Biscotti med chokolade er sprøde lækre italienske mandelsmåkager. Her får du en god nem opskrift.
Kagerne er nemme at lave er og er lavet helt uden fedtstof. Nemme sprøde småkager her i en version med chokolade, appelsin og et strejf kaffe. Lækre kager!

Hvad er biscotti?
Biscotti er italienske småkager med mandler. Knasende sprøde og hårde, så dyp dem gerne i kaffen, så du kan passe på tænderne. 🙂
Småkagerne kaldes nogle gange også Cantuccini. Forskellen afhænger vist af hvilken region i Italien kagerne serveres?
Småkagerne er ekstra sprøde, for de er bagt to gange. Biscotti betyder faktisk dobbeltbagt på italiensk. Først bages kagestængerne, så skæres de ud og bages herefter som snitter.
Småkagerne er lavet uden smør, så de er fedtfattige. De kan holde sig ugevis i kagedåsen, netop fordi der ikke er fedtstof i.

Kagerne kan varieres i det uendelige efter smag og sæson.
Ved juletid kan de krydres kanel, nellike og andre julekrydderier, så kan du trylle nemme julebiscotti.
Du kan også tilsætte revet appelsinskal, tranebær, Nutella? Kun fantasien sætter grænser.

Få inspiration til flere opskrifter nederst i dette indlæg.