Rosenkål med bacon. Her får du en nem opskrift på rosenkål på en ny måde.
Rosenkål med bacon og honning - nem opskrift

Juhuu – jeg har lært at spise rosenkål!

Siden jeg var barn, har jeg gået en stor bue udenom den lidt bitre kål, men nu skulle det være. Vi var forbi den gode grøntbod i Høbjerg og forsynede os med vintergrøntsager.

Ej altså, når man nu er blevet så voksen som jeg, så du’r det da ikke at være så kræsen? Sådan tænkte jeg, da jeg så stokken med rosenkål.

Min mand blev ellevild. Han elsker nemlig rosenkål og glædede sig til lækre retter.Rosenkål med bacon og honning - nem opskrift

Jeg gik straks i tænkeboks. Da vi til nytår spiste de lækre grønne bønner med bacon, meldte ideen sig. Kunne man mon ikke vikle lidt bacon om?

Bacon er jo for mig, og mange andre, det 6. krydderi, også på grøntsager. Bacon tilfører en god røget smag og saftighed. Det måtte prøves!

Det smagte bare så godt! Så godt, at jeg nu også har lært at spise rosenkål! 🙂

Rosenkål er lidt bitre, og det er den smag min mand er vild med. Mig knap så meget. 🙂Rosenkål med bacon og honning - nem opskrift

Jeg prøvede at putte lidt honning på rosenkålene. Det har jeg tidligere med succes gjort med de lækre gulerødder med bacon – og de var et scoop. Honning gav lidt sødme, der klædte rosenkålen.

Sådan blev det. Lækre ovnbagte rosenkål med bacon og honning. Uhm.

Dem kommer jeg til at lave mange gange fremover, til både min og min mands fulde tilfredshed. 🙂Rosenkål med bacon og honning - nem opskrift

Kålen kan selvfølgelig også sagtens tilberedes uden bacon. Du bestemmer – afhængigt af om du baconfan eller ej, eller måske om du er vegetar eller ej?

Rosenkål med bacon er super nemme at lave i ovn eller airfryer. Du får opskriften lige her:

Rosenkål med bacon og honning i ovn – få opskrift hér

Rosenkål med bacon og honning - nem opskrift
Ovnbagte rosenkål med bacon og honning
Print opskrift Del på Pinterest