Pizza af koldhævet dej – nem opskrift på pizza

  • Nemme pizzaer af koldhævet dej
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Nemme pizzaer af koldthævet dej

Hurtige nemme og lækre pizzaer af koldthævet dej – er dagens opskrift fra Bagenørden.

Ja, ja, ja det kan hun sagtens sige, nemme pizzaer….Hvordan hænger det sammen med fuldtidsjob, familie, transport og en hverdag hvor alle er sent hjemme?

Nemme pizzaer af koldthævet dej

Tjo, altså hvis du laver sådan en portion koldhævet grunddej her i weekenden, et kæmpe fad, så er der dej nok både til grove morgenboller om morgenen og til madbrød eller hurtige pizzaer i ugens løb.

Opskriften på den koldhævede grunddej kan du finde her – dejen skal være på køl minimum 6-8 timer.  Dejen kan holde sig 3-4 dage og hvis du bare rører lidt ekstra hvedemel i på 4. dagen, kan du strække dejen yderligere, helt hen til weekenden, hvor du kan røre en ny kæmpeportion.

DSC_1911

Det smarte ved en stor portion grunddej er, at du bare kan tage fadet ud af køleskabet og lave lynhurtige morgenboller eller lynpizzaer.  Uden forberedelser eller særlige anstrengelser.

Lynpizzaerne laver jeg ved at trække dej på en bageplade med en dejspatel, dryppe med olie og tomat og drysse med fyld, efter det forhåndenværende søms princip. Bage ved høj temperatur – voila – pizzaer uden hævning, æltning, udrulning eller andre besværligheder.

DSC_1929

Nedenfor får du overblikket over fyldet på dagens pizzaer, grunddejen regner jeg med at du kan få styr på ved at følge denne opskrift

Nemme pizzaer af koldthævet dej

Hurtige lækre pizzaer af koldhævet dej:

Nemme pizzaer af koldhævet dej
Nemme pizzaer af koldhævet dej
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 25 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Samlet tid: 55 minutter
Ret: Pizza af koldhævet dej - nem opskrift på pizza
Kategori: brød, madbrød og tærter
Keyword: koldhævet dej, nem pizza, Pizza
Portioner: 3 bageplader
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • ca. 20 spsk. koldhævet dej pr. plade   afhængigt af hvor tynde/tykke du ønsker pizzaerne og hvor god du er til at trække dejen tyndt ud. Prøv dig lidt frem.
  • Forslag til fyld:
  • ½-1 dl olie
  • Tørret hvidløg/eller friskpressede hvidløgsfed
  • 4-5 spsk. tørret oregano
  • Salt/peber
  • 2 dåser flåede tomater
  • 3 løg i skiver
  • 2 pakker revet skinke
  • 2 pakker bacontern
  • 2 pakker cocktailpølser
  • 1 rød peberfrugt i strimler ell. 1 glas
  • 1 bakke champignon
  • 200 gram Revet ost gerne tex-mex med god krydret, stærk smag.

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 225 grader varmluft.
  • Beklæd 3 bradepander med bagepapir.
  • Træk dej på bagepladerne. Dette gøres nemmest ved at dryppe olie på dejen og trække dejen ud med en dejspatel.
    Koldhævet dej - grunddej
  • Dryp flåede tomater på pizzaerne og fordel det med dejspatelen.
    Pizza af koldhævet dej
  • Drys med oregano, peber, salt og tørret hvidløg.
  • Fordel løgskiver, revet skinke, bacontern og cocktailpølser på pizzaerne.
    Pizza af koldhævet dej
  • Fordel revet ost på toppen og læg champignon og peberfrugtstrimler allerøverst.
    Pizza af koldhævet dej
  • Drys med lidt ekstra salt/peber/oregano på toppen.
  • Bag pizzaerne 20-30 minutter v. 225 grader varmluft. Bagetiden kan variere efter ovn.
  • Hold øje med pizzaerne. De er færdige når de er sprøde og gyldne.
    Pizza af koldhævet dej
  • Klip pizzaerne i portionsstykker og servér dem rygende varme. Lav gerne en salat til.

Noter

Opskriften på den koldhævede dej får du her. Dejen kan holde sig 3-4 dage i køleskab og kan bruges til både morgen- frokost-, pizza og madbrød.
Fyldet kan varieres - brug bare dit yndlingsfyld på pizzaerne. 

Nemme pizzaer af koldthævet dej

Det er nemt at lave hurtige lækre pizzaer af koldhævet dej:

Måske du irriteres lidt over at jeg ikke kommer med præcise mål og mængder på dejen i denne opskrift. Spring bare over på denne opskrift og lav en stor portion – så vil der være nok til både pizzaer, boller og sandwichbrød.

Den koldhævede dej kan holde sig 3-4 dage i køleskabet, så det er nemt lige at tage fadet ud og trylle de lækkerier du nu har lyst til.

3 store bradepande-pizzaer færdigtilberedte på under 1 time. Det er SÅ nemt med en dej der står klar i køleskabet og hvor dejen bare skal trækkes på bagepladen med en dej-spatel. Se her  hvordan du gør.

Det lyder måske som en lang og uoverskuelige proces, men tro mig, det er legende let, ihvertfald hvis man sammenligner den sædvanlige pizza-proces. Det ville være uoverskueligt for mig at komme hjem kl. 17 og trylle 3 store pizzaer, med mad nok til 4 storsultne i 2 dage, altså hvis jeg også lige skulle tømme den fyldte vaskemaskine, tørretumbler og opvaskemaskine.

 

Jep – på lidt over 1 time, alt inclusive, var der 3 kæmpe pizzaer til folket. Storsultne teenagere, storsultne voksne, og jubii, vi har mad nok til i morgen også (incl. et par pizzastykker til madpakken).

Hurtige hverdagsretter – I like! 🙂

DSC_1938

Lækker pizza, og ja nogen ville sige at det intet har med pizzaer at gøre. At bunden ikke bliver sprød nok, at bunden ikke bliver tynd nok, at bunden er for grov?

Der kan være mange meninger om den sag, men her i huset fungerer hurtig-pizzaerne så fint; for os betyder det realistiske pizzaer på en sen travl hverdag.

Det betyder også mere mættende pizzaer, for bunden er grovere. Hvis alternativet er fastfood/junkfood ved jeg godt hvad jeg vælger? Hjemmelavet mad helt fra bunden uden tilsætningsstoffer? Ja tak

Hjemmelavet fastfood – prøv det! 🙂

Nemme pizzaer af koldthævet dej


  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

  Tilmeld mig notifikationer  
Underret mig om
Vi anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse af websitet.  Se vores cookies- og privatlivspolitik. Jeg accepterer