Brunkål er en god gammel dansk klassiker, og nu har jeg prøvet at lave min egen version. Med bacon og er du vimmer det smager godt!

Jeg elsker retter med hvidkål og denne nye ret kunne godt gå hen og blive én af mine nye livretter! Det smager virkelig godt, selvom navnet “brunkål” måske ikke lyder helt så tillokkende.

Brunkål med bacon - nem opskrift med hvidkål

Flere af jer læsere har tit tippet mig om den lækre ret og nu skulle det prøves. Vi havde lige et halvt hvidkål i overskud, så nu har jeg prøvet at lave min egen version af den populære ret. Sikke en skøn ret!

Brunkål er en god gammel dansk ret i mormormad kategorien. En traditionel dansk ret, gammeldags dansk husmandskost.

En ret vi sagtens få frem i lyset i dag også. Jeg vil hermed gerne slå et slag for at vi spiser mere brunkål i de danske hjem! 🙂Brunkål med bacon - nem opskrift med hvidkål

Hvad er brunkål?

Brunkål er faktisk karamelliseret hvidkål, der er stegt med smør og sukker eller brun farin. Navnet har det nok fået fordi retten ser lidt “brun” ud efter tilberedningen.

Nogle laver brunkål ved at lave en karamel på panden, på samme måde som når laver brunede kartofler.

Jeg lavede det på en lidt anden måde, jeg stegte nemlig bacon på panden først.

Herefter tilsatte jeg de andre ingredienser på panden efterfølgende. Noget nemmere synes jeg og den røgede bacon gav virkelig en god smag til retten. Bacon kan dog sagtens udelades også. Du bestemmer. 🙂

Retten skal simre rimeligt længe, så lav den gerne en dag du har god tid i køkkenet. Simremad af allerbedste slags.

Brunkål med bacon - nem opskrift med hvidkål

Glæd dig, det er virkelig en lækker ret!

Hvidkål kan man bruge til så mange lækre retter. Det er sundt og billigt at købe og et hvidkål rækker virkelig langt. Få flere opskrifter med hvidkål nederst i dette indlæg.

Allerførst får du her min nemme brunkåls opskrift

Brunkål med bacon – nem opskrift med hvidkål

Brunkål med bacon - nem opskrift med hvidkål
Lækker ret med hvidkål og røget bacon
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 45 minutter
Samlet tid: 1 time
Portioner: 4 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Udstyr (reklamelink)

1 Sautérpande eller anden stor/dyb pande med låg

Ingredienser

  • 200 gram bacon i skiver eller tern. Kan udelades eller erstattes med røget flæsk
  • 1 stort løg i tern
  • ½ hvidkål Ca. 1 kg. Du kan bruge et helt hvidkål. Kan erstattes med spidskål
  • 60-75 gram sukker smag til. Brun farin kan også bruges
  • 1 dl vand
  • 40 gram smør
  • salt/peber

Sådan gør du

  • Klip bacon'skiverne i små stykker og steg dem på en pande. Brug gerne en sautérpande eller en stor/dyb stegepande. Skær løget i tern og svits det med på panden, sammen med baconstykkerne. Svits løg/bacon til løgene er klare.
    Brunkål med bacon - nem opskrift med hvidkål
  • Skær hvidkålet i mindre stykker og tilsæt det på panden. Krydr med salt og peber. Sænk varmen til middel varme og læg låg på panden. Lad nu hvidkålen stege/dampe til den er faldet sammen. Rør undervejs, så den ikke brænder på
    Brunkål med bacon - nem opskrift med hvidkål
  • Hæld 1 dl vand ved og rør godt rundt. Drys 50 gram sukker på og gem resten af sukkeret og smag evt. til med resten senere. Tilsæt smør og lad nu brunkålen simre under låg igen.
    Brunkål med bacon - nem opskrift med hvidkål
  • Brunkålen skal nu simre ved svag varme. Rør undervejs. Smag til og tilsæt evt. mere sukker. Jeg brugte 75 gram. Det er smag og behag, hvor sød man synes brunkål skal være. Farven begynder at blive brun, når sukkeret karamelliserer.
    Brunkål med bacon - nem opskrift med hvidkål
  • Din brunkål er færdig, når kålen er mør og væden er opsuget. Nydes lun som tilbehør til f.eks. medister, hamburgerryg eller til rugbrød med rødbeder til
    Brunkål med bacon - nem opskrift med hvidkål

Noter

Brunkål kan fryses
Du kan bruge røget flæsk i stedet for bacon. Lad skiverne stege sammen med hvidkålen.
Kan også laves i bradepande i ovn
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Brunkål med bacon - nem opskrift med hvidkål

Karameliseret hvidkål med bacon – gammeldags mormormad af allerbedste slags!

Sikke en skøn ret! Tænk alle de gange vi har haft hvidkål i overskud, og jeg er gået glip af den lækre brunkål! Det er slut nu! Vi kommer til at spise retten mange gange herhjemme fremover.

Det er jo i virkeligheden ganske få ingredienser man skal bruge og så kræver retten ellers bare god tid på stegepanden.

Jeg tænker at man med fordel også kan lave brunkål i ovn, i en tildækket bradepande? Oplagt hvis du skal lave en større portion.

Jeg har lavet brunkål med bacon. Mange spiser også brunkål med flæsk/ røget flæsk, fars, kålpølser, hamburgerryg eller medister?

Indrømmet – jeg er ikke så vild med kogt flæsk, så det kommer jeg nok aldrig til at spise til retten.

Røget flæsk eller en røget ribbensteg derimod, vil være lækkert i/til retten. Lad bare skiverne stege med/simre med, sammen med retten. Det vil give en rigtig god smag.

Hvis du gerne vil have brunkål der mætter lidt bedre, så kan du tilsætte kogte kartofler til retten.

Mon ikke også man kan tilsætte æble? Det tror jeg vil smage godt. Så vil smagen blive som lidt a la æbleflæsk?Brunkål med bacon - nem opskrift med hvidkål

Vi nød retten som hovedret med rugbrød og rødbeder til og uhm det smagte bare godt.

Brunkål kan også spises som tilbehør til andre retter. Medisterpølse vil være lækkert til.

Retten vil være et hit til julefrokosten, til frokost eller som nem aftensmad med rødbeder og godt rugbrød til.

Spring du bare på den lækre ret. Jeg brugte kun ½ hvidkål denne gang, men retten smager så godt, at jeg sagtens kunne have brugt dobbelt mængde. Brug gerne en stor stegegryde i så fald, da hvidkål vil fylde en del på panden.

Du kan sagtens fryse retten, så lav gerne en stor portion, nu du er igang.

TAK til jer skønne læsere, for at inspirere mig til at prøve at lave brunkål for første gang. Det bliver bestemt ikke sidste gang!

Det andet halve hvidkål brugte vi til en god omgang stuvet hvidkål – også én af de gode gamle danske retter.

Prøv også den populære karrykål eller gammeldags hvidkål. Uhm, alle de lækre retter vi kan lave med hvidkål.
Brunkål med bacon - nem opskrift med hvidkål

Få flere gode nemme opskrifter med hvidkål her:

1.

Karrykål - opskrift på bagt hvidkål i ovn med karry
Hvidkål i fad med karry, bacon og gulerødder - nemt og lækkert
Se opskriften her
Hvidkål i fad med karry, bacon og gulerødder - nemt og lækkert

2.

Hvidkålssalat med eddike dressing - nem salat
Hvidkålssalat med æblecidereddike - frisk og nem at lave
Se opskriften her
Hvidkålssalat med eddike dressing - nem salat

3.

Stuvet hvidkål med fløde - nem opskrift
Stuvet hvidkål med fløde og muskatnød - og en mormor frikadelle
Se opskriften her
Stuvet hvidkål med fløde - nem opskrift

4.

Coleslaw - nem fedtfattig opskrift med hvidkål
Coleslaw med hvidkål, gulerødder og skyr - nem og fedtfattig
Se opskriften her

5.

Karrykål - hvidkål med karry og bacon opskrift
Sund og billig karrykål med hvidkål, gulerødder og bacon
Se opskriften her

6.

 Karrykål med pølser - nem sund billig opskrift
Lækker og sund karrykål med kartofler, gulerødder og pølser
Se opskriften her
Karrykål med pølser - nem sund billig opskrift

7.

Karrykål med skinke og kokosmælk - opskrift
Nem ret med hvidkål, karry, skinke og kokosmælk
Se opskriften her
Karrykål med skinke og kokosmælk - opskrift

8.

Hvidkål med oksekød, soya og ris - opskrift
Karrykål med hvidkål, porrer, paprika, soya og ris
Se opskriften her
Hvidkål med oksekød, soya og ris - opskrift

9.

Hvidkålssalat med eddike dressing - nem salat
Hvidkålssalat med æblecidereddike - frisk og nem at lave
Se opskriften her
Hvidkålssalat med eddike dressing - nem salat

10.

Risret med svinekød & kål - karrykål med ris
En nem One Pot risret med hakket svinekød og hvidkål
Se opskriften her
Risret med svinekød og kål - karrykål med ris

11.

Gammeldags hvidkål - opskrift på sønderjysk hvidkål
Julekål med hvidkål og fløde
Se opskriften her
Gammeldags hvidkål - opskrift på sønderjysk hvidkål


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens over 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3600 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.