Bananlagkage. Uhm her får du opskriften på en nem lækker lagkage med banan, flødeskum, kagecreme og hjemmelavede lagkagebunde.
Min yndlingslagkage! Jeg elsker altså bare en bananlagkage! Sød, mild og god i smagen.

Vi har spist mange bananlagkager hjemme, måske især til børnefødselsdag da børnene var små, men som voksen elsker jeg den altså også! 🙂
Her får du opskriften på en hjemmelavet lagkage med bananer lavet af nemme lagkagebunde lavet af rouladedej og hjemmelavet kagecreme.

Bundene har jeg bare stukket ud af rouladebunden. Du kan selvfølgelig sagtens bage bundene i springform, men en rouladebund er meget nemmere at lave.
På den måde kan du lave lagkage på ingen tid og en rouladebund bliver bare så let og luftig.
Der bliver 2 små lagkager af denne portion, men du kan selvfølgelig sagtens bruge større udstikkere end jeg og få større lagkage.
Jeg fik 2×3 bunde á 12 cm ud af en rouladebund og en lille lagkage rækker ca. til 6 pers.

Hvis du hellere vil bage almindelige lagkagebunde, så kan du få en opskrift her.
Bananlagkagen kan sagtens laves med købte lagkagebunde, men de hjemmelavede er altså bare super gode og meget nemme at lave.
Kagecremen kan du også piske fra pulver, men her synes jeg altså også bare at den hjemmelavede er bedst og den er også nem at lave heldigvis.
Små fine bananlagkager, der vil pynte på ethvert kagebord. Få opskrifter på flere nemme lagkager nederst i dette indlæg.
Jeg pyntede lagkagerne med orangestænger og valnødder, men du kan også pynte lagkagerne efter sæson. Måske påskeæg til påske som her?
Bananlagkagen kan nydes straks, men den bliver faktisk endnu bedre af at trække i køleskabet et døgns tid.
Det allerbedste efter en fødselsdag, er lækre lagkagerester i køleskabet. 🙂

Opskriften på lagkagen med banan er rigtig nem og du får den lige her: