Mangosalat med grønne asparges. Her får du opskriften på en rigtig nem og lækker salat med mango og asparges.
Hvis du er vild med grønne asparges, vil du elske denne opskrift på mangosalat med asparges.
Det må være den nemmeste opskrift i verden, for du skal kun bruge 2 ingredienser og salaten klar på 5 minutter.
Friske grønne asparges med knæk – det fås næsten ikke bedre. Det skulle da lige være dampkogte asparges med smør og salt, eller versionen med serranoskinke viklet omkring?
Åh der er så mange gode asparges-retter! Find en masse asparges-opskrifter på bloggen ved at klikke her.
Ideen til dagens salat opstod, fordi vi lige havde en mangofrugt og et bundt asparges i køleskabet. Jeg tænkte at den søde mango og de lidt bitre asparges ville passe godt sammen?
Jep – det var et totalt hit! Jeg kan slet ikke få armene ned. 🙂
Den søde mango var saftig, så der var slet ikke brug for dressing.
Krydderi var der heller ikke brug for, synes jeg. Det MÅ altså være den nemmeste salat i verden? Det er lige før at jeg slet ikke behøver skrive opskriften til dig, men nu får du den altså alligevel. 🙂