Rå gulerodskage. Her får du en nem opskrift på den populære dessert med gulerødder, Daim, makroner, fløde og creme fraiche.
Flere har tippet mig om denne lidt spøjse dessert med revet gulerod. Når man lige hører om den første gang, tænker man måske. “Dessert med gulerødder? Det kan man da ikke!” 
Jeg er altid frisk på en udfordring, så det skulle prøves. Lækker frisk dessert som super nem og billig at lave.
Desserten har jeg før prøvet at lave med jordbær. Skønt med “no bake” kager der ikke skal bages. Et hit i sommervarmen.
Hvorfor lave en dessert med gulerødder?
- Gulerødder er søde og saftige og smager faktisk rigtigt godt i en dessert.
- Man kan købe gulerødder hele året rundt, så det er en dessert man altid kan lave, når man mangler friske bær f.eks.
- En pose gulerødder kan købes billigt, så det er også en meget billig dessert at lave til gæster eller familie.
- Vi har altid gulerødder i køleskabet uanset årstid! Mon ikke også det er sådan hjemme hos dig?
Du kan sagtens eksperimentere med opskriften, ved at bruge anden frugt. Revet æble som i denne rå æblekage f.eks.? Prøv også denne lækre appelsin trifli.
Desserten anrettede jeg i glas, det synes jeg tit er lidt mere festligt. Du kan sagtens bare lave den rå gulerodskage i en stor serveringsskål.
Opskriften er rigtig nem og du får den lige her: