Drømmekage fra Brovst – uhm, her får du en rigtig god opskrift på den populære kage.
Denne kage er en af de kager, mange kender fra barndommen, fødselsdage og kaffebord. En god, gammel kageklassiker.
Den bløde lyse bund og den søde topping med kokos og brun farin er en genial kombination. En kage, der ved med at være populær, år efter år.
Man forstår jo godt, hvorfor man i en menneskealder har bagt, smagt og viderebragt navne og gode minder om denne kage.
En helt igennem vidunderlig kage! Det er kagens topping der gør kagen så speciel. Smør, brun farin, kokosmel. Det kan ikke gå galt med de ingredienser, og det gør det heller ikke. 🙂
Forleden havde min søn fødselsdag. Her i huset er reglen den, at på ens fødselsdag må man bestemme (næsten) alt mht. forplejning på dagen.
Morgenmad, frokost, kage og restaurantbesøg. Gæt hvilken kage min søn valgte på dagen. Den kage han tit drømmer om. DRØMMEkagen! 🙂
Moren fik strenge ordrer på ikke at skære ned på fedt og sukker og ikke putte alt muligt anderledes mel i eller æbler. Ingen helseflip her. Ingen dikkedarer. 😉
Her kommer opskriften på Drømmekagen fra Brovst – Classic.
Helt sådan som min søn foretrækker den, og vi andre også.
Opskriften er nem og du får den lige her: 