Æblefisk. Sikke nogle lækre æble hapsere du kan lave med en rulle færdig butterdej, æblekompot/æblemos og lidt marcipan.
De nemmeste små butterdejskager, der også kaldes æblelommer. De er så nemme at lave og du kan fylde dem med alt muligt lækkert. 
Jeg brugte marcipan tern og den gode æblekompot med kanel, men du kan også bare fylde dem med den nemme æblemos i mikroovn.
Du kan også bare vælge den nemme løsning og bruge æbletern?
Marcipan kan sagtens udelades eller erstattes med lidt Nutella måske? Kun fantasien sætter grænser.
Bare brug hvad du har, eller dét der lige er i sæson. Det kunne også være kompot af brombær, jordbær eller rabarber?
Det er genialt med sådan en rulle butterdej, der er klar til brug direkte fra pakken.
Få tips til flere opskrifter med butterdej nederst i dette indlæg.