Skyrboller med chokolade i airfryer eller ovn. Sprøde boller med skyr, bagt uden gær, men med bagepulver i dejen.
Disse skyr boller med chokolade er derfor meget nemme at lave, når de slet ikke skal hæve. Nemme proteinboller, klar på ét kvartér.
Bollerne er en opgradering af disse skyrboller. Skyrbollerne er simpelthen blevet så stor en succes, både herhjemme og på nogetiovnen.dk
Alle der prøver dem, er blevet helt vilde med dem. Jeg fik selvfølgelig straks lyst til at eksperimentere mere med succes opskriften.
Skyrbollerne er så nemme og geniale at lave, hvis man lige har en rest skyr. Det var vi nemlig tit. Måske det også er sådan hjemme hos jer?

Denne gang prøvede jeg at lave skyrbollerne med chokolade og mandler. Disse skyrboller er derfor noget sødere, end den oprindelige opskrift. SÅ lækre.
Jeg lavede dem i airfryer denne gang, så de er super hurtige at lave. De kan selvfølgelig også sagtens laves i en almindelig ovn. Få tips i opskriften.
Der blev 8 skyrboller af denne portion. Perfekt – de kunne nemlig lige være i min airfryer.
Det er nogle lækre sunde skyrboller, der mætter godt. De er med havregryn, så der er godt med fibre i. Chokolade og mandler på toppen, gav ekstra smag og knas.
Bollerne vil fungere fint som en slags müsliboller i madpakken eller bare som sundt mellemmåltid – en sød eftermiddagssnack, I hurtigt kan lave, når I kommer sultne hjem. De små hurtige boller smager bare så godt med smør på.
Opskriften er rigtig nem og du får den lige her: