Chokoladesmåkager med peanuts. Her får du en god nem opskrift på lækre småkager med chokolade og salte peanuts. Et hit året rundt.

Disse chokoladesmåkager har fulgt min familie i årevis.
Her i huset blev bliver det først rigtigt jul, når vi får stillet de helt rigtige chokoladesmåkager frem til julemanden.
Min søn har i mange år troligt stillet en tallerken af disse småkager klar hver aften. Som oftest serveret med et glas mælk til. Hver aften har julemanden har spist kagerne og sønnike er hver juleaften blevet begavet med en masse julegaver.
Chokoladesmåkager har der skullet til hjemme hos os, hver eneste jul.
Således også i år. Eller rettere. Min søn er ligesom vokset fra den julemand dér, men chokoladesmåkagerne?
Dem er han, eller vi andre, ikke vokset fra. Tiden er dog nu inde til at jeg drister mig til at eksperimentere lidt med grundopskriften.
Jeg har eksperimenteret lidt med vores klassiske original opskrift her. Lækre sprøde chokoladesmåkager. De smager helt igennemnem fortrinligt!
I dag har jeg prøvet at tilsætte ekstra brun farin, lidt sirup og en rest salte peanuts. Peanuts er GULD værd i langt de fleste lækkerier (f.eks. kager, chokolade, karameller osv.).
Chokoladesmåkager blev ikke bare gode, de blev HAMRENDE gode! Julemanden bliver ellevild!
Selvom julemanden ikke længere får serveret julesmåkager hver aften, forsvinder der pudsigt nok alligevel kager fra kagedåsen. 😉
Her får du opskriften på de lækre sprøde chokoladesmåkager med peanuts:
