Kransekage i airfryer. Kan man lave kransekage til nytår i en airfryer? Jeps man kan og det er super nemt!
Jeg elsker bare at eksperimentere med min airfryer!

Lige om lidt er det nytårsaften og straks tænkte jeg: Vi skal ikke bruge meget kransekage til nytår, så kunne man mon ikke lave det i airfryeren?
Det skulle prøves! Juhuu det lykkedes og det blev den dejligste kransekage! 
Det smarte ved at lave kransekage i en airfryer er, at du kan nøjes med en lille portion.
Når du laver kransekage i en almindelig ovn, kan kransekagen også nemt blive brændt under bunden. Det risikerer du ikke så nemt i en airfryer. Ihvertfald ikke hvis du heller ikke har varmelegeme i bunden af din airfryer.
Kransekagestykkerne skal bare lige vendes undervejs til slut, lidt afhængtigt af om din airfryer varmer i bunden.
Måske det ikke havde været nødvendigt at bruge bagepapir? Det brugte jeg for en sikkerheds skyld, for at kransekagen ikke skulle hænge i. Kransekagen blev hurtigt færdig alligevel. 
Jeg brugte min hjemmelavede marcipan af mandelmel til projektet. En super billig kransekage at lave var det også.
Du kan selvfølgelig sagtens bruge almindeligt marcipan til din kransekagemasse.
Kransekagemassen kan også formes som almindelige kransekagestykker a la disse. Jeg valgte den hurtige nemme løsning og brugte min store sprøjtetylle, uden at glatte rillerne ud. 
Du kan også sprøjte kransekagemassen ud som som kransekagetoppe / kransekagekonfekt a la disse?
Formen/størrelsen bestemmer du helt selv. Bare tilpas bagetiden.
Opskriften er rigtig nem og du får den lige her