Alliancemarmelade med brombær og mirabeller. Her får du en god, nem opskrift på alliancesyltetøj eller mirabeller og brombær.
Uhm, sikke en god marmelade jeg fik lavet her. Brombær og mirabeller i skøn forening, heraf navnet alliance. 
Lige nu er det både brombær- og mirabellesæson, så hvorfor ikke koge dem sammen til marmelade?
Genialt, tænkte jeg, da jeg fik tippet af en sød dame i genbrugsbutikken.
Faktisk er det jo en gammeldags slags syltetøj, ihvertfald navnet alliancemarmelade eller alliancesyltetøj.
Brombær er ret søde, det var mine ihvertfald. Når du bruger mange brombær i marmeladen, så skal du ikke bruge så meget sukker. Smart! Min version her er med mindre sukker.

Smag gerne marmeladen til med sukker undervejs, for det kan svinge meget hvor søde både brombær og mirabeller er.
Marmeladen er super nem at lave. Det der tager længst tid, er at udstene blommerne, men du skal heldigvis ikke bruge så mange.

Nederst i dette indlæg får du flere opskrifter på både mirabellemarmelade og brombærmarmelade.
Alliancemarmelade med brombær og mirabeller – nem opskrift

Ingredienser
- 250 gram mirabeller blommer eller lignende kan også bruges
- 750 gram brombær ribs, solbær, jordbær, hindbær eller andre bær kan også bruges
- 200 gram sukker smag til
- 1 tsk vaniljesukker
- evt. 2 tsk Maizena + 4 tsk vand til jævning
- evt. Atamon efter anvisningen på flasken
Sådan gør du
- Skyl mirabellerne og fjern stenene. Skyl brombærrene rigtigt godt, til de er helt fri for urenheder.250 gram mirabeller, 750 gram brombær

- Kom mirabeller, brombær, vaniljesukker og 100 gram sukker i en gryde. Gem de sidste 100 gram sukker og smag til undervejs.200 gram sukker, 1 tsk vaniljesukker

- Kog marmeladen ved middel varme i ca. 15-20 minutter, til frugten er mør og brombærrene udblødte. Rør undervejs og pres evt. væde ud af frugten med en grydeske. Smag til med sukker. Mængden du skal bruge kan svinge meget.

- Rør Maizena ud i lidt vand og brug det til at jævne marmeladen, der ellers godt kan være lidt tynd. Den tykner mere når den køler. Du kan også bare lade marmeladen koge længere tid, så koger den mere ind.evt. 2 tsk Maizena + 4 tsk vand til jævning

- Tag gryden fra varmen. Tilsæt evt. Atamon efter anvisningen på flasken, hvis marmeladen skal holde sig længe. Hæld straks marmeladen på rene, skoldede glas, gerne skyllet i Atamon,og luk straks glassene.evt. Atamon efter anvisningen på flasken

Noter
Alliancesyltetøj med mirabeller og brombær
Sikke en skøn smag og farven er også super flot! En ny marmeladeidé så dagens lys på bloggen hér.
Hvad betyder alliancemarmelade?
Alliancemarmelade er såmænd bare marmelade, der er lavet af flere forskellige slags frugt eller bær.
Navnet alliance er et fransk udtryk, der betyder forbindelse eller forbund. Her går sensommerens frugter og bær simpelthen i alliance med hinanden.
Det er en gammel dansk betegnelse for marmelade og syltetøj lavet af flere slags bær og frugter. Det er oplagt, at man lige kunne få brugt de bær og frugter, haven lige bød på og som var i sæson. Lav også gerne marmeladen for at få “tømt” ud i fryseren på, før en ny sæson evt. starter. Bare lige et tip til dig. 🙂
Tips og variationer – hvad kan man bruge i alliancemarmelade eller alliancesyltetøj?
- Næsten al frugt og alle slags bær kan bruges, tænker jeg, f.eks. kirsebær, ribs, solbær, stikkelsbær, jordbær og hindbær.
- Kan du ikke finde mirabeller, så kan blommer, nektariner eller ferskner sagtens bruges også.
- Æbler kan også blandes i. Æbler indeholder pektin og er derfor gode at bruge, hvis du gerne vil have en lidt fastere marmelade. Pektin tykner nemlig marmelade naturligt. DET er smart!
- Smag altid til med sukker undervejs. Syrlige ribs og solbær kræver ofte mere sukker end søde mirabeller og modne brombær.

Hvad kan alliancemarmelade bruges til?
- Alliancemarmeladen er selvfølgelig god på nybagte boller, franskbrød og pandekager. Prøv den også på skyr eller yoghurt, til ost eller som fyld i roulade, lagkage og syltetøjskager.
- Prøv også at lune lidt alliancemarmelade og servér den som topping på vaniljeis. Det smager også skønt.
Hvad er forskellen på marmelade og syltetøj?
I dag bruges ordene marmelade og syltetøj ofte lidt i flæng. Traditionelt har marmelade en mere fin konsistens og er kogt sammen til frugten eller bærrene er helt udblødte.
Syltetøj er ofte mere rustikt og indeholder tit større stykker frugt eller hele bær.
Denne alliancemarmelade kan derfor også sagtens kaldes alliancesyltetøj, især hvis du undlader at presse frugten for meget, når den koger.

Rigtig god fornøjelse med marmeladen til dig. Hvis du er vild med farven, så prøv også denne solbærmarmelade.
Få flere opskrifter på syltetøj og marmelade her:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.







