Kage i kop. Uhm i dag får du opskriften på en nem og lækker brunsviger kage i kop, der kan laves på få minutter i mikroovnen.
Hvis du er vild med kanelkager – brunsviger eller kanelsnegle, så kig med her.
I dag skal du høre om et lille kagemirakel. Jep på 5 minutter kan du nemlig trylle den lækreste lille kanelkage i kop.
Den smager næsten lige så godt som en ægte brunsviger eller en lille kanelsnegl. Halløj en lækkerbisken! 🙂
Kagen er bagt i mikroovnen og det er næsten som trylleri.
Den lille lynhurtige kage i kop er smart, hvis:
- du bliver akut lækkersulten og ikke har tålmodighed til at bage – eller vente på – en kæmpe kage.
- du er lækkersulten og bor langt fra bageren
- hvis du er den eneste kagespiser derhjemme og ikke kan administrere en kæmpe brunsviger eller 20 kanelsnegle.
- hvis dine børn eller børnebørn plager om kage! Med denne kage vil du kunne sætte dine kageplagende børn i sving selv.
- Hvis du på kur, men gerne bare vil synde med en enkelt lille kage og KUN én 😉
Hvordan kan man bage en kage i kop på 5 minutter?
Det er såmænd mikroovnen der tryller her. Ja faktisk blev denne lille lækre kanel-brunsvigeragtige kage bagt på kun 1 minut ved høj effekt!
Det er jo sand og ægte magi?
Både opskriften og selv opvasken er rigtig nem, for dejen røres bare direkte i den kop/skål kagen “bages” i, i mikroovnen. Nemmere bliver det ikke 🙂
Jeg brugte en lille souffleform, men bare brug en kop/skål der kan tåle mikroovns-varme.
Haps hvor var det bare lækkert med sådan en lille brunsviger-kage til eftermiddagskaffen.
Opskriften du får nedenfor kan du sagtens variere.
Hvis du har lyst til chokoladekage, så erstat 1 spsk hvedemel med kakaopulver. Hvis du har lyst til citronkage, så erstat 1 spsk mælk med citronsaft.
Jeg har eksperimenteret med kage i kop før, og du kan f.eks. finde denne lækre opskrift på chokoladekage i kop lige her.
Du vil kunne finde på dine helt egne kagefavoritter, med opskriften nedenfor som grundopskrift.
Bare spring på:
