Risret med svinekød. Her får du opskriften på en hjemmelavet orientalsk risret med karry og kokosmælk . Karrykål med svinekød og ris.

Uhm en skøn ret, der vil være et hit at servere som nem aftensmad. Den smager SÅ godt!
Prøv karrykål med hakket svinekød – et hit både når du laver den med hvidkål og spidskål. Din familie vil juble, med garanti.
Du skal høre om en lækker risret med hvidkål, karry, svinekød, soya og kokosmælk.
Til opskriften brugte jeg 400 ml. kokosmælk. Uhm det smager bare så godt i karryretter.
Smagen bliver lidt eksotisk, næsten som en orientalsk risret.

Karrykål er et hit på bloggen og én af jer bloglæsere, gav mig en god ide. “I min udgave er der tilsat ris til retten. Så nemt, så slipper man for at koge ris ved siden af”.
Fantastisk, det skulle da afprøves og så kunne jeg jo passende få brugt det halve kål jeg havde til overs.
I dagens udgave brugte jeg hakket svinekød, kokosmælk, soya og lidt engelsk sauce også. Hvor gav det bare en god smag!
Gryderetten var en One Pot ret, hvor alt bliver færdigt i sammen gryde. Den tog en halv time at lave og der var mad til 2 dage til familien på 4.

Retten smagte godt med hakket svinekød, men prøv også karrykål med oksekød eller kyllingekød.
Opskriften er rigtig nem og du får den lige her: