Påskelagkage. Her får du opskriften på en nem billig lagkage med banan og flødeskum, du kan pynte med påskeæg og servere til påske som påskekage.

Lagkagen er rigtig nem at lave. Jeg har lavet den uden springform ved at skære/udstikke lagkagebunde ud af en hjemmelavet rouladebund. Smart og nemt!Påskelagkage - nem lagkage med banan

Det tager 10 minutter at lave en rouladebund og sådan en en bund er genial at bruge som lagkagebund.

En hjemmelavet lagkagebund smager SÅ meget bedre end de bunde du kan købe. Så luftige og lækre.

Faktisk så kan du også lægge 2 rouladebunde sammen og få en stor lagkage i bradepande. Tjek f.eks. denne opskrift på fødselsdagslagkage ud.Påskelagkage - nem lagkage med banan

Jeg fik 2 små lagkager i 3 lag ud af en rouladebund. Jeg brugte en skål på 12 cm i diameter som form, til at udstikke med.

Påskelagkage - nem lagkage med banan

En lille lagkage rækker til 6 personer og dem blev der 2 af Et hit! Tit synes jeg faktisk at lagkager bliver for store, når man kun er 4 i familien, så bare lige et tip til dig.

De 2 små lagkager pyntede jeg på 2 måder. Den ene med påskepynt, fordi det lige nu er påske. Bare pynt lagkagen, med dét du synes og som det er sæson for lige nu. Påskelagkage - nem lagkage med banan

Du kan sagtens lave én større lagkage, ud af denne portion, f.eks. ved at bage rouladedejen i større springforme.

Rouladebunden kan også deles i 2 og pyntes som en firkantet/lidt større påskelagkage. Hvis du tilsætter kakaopulver til dejen, har du vupti lavet nemme chokoladelagkagebunde. Smart!

Kagecremen lavede jeg selv, men den er så nem og hurtig at lave. Hjemmelavet kagecreme smager bedst synes jeg, men du kan også bare bruge en kagecreme fra brev. Påskelagkage - nem lagkage med banan

Jeg brugte bananer som fyld, fordi det bare smager SÅ godt med bananer i en lagkage. Jeg havde også lige 2 bananer, der skulle bruges. Perfekt!

Du kan sagtens bruge andet fyld til lagkagen: makroner, jordbærsyltetøj, rutebiler blandet med flødeskum? Du bestemmer.

Påskelagkage - nem lagkage med banan

En nem og billig påskelagkage, jeg bare pyntede med påskeæg. Jeg lavede også en lille “rede” med orangegrene.

Det må vist være den nemmeste påskekage i verden! Bare brug din påske fantasi. 🙂

Nedenfor får du opskrift på både kagecreme, rouladebund og chokoladeglasur.

Påskelagkage – opskrift på lagkage med banan