Brunkål er en god gammel dansk klassiker, og nu har jeg prøvet at lave min egen version. Med bacon og er du vimmer det smager godt!
Jeg elsker retter med hvidkål og denne nye ret kunne godt gå hen og blive én af mine nye livretter! Det smager virkelig godt, selvom navnet “brunkål” måske ikke lyder helt så tillokkende.

Flere af jer læsere har tit tippet mig om den lækre ret og nu skulle det prøves. Vi havde lige et halvt hvidkål i overskud, så nu har jeg prøvet at lave min egen version af den populære ret. Sikke en skøn ret!
Brunkål er en god gammel dansk ret i mormormad kategorien. En traditionel dansk ret, gammeldags dansk husmandskost.
En ret vi sagtens få frem i lyset i dag også. Jeg vil hermed gerne slå et slag for at vi spiser mere brunkål i de danske hjem! 🙂
Hvad er brunkål?
Brunkål er faktisk karamelliseret hvidkål, der er stegt med smør og sukker eller brun farin. Navnet har det nok fået fordi retten ser lidt “brun” ud efter tilberedningen.
Nogle laver brunkål ved at lave en karamel på panden, på samme måde som når laver brunede kartofler.
Jeg lavede det på en lidt anden måde, jeg stegte nemlig bacon på panden først.
Herefter tilsatte jeg de andre ingredienser på panden efterfølgende. Noget nemmere synes jeg og den røgede bacon gav virkelig en god smag til retten. Bacon kan dog sagtens udelades også. Du bestemmer. 🙂
Retten skal simre rimeligt længe, så lav den gerne en dag du har god tid i køkkenet. Simremad af allerbedste slags.

Glæd dig, det er virkelig en lækker ret!
Hvidkål kan man bruge til så mange lækre retter. Det er sundt og billigt at købe og et hvidkål rækker virkelig langt. Få flere opskrifter med hvidkål nederst i dette indlæg.
Allerførst får du her min nemme brunkåls opskrift