Brunede kartofler med honning. Her får du en en opskrift på nemme brunede kartofler du kan lave med honning på panden.
Julen nærmer sig og jeg elsker bare at eksperimentere med gode juleretter i køkkenet. Skøn årstid med alle de lækre juleretter og gode juledufte fra køkkenet. 
I dag har jeg prøvet at lave brunede kartofler med honning, efter et tip fra én af jer læsere. Det skulle prøves og uhm hvor blev de bare gode!
Jeg synes faktisk de var rigtigt nemme at lave også, for honningen brænder ikke så nemt som sukker. Prøv du også gerne det lille eksperiment.
Jeg tilsatte også lidt smør til de brunede kartofler, for at få ekstra karamelsmag. Du kan sagtens også bare nøjes med honning og springe fedtstoffet over.
Det er dog kun 15 gram smør jeg brugte. Hvis du gerne vil lave lidt sundere brunede kartofler, så udelader du bare smørret.

Efterhånden har jeg lavet brunede kartofler på mange forskellige måder.
Man kan f.eks. også lave brunede kartofler med sirup. De fleste gange laver jeg brunede kartofler på panden, men de er også nemme at lave dem med brun farin i ovn eller i airfryer.
Nederst i dette indlæg får du flere opskrifter på brunede kartofler. De er et vigtigt element til julemiddagen og jeg elsker dem!
Allerførst dagens nemme opskrift med honning. Måske du også skulle prøve dem?

