Lynhurtige pizzaer med skinke, løg, pølser og bacon

  • Lynhurtige pizzaer med bacon, skinke, løg og peberfrugt
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Lynhurtige pizzaer med bacon, skinke, løg og peberfrugtJeg har skrevet om de supernemme pizzaer før og nu gør jeg det så igen, for mage til himmelske sprøde bløde pizzaer findes nemlig ej.

Lynhurtige pizzaer med bacon, skinke, løg og peberfrugt

Dagens pizzavariant er lavet med det fantastiske tipo 00 mel, som jeg har skrevet om før – fantastisk mel med en formidabel bageevne – bagværket eksploderer nærmest, også denne pizzabund; høj, luftig, knasende men alligevel blød. Uhm.

Lynhurtige pizzaer med bacon, skinke, løg og peberfrugt

Hvorfor er de så så superhurtige de pizzaer?? Det ersåmænd fordi dejen hverken skal æltes, rulles eller trilles. Den kan ovenikøbet nøjes med at hæve en enkelt gang og så skal den bare smøres ud på en bageplade med en dejskraber. Hvor nemt kan det lige være? 🙂

Du kan lave 2-3 bradepander pizzaer på 1 times tid – voila stik den! 😉

Lynhurtige pizzaer med bacon, skinke, løg og peberfrugt

Jeg iler med at bringe opskriften på:

Lynhurtige pizzaer med skinke, løg, pølser og bacon:

Du skal bruge (2 store pizzaer):

9 dl. lunkent vand

50 gram gær

1 spsk. citronsaft

1 kilo hvedemel (meget gerne tipo 00. Kan købes i større supermarkeder og i nogle discountbutikker)

1 tsk. salt

3 spsk. sukker

2015-02-05 18.07.53

Fyld: 

1 dl. olie

5-6 fed pressede fed hvidløg

3-4 spsk. tørret oregano

½ spsk. hvidløgspeber(eller groftkværnet peber).

Topping: f.eks.:

1 pose revet ost, gerne tex-mex

1 pakke parmaskinke

5-6 pølser i skiver

1 pakke bacon i skiver

1 rød peberfrugt

2 store løg i skiver

Sådan laver du:

Lynhurtige pizzaer med skinke, løg, pølser og bacon:

  • Rør gæren ud i det lunkne vand.
  • Tilsæt salt, sukker og citronsaft. Rør melet i. Dejen bliver som tyk tapetklister.
  • Fordel dejen på en bageplade beklædt med bagepapir. Der bliver til to bageplader.
  • Dejen fordeles nemmest ved at dryppe olie på dejen og trække den på plads med en dejskraber.
2015-02-05 17.17.24

Dejen smøres tyndt ud med dejskraber

 

  • Lad pizzabundene hæve et lunt sted 1 time, eller i en 50 grader lun ovn i 30 minutter.
  • Tænd ovnen på 225 grader varmluft.
  • Efter hævning dryppes det sidste af olien over, ost drysses på og krydderierne fordeles: oregano og peber.
  • Fordel peberfrugt og løgskiver på pizzaerne og pres herefter hvidløgsfed ud over. Du kan bruge frysetørret hvidløg, det er nemmere at fordele.
  • Jeg lavede to forskellige pizzaer: en som pølse/bacon-pizza og en som en parmaskinke-pizza. De blev LÆKRE hver for sig og sammen 🙂

Lynhurtige pizzaer med bacon, skinke, løg og peberfrugt

  • Fordel toppingen på pizzaerne – den kan jo varieres i det uendelige. Brug det du har, eller det du allerbedst kan li?

2015-02-05 18.11.22

  • Drys med lidt mere oregano, peber og lidt salt.
  •  Bag pizzaerne 20-25 minutter v. 225 grader varmluft. Tjek lige undervejs om de er for bløde/for brændte.
  • Pizzaerne er færdige når de ser lækre og indbydende ud; når bunden er sprød og toppingen lækker.
  • Klip nemt pizzaen i stykker inden servering. Servér gerne en grøn salat til.
  • Du vil score KEGLER på den pizza og du kan være sikker på, at har du ÈN gang prøvet at lave pizza på den måde, så er du nem at overtale til den hurtige pizza en anden gang – din familie vil faktisk plage dig, dine børn især 😉

Pizzaerne er virkeligt nemme at lave og du kan se hver hvordan man gør:

Tro mig på mit ord når jeg fortæller, at pizzaerne vil blive livretter i din familie.

Synes du, de er for “hvide”, så erstat gerne lidt af hvedemelet med en grovere meltype.

Pizzerne er perfekte at servere til gæster, til buffetborde, til børnehavefødselsdag, til skolearrangementet eller blot til familien en travl hverdag hvor du blot gerne vil forkæle og hvor I også gerne vil sikre jer mad til et par dage (incl. frokostbøtter).  😉

Hvilken pizza var så bedst?

Pølse/bacon-pizzaen!

Lynhurtige pizzaer med bacon, skinke, løg og peberfrugt

NEJ parmaskinkepizzen!

De vandt på points begge to! Pizzaerme var begge godt krydrede (det kan vi godt li’) ogder var brugt løg og peberfrugt som “basis-ingredienser” på pizza-bundene. Det kan vi godt li* Mine teenagere har fundet også ud af, at gode “grønne” smagsgivere på pizzaer er godt givet ud. 🙂

Rigtig god fornøjelse med dine pizzaer

Lynhurtige pizzaer med bacon, skinke, løg og peberfrugt


  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

8
Skriv en kommentar

4 Kommentar tråde
4 Tråd svar
0 Følgere
 
Mest reagerede kommentar
Hotteste kommentar tråd
5 Kommentar forfattere
  Tilmeld mig notifikationer  
Nyeste Ældste Flest stemmer
Underret mig om
Bjørke Bertelsen

Kære Gitte
tak for en super lækker og nem opskrift.. jeg har brugt i noget tid nu og alle i familien plager om den jævnligt:)
Jeg køber ikke pizza mere, da de ikke kan måle sig med denne.

kæmpe knus og kram
Bjørke

Lene Riis

Revset mon ok med en tomatsovs ovenpå ? Dejlige opskrifter du har, har lavet en del af dem med stor succes 🙂

Vh. Lene

Tove Pedersen

Hej Gitte
Din pizza ser nem og superlækker ud – vil prøve den en dag, det tiltaler mig at dejen ikke skal rulles ud – de gamle slidte skuldre er ikke så gode venner med kagerullen 🙂
Jeg er også blevet fan af det italienske mel på din anbefaling, kendte ikke så meget til det før !
Venlig hilsen
Tove

tina nymann

Ja, det er vel snart pizza-tid igen. Får altid lyst til lækre pizzaer når foråret nærmer sig:-)
Fantastisk dag til dig og dine…

Vi anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse af websitet.  Se vores cookies- og privatlivspolitik. Jeg accepterer