Junisommeren har sejret og studenterne ses glade gå rundt på gader og stræder. Store smil, latter, pyntede hestevogne med en hujende, jublende flok unge siddende bagi. Mad og sommerlige lækkerier til de glade studenterMan siger, at julen er hjerternes fest. Det passer, men det er studentergilderne altså også. Hjerternes fest. Den ungdommelige livsglæde og eufori, på kanten af livet, klar til en ny start og en ny begyndelse. En livsklogskab så stor, selvom livserfaringen er så kort. Åh hvor husker jeg det så klart. Jeg var så vidende og fuld af optimisme og var fuld af tillid til at verden og livet ville mig det bedste. Det passede jo <3

Jeg havde en naiv tro på at alt kan lade sig gøre, og at mål kan nås, hvis blot man går efter guldet. Åh den søde studentertid <3

Eksamenslæsningen er overstået og lykken bruser i årene. Familien giver stolte og glade huerne på. Der krammes, deles roser ud og drikkes champagne. De unge drager til fest og hjemme venter familien troligt på, at hestevognen eller traktoren skal komme forbi med den jublende flok. En sulten flok.

Der grubles og rykkes hår ud af hovedet. Hvad skal man dog servere for sådan en flok?Mad og sommerlige lækkerier til de glade studenter

Er det først eller sidst på dagen? Mon de unge er sultne efter rigtigt mad, eller bare sultne for sjov?

Er de godt lakket til og kan ikke balancere til et rigtigt måltid, hverken i maven eller på tallerkenen? Skinner solen venter der haveparty, men regner det, kryber man indenfor og kan spise med kniv og gaffel.

Flere har skrevet til mig, om jeg har gode ideer til en studenterfestmenu. Uha – lige i øjeblikket var jeg komplet blank. Jeg ville selv have lyst til at spørge andre til råds om hvad jeg skulle servere for min student?Mad og sommerlige lækkerier til de glade studenter

NÅ men med over 1000 opskrifter i Bagenørdens spisekammer burde vi da lige kunne klare det sammen, du og jeg? Måske du har surfet på bloggen og fundet andre opskrifter end jeg? Måske.

Jeg har her prøvet at plukke et par håndfulde opskrifter til dig. Allesammen bud på sommerlige festretter, du kunne servere, og bringe glæde med, hvis du er så heldig at skulle holde studenterfest, for nogen der står dit hjerte nær.

Der er lidt mættende retter, lidt smukke retter, lidt søde og sunde retter og lækre snacks. Der er nok til at tilfredsstille en glad sulten student. Kig med her. Måske der lige er den opskrift du mangler og har brug for lige nu, for at få ro i maven før studenterinvasionen?

Mad og sommerlige lækkerier til de glade studenter

Snacks og lette forretter:

Saltede paprikamandler med chili- og cayennepeber
Snack mandler med chili og cayennepeber
Sprøde olieristede mandler med chili, paprika og cayennepeber
Se opskriften her
Snack mandler med chili og cayennepeber

Mandlerne kan nemt laves i mikrobølgeovn og smager helt fantastisk til kolde øl. Stil små skåle rundtomkring og de vil forsvinde legende let. Jeg har på fornemmelsen, at du skal lave rigtigt mange snackmandler, hvis der kommer en hel studentertransport. RIGTIGT mange 🙂

Prøv også disse lækre saltmandler:

Du kan også trylle lækre hjemmelavede knækbrød med krydderier?  

Knækbrød med sesam, ost og krydderier

Knækbrød med krydderier og revet ost - nem opskrift
Lækre knækbrød med hvidløgssalt, cayennepeber og parmesan
Se opskriften her
Knækbrød med krydderier og ost - nem opskrift

Knækbrødene kan serveres med lækker ost, pålæg eller gode pølser, som et tapasagtigt arrangement med friskskåret frugt, pesto og gnavegrønt?

Der er også en lækker variant med hvidløgssalt her?  

Knækbrød med krydderier og revet ost - nem opskrift
Lækre knækbrød med hvidløgssalt, cayennepeber og parmesan
Se opskriften her
Knækbrød med krydderier og ost - nem opskrift

Knækbrød

Sommerlige hovedretter og lette anretninger:

Det er oplagt at lave madtærter, for de kan laves klar i god tid og så blot lunes i ovnen, lige før de unge mennesker triller ind i din indkørsel.

Du kunne f.eks. lave denne lækre grove tærte med rødløg, bacon og timian? Jeg er sikker på at de unge vil elske tærten. Det gør mine unge herhjemme i hvert fald. 🙂

Noget der helt sikkert også vil vække jubel, var store fade lasagne. Det elsker alle unge. Godt mættende med fuldkornslasagneplader og rigeligt med grøntsager i. Prøv f..eks. denne lækre lasagne med squash og hvidvin.

Lasagne med squash, gulerødder & oksekød
En nem og fyldig lasagne med oksekød, squash og gulerødder.
Se opskriften her
Lasagne med oksekød, squash og gulerødder

Til lasagnen kunne du lave disse lækre pizzabrød, med hvidløgsdryp. Smager helt forrygende. Hvis du putter skinke på, vil du kunne servere brødene som små “pizzaslices”.

Brødene er meget nemme at lave og vil vække jubel, uden tvivl

Pizzabrød med skinke - nem deep pan pizza
Hvidløgsbrød med skinke og pesto - nem deep-pan agtig pizza
Se opskriften her

Pizza er altid en succes blandt de unge, her et tip om en lækker oksekødspizza med jalapenos. Dejen er af den særligt nemme slags, der bare skal hældes på bagepladen. Så nemt og en genial menu til studenterfestivitas

Pizza i bradepande med oksekød nem opskrift
Nem pizza i bradepande med oksekød, hvidløg, jalapenos og pesto
Se opskriften her

Der er også en lækker pizzavariant her med rød pesto, bacon, mozzarella og cocktailtomater. Den vil også helt sikkert score kegler

Pizza med pesto, kylling, løg og bacon - nem
Grove pizzaer med chilipesto, flødeost, kyllingebryst, bacon, peberfrugt og løg