Rødgrød med fløde er en god, dansk sommerdessert klassiker.
Her får du en nem opskrift på jordbær rabarbergrød. En lækker version af den populære dessert.
Jeg har brugt jordbær og rabarber til denne rødgrød, men du kan også bruge andre røde bær og/eller anden rød frugt.
Vi har rabarber i haven, og dem elsker jeg at bruge til grød. Når du tilsætter jordbær til rabarbergrøden, får den en ekstra flot rød farve.
Jeg tænkte, at når nu syltetøj og saft med rabarber og jordbær smager så godt, så vil en rødgrød med et mix af de to ingredienser da helt sikkert også være et hit?
Jeps, denne rødgrød med fløde smagte skønt! Den lidt syrlige rabarbersmag, klæder virkelig den søde, røde grød og sikke en flot farve grøden fik!

Hvad er rødgrød med fløde?
Rødgrød er en god gammel dansk dessert, der laves af røde bær og frugt, der koges sammen med sukker og jævnes, til man får en lidt tyk grød. En meget nem og enkel dessertgrød, du kan lave på et kvartér!
Her har jeg bare brugt jordbær og rabarber, men du kan bruge alle slags røde bær. Både friske og frosne kan bruges og gerne en blanding.

Navnet rødgrød har dessertgrøden p.g.a. den røde farve fra bærrene.
Som røde bær kan du bruge f.eks. ribs, kirsebær, hindbær eller lidt mørkere bær som solbær?
Bare brug hvad du har i haven eller fryseren eller brug de bær/den frugt, der er i sæson. Blommer eller mirabeller kan også bruges.
En populær sommer dessert, vi kan lave, når det er bærsæson og haven og vejboderne bugner! 🙂
Skøn dessertgrød, der smager ekstra dejligt serveret med fløde, mælk eller flødeskum på toppen.
Opskriften er nem og du får den lige her. Nederst i dette indlæg får du flere opskrifter på dessertgrød.
