Besøg Apetit – Djurslands bedste frokostcafe

Når noget er godt, har jeg lyst til at give gode ord med på vejen. Når noget er ekstra godt, har jeg bare lyst til at råbe glade meldinger og anbefalinger højt ud til hele verden.

“Hvor har hun nu været henne og besøge smukke, flotte steder eller spise lækkert mad eller kage?” tænker du nok?

Jep, jeg har været på tur igen. Vi har påskeferie og har haft den allerbedste fridag i sommerhuset. Du kan tro at vi nyder det, også selvom vi kun har haft fri en enkelt dag.

Vi har suset Djursland rundt, været på tur og spist den lækreste frokost på vores favorit-café i Auning.Hvis du er trofast læser her på bloggen, vil du vide, at jeg har skrevet om den gode Café Apetit før. Ja faktisk var det også de gode folk bag caféen der lavede maden til vores store 2x 50-års-fødselsdag sidste år

Vi blev totalt blæst omkuld af den gode mad og siden har vi været ægte fans.

Det er altid en udsøgt fornøjelse at besøge Apetit.

Maden er fænomenal og råvarerne de allerbedste. Alt er hjemmelavet fra bunden, pesto, humus, salater, ja selv det nybagte brød.

Alt er er anrettet appetitligt og indbydende med æstetisk smukke farver.

Det er en fryd for øjet og ja, man spiser med alle sanser. Duften. Synet. Smagen. Siden vi købte sommerhus for 3 år siden, har vi været trofaste gæster hos Apetit.

Vi har været flittige gæster i deres lille café i Auning. Vi har nydt gode frokoster, spist lækker is, drukket god kaffe, købt fine gavekurve og gode kager til eftermiddagskaffen og ja så har vi på vej ud af døren købt gode “take away bokse”, så der nemt kunne komme styr på aftensmaden derhjemme.

Det har altid været en “total-løsning” for os at besøge Apetit.

En oplevelse. En smagsoplevelse. Vi har hygget os og følt os meget velkomne af de utrolige søde værter og serveringspersonale i butikken. Man føler sig hjemme og taget godt imod og madmæssigt er man bare i de tryggeste hænder. Apetit i Auning - Djurslands bedste frokostcafeSandwichene på menukortet er fænomenale og vi har vist efterhånden snart været igennem dem alle. Vi er vilde med dem alle og har derfor bare SÅ svært ved at vælge, når vi er der.

Jeg er især vild med deres lækre spinatwraps med kylling. 2 stk for 39 kr og ½ er nok til min frokost. Frisklavede og med helt friske råvarer. Vi er aldrig blevet skuffede. 

Er du til traditionel pommes-frites-og-pølser-menuer, skal du ikke kigge forbi, næh hos Apetit er maden i en anden og MEGET bedre liga, uden dog at være dyrere.

Fastfood i den sunde ende, med gode og smagfulde råvarer. Det er virkelig en fryd og vi kan slet ikke få armene ned. Ja jeg strøer om mig med tillægsord og roser, men hver eneste rose er velfortjent.Apetit i Auning - Djurslands bedste frokostcafeI dag spiste vi bare 2 stykker smørrebrød til frost, fordi de så lækre ud og fordi det lige var dét vi havde lyst til. En tyver pr. stk. for højt belagt smørrebrød. Uhm det smagte godt.

Smørrebrødet var et særligt åbningstilbud, for Apetit har nu vokset sig til så stort et sted, at de har måttet flytte i nye lokaler.

Kæmpe stort tillykke til Apetit med det nye, store og flotte domicil.

Apetit er nu endnu større butik med køkken, catering, cafe og brugskunstafdeling i ét. Ja faktisk har de nu deres helt eget bageri under samme tag. Senere på året venter et stort selskabslokale. Det bliver så godt og ja det er det faktisk allerede 🙂

Se lige hvor fin og stor en bygning. Lige midt i Auning, på vejen der går igennem byen, på vejen fra Randers til Grenå. Apetit i Auning - Djurslands bedste frokostcafeDet er nemt lige at svinge ind når man er på vej til/fra sommerhuset. Genialt at man lige kan købe nemt mad på vejen. Det er også smart at man lige kan købe en sund madpakke og tage med på tur til Djurs Sommerland, på golfbanen eller i Kattegatcentret?

Det vil vi – og mange andre – komme til at kunne drage fordel af – tit! 🙂

Jeg er vild med bage, det ved du vist godt, men tit har vi alligevel købt lækre kager i Apetit. I dag købte vi lækre nøddemazariner og jeg havde kig på en stor og lækker brownie-kage, til kun 39 kr. Priserne er virkelig rimelige især når kvaliteten er så meget i top.

Er man vant til storby-priser, bliver man glædeligt overrasket i Apetit.

Sådan en stor “græsk boks” købte vi til aften. Der var et stort lækkert groft brød med til også, så vi delte portionen i to, og der var rigeligt. 1 boks koster 64 kr. Den allerbedste og billigste fastfood 🙂Apetit i Auning - Djurslands bedste frokostcafeSe lige hvor meget lækkert bulgur-salat der gemte sig nedenunder:Apetit i Auning - Djurslands bedste frokostcafeSkulle du komme på Auning-kanten, vil jeg virkelig foreslå dig at køre en tur forbi Apetit. Deres åbningstider og menukort kan du se ved at klikke lige her.

Efter frokosten kørte vi på tur ud i det blå. Gl. Estrup – det smukke Herregårdsmuseum ligger lige udenfor Auning og det var bare den smukkeste dag at tage en tur på slottet.Apetit i Auning - Djurslands bedste frokostcafeTuren til Gl. Estrup kommer du til at høre om en af de nærmeste dage. Stedet fortjener nemlig sin helt egen omtale <3

Denne anmeldelse er ikke sponsoreret – ordene og roserne er mine egne og de kommer lige fra hjertet.

Skriv en kommentar

  Tilmeld mig notifikationer  
Underret mig om
Vi anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse af websitet.  Se vores cookies- og privatlivspolitik. Jeg accepterer