Sikke dog en fortryllende sensommersolskinsdag. “Septembers himmel er så blå” og ja det passer virkelig! Øjnene fortaber sig i skønheden og man nyder solens stråler, som var det på lånt tid. Det ved man også det er, når det er septembersolens stråler der varmer én. “Panik før lukketid” eller optimal livsnydelse for desperate solhungrende?
Når solen brager i september skal intet udsættes. Ud, ud, ud i det fri! Ingen ved jo hvornår man får chancen igen.
Café Kajkanten – sensommerlykke og fiskelækkerier
Jeg passede min lørdagsvagt på biblioteket. En skøn arbejdsdag fyldt med glade lånere og spændende spørgsmål, men solens stråler dragede i det fri. Jeg er vild med mit job, men i dag var jeg særligt obs på fyraftens-ringeklokkens bimlen. JEG VIL UUUD! SLIP MIG FRIIII! 🙂
Sommerhuset lokkede, så jeg susede hjem og vi pakkede en hurtig køletaske og ilede afsted. Fedt at have et sommerhus SÅ tæt på bopælen, så får man det virkelig brugt? 1 time efter fyraften ankom vi og skuldrene sænkede sig straks.
Pudsigt, som man mentalt så hurtigt kan omstille sig, med lynets hast?
Freden, roen, naturen, himlen, skoven, vandet, stranden, alt det grønne og alle de smukke og glade sommerminder, man får flashback til, straks man sætter foden på sommerhus-matriklen. Laissez-faire-stilen, den tilbagelænede stil. Feriestemningen. Måske vi bare skulle droppe madlavningen og køre ud i det blå? Tja, hvorfor ikke??
“Er der nogen der vil med til Café Kajkanten??” spurgte jeg min mand og søn.
De var lette at lokke. Solskinsstemningen havde vist ramt os alle?
Vores sommerhus ligger på Norddjursland tæt på Bønnerup. Jeg har skrevet om det skønne sted mange gange før, og her i nabolaget nyder vi ofte livet. Bl.a. køber vi her fisk hos fiskemanden eller spiser stjerneskud på restaurant Flindt i byen. Tæt på Bønnerup ligger byen Gjerrild hvor vi f.eks. besøger Sostrup Slot og spiser lækker frokost og kringle eller bare nyder solen og tager en tur ud i det blå. Der er totalt smukt langs Margueritruten i Gjerrild – elsker bare det område! Læs f.eks. om en sommerlykkelig tur til Gjerrild her.
I Bønnerup er der i løbet af sommeren kommet et nyt spisested. Det ligger lige ved siden af Møllefisk på havnen i byen og placeringen er fænomenal! Restauranten hedder “Café Kajkanten” og man forstår godt hvorfor. Den ligger jo lige der på kajkanten, hvor der er havkig til begge sider. Man kan nemt sidde lige der og falde i staver over bådene der sejler ud og ind, mågerne der skriger og de lette bølgeskvulp. Åh sikke et skønt sted. <3
Det var ét perfekt sted! Siden åbningen har jeg haft lyst til at besøge stedet og i dag kunne ikke ti vilde heste holde mig væk. Det var en åbenbaring at sidde lige der i solen. Læ, fuld sol og lækkert mad, kaffe, øl eller is – alt hvad hjertet begærer – lige indenfor rækkevidde. Man kunne snildt sidde der hele dagen, uden problemer. Vi var ikke til at smide hjem. Vist godt at solen gik ned ved lukketid kl. 20.00? Ellers var vi blevet hængende til en udsmider kom forbi 🙂
Udenfor cafeen er der rigeligt med borde af solide træplanker. Skønt og der var slet ingen problemer med at finde en god plads i solskinnet. Der var siddepladser til mange ved de lange borde. Indenfor i caféen er miljøet rustikt, med palleagtige møbler, god gin, god øl, kunst på væggene, friske fisk på menukortet og højt til loftet. Et storby-agtigt café-miljø, indbydende og fristende, der manglede kun lige den gode espressokaffe, hvis man spørger mig, men måske den kommer på sigt?
Menukortet er enkelt og simpelt, men det var helt fint, for nogle gange kan jeg godt miste overblikket, hvis der er alt for mange valgmuligheder. Hellere få ting på menukortet, af særligt gode råvarer. Hellere kvalitet end kvantitet. Uden tvivl 🙂
Der var fisk på menuen – det er jo ikke havnemiljø for ingenting vel? 😉 Den gode fiskemand Møllefisk ligger lige ved siden af restauranten, så mon ikke der udveksles lidt friske råvarer herfra? Måske der står en lokal fisker og trækker fiskene op af vandet ude bagved? Man skulle næsten tro det, så friske de fisk er. 😉
Min søn, der er vild med fisk og frisk rugbrød, var lykkelig, da han så at en af retterne var sild med med kapers og rugbrød. Sønnike roste maden mange gange og han er ellers svær at hive roser ud af. Sund mad og gode råvarer, så er sønnike glad. På en måde er det ret simpelt? Jeg tror, uden tvivl, han bliver nemmere at invitere ud nu hvor han ved, at man kan få så god en sildemad på Café Kajkanten 🙂
Vi andre to spiste et lækkert stjerneskud og vi ventede ikke 5 minutter, så var maden klar. Rimeligt vildt, hvordan de kunne nå at arrangere det så hurtigt?
Fisken var overbevisende lækker og helt frisk. Der var jomfruhummer, laks, rejser, dampet rødspætte og den lækreste panerede fiskfilet. Mængden af dressing var helt perfekt og der var rigeligt grønt tilbehør OG kaviar. Brødet var et toastbrød, som godt kunne have været grovere og brugt lidt mere ristning. Faktisk kom vi til at snakke om, hvorfor man mon ikke serverer stjerneskud på smørristet rugbrød f.eks.? Det ville smage superlækkert tror jeg og fylde mere i maven. 🙂
Stjerneskuddet smagte virkeligt lækkert og var tydeligvis lavet af helt friske råvarer. Smukt ser det også ud, synes du ikke? Vi anbefaler maden fra Cafe Kajkanten – så meget at vi straks svinger os op på 4-5 stjerner.
Imens vi spiste, kunne vi sidde i det smukke september-blå og nyde livet og udsigten. Det var virkelig påfaldende, så megen ro der var på de spisende gæster. Man mærkede ikke at vi sad mange udenfor. Det var som om omgivelserne, solen og den lækre mad gjorde folk en tand gladere, en tand roligere og en tand mere overbærende. Alle kiggede op og smilede – vi nød virkelig maden, livet og hinanden i det fri. Skønt <3
Der var rigeligt med siddepladser og alle kunne fint sidde længe og spise og beglo. Serveringspersonalet løb i pendulfart og der var ikke lang ventetid på tallerkenerne. Tjenerne var fulde af overskud også til en lille snak. Stemnningen var uhøjtidelig og afslappet, næsten hjemlig. Man følte sig taget godt i mod og sad med en følelse af, at værterne gjorde alt i verden for at få gæsterne til at føle sig godt tilpas. Et skønt sted hvor man føler sig velkommen.
Vi var egentlig ikke sultne efter dessert efter maden, men vi gad bare ikke gå hjem, vel? Vi ville trække den alt det vi kunne, gerne helt til solen gik ned jo. Min mand forsvandt ind på caféen og kom ud med kaffe og en lækker æblepie med softice til dessert. Han er nu en rar fyr 😉