Risalamande kage med Digestive kiksebund. Den lækreste julekage, som er blevet en stor favorit hjemme hos os.
Øj en lækker kage du skal høre om i dag. Den nye yndlingskage i familien, som vi bare kan spise ustoppeligt meget af.
Risalamande kagen har jeg taget tilløb til i flere år. Endelig lykkedes det mig 1. juledag, hvor vi havde en stor rest ris a la mande til overs.
Kagen blev meget vellykket og jeg kunne med fryd servere den for vores julefrokost-gæster 2. juledag. Perfekt!
Wow den var et hit og så var den ovenikøbet sat i verden som et Stop Madspilds-projekt? I love it! Bedre kan det ikke blive.:-)
Uhm – jeg elsker ris a la mande! Når desserten serveres som kage med sprød kiksebund, elsker jeg bare ris a la mande endnu mere!

Ris a la mande kagen er en ny fortolkning af den kendte ris a la mande klassiker.
Kiksebund med Digestive, ris a la mande med husblas og kirsebær-gele på toppen. Voila. Måske du synes det lyder kompliceret? Næh det er det såmænd slet ikke.
Du skal ikke være forskrækket over at der skal husblas i, det er ikke svært og du får nogle tricks i opskriften nedenfor.
Kunsten er bare at vente imens kagen sætter sig. Samlet set tager kagen 4-5 timer at lave, men selve forberedelserne tager max. et kvarter. Du kan speede processen op ved at afkøle kagen hurtigt i fryseren.
Kagebunden lavede jeg med knuste Digestive, fordi vi lige havde dem på lager indkøbt til julens ostebord.
Du kan også bruge knust Bastogne eller en rest knuste julesmåkager som f.eks. vaniljekranse, pebernødder eller brunkager som bund?
Opskriften på risalamande kagen er rigtig nem og du får den lige her:
Risalamande kage med digestive – få en god opskrift på lækker dessertkage her

Ingredienser
Kiksebund
- 200 gram Digestive knuste. Bastogne eller knuste småkager som f.eks. vaniljekranse, brunkager og fedtebrød kan også bruges
- 100 gram smør smeltet
Ris a la mande masse
- 9 dl ris a la mande eller 5-6 dl risengrød rørt med 3 dl. pisket fløde
- 3 blade husblas
- 2 tsk vaniljesukker smag til
Kirsebærgele
- ½ liter kirsebærsauce - gerne med bær kan også laves uden bær. Prøv også kagen med jordbærsauce?
- 4 blade husblas
Sådan gør du
Kiksebund
- Sæt randen af springformen uden bund direkte på serveringsfadet. Min form målte 25 cm. Beklæd siderne med bagepapir eller kageplast i kanten. Du kan også sætte bagepapir i bunden af springformen

- Knus kiksene - dette gøres nemmest i en plasticpose

- Kiksene skal være smuldret helt fint

- Smelt smørret og rør det i kikseblandingen. Pres blandingen ud i kageformen og tryk bunden helt flad og tæt. Stil bunden til afkøling

Ris a la mande masse:
- Opblød husblas i vand. Kram vandet af og læg husblassen i en lille skål. Tilsæt 2 spsk ris a la mande og lun massen få sekunder i mikroovnen, eller over vandbad, til massen er flydende. Rør lidt ris a la mande i, til massen er afkølet

- Rør nu husblas-blandingen i resten af risalamanden og smag til med vaniljesukker og evt. lidt sukker. Fordel den på toppen af den afkølede kiksebund. Stil kagen til afkøling i køleskabet i ca. 3-4 timer - eller 1 time i fryseren

Kirsebærgele
- Opblød husblassen i vand. Kram vandet fra og læg husblassen i en lille skål. Tilsæt 2 spsk kold kirsebærsauce uden bær. Lun blandingen få sekunder i mikrobølgeovnen, eller over vandbad, til den er flydende.

- Tilsæt lidt kirsebærsovs til blandingen, til den er rimelig afkølet. Bland den nu i resten af kirsebærsovsen. Fordel kirsebærsaucen på den kolde afkølede kage
- Lad kagen afkøle i minimum 1 time eller til geleen er tyknet

- Kør en skarp knip i kanten af formen. Løsn springformen og træk siderne med bagepapir forsigtigt af.

- Du kan nu skære et fint stykke kage. Brug en skarp kniv og en lagkagekniv, til at løsne med

Noter
Kan laves uden bær i kirsebærgeleen.
Du kan tilsætte 4 blade husblas til risalamande-massen, hvis du ønsker en mere fast masse.Risalamande kagen – en virkelig nem og lækker kage til jul af en rest ris a la mande
Har du en rest ris a la mande til overs, er det virkelig en nem dessert at lave.
Endelig fik jeg prøvet at lave den lækre dessertkage. Fremover ved jeg, at jeg vil have det som fast tradition at lave kagen af vores ris a la mande-rester 1. juledag.
Hvis du ingen rester har, så kunne du måske prøve kagen en dag I har risengrød til overs?
Vi har altid en rest ris a la mande til overs fra julen, for vi laver gerne en stor portion.
Det er skønt at kunne nyde den lækre dessert mange gange i løbet af juledagene. Uhm i vores familie elsker vi bare ris a la mande! 🙂
Risalamandekagen er også lækker med knuste Bastogne kiks Det giver en god og krydret smag, men Digestive var nu også et hit.
Du og dine smagsløg bestemmer. 🙂

Du kan få en rigtig god opskrift på ris a la mande her:

En skøn kage, der vil være et hit til jul og som dessert i juledagene. Den vil også være lækker med med jordbærsovs en dejlig sommerdag? Uhm 🙂
Vil du lave risalamande kage uden husblas?
Det kan du sagtens. Så skal du bare servere dem i små glas. Få inspiration i denne opskrift på risalamande cheesecake i glas

Risalamande kagen er en flot kage og den smager fantastisk – sådan laver du den. Se billederne her:
Du får lige lidt billeder af den lækre kage her:
Glæd dig til ris a la mande kagen, den må du altså prøve 🙂
Prøv også denne risalamande cheesecake med brændte mandler. Uhm den er også god.
Få flere lækre opskrifter på desserter med risalamande her:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.












Hej
Dejlige opskrifter du deler, tak for inspiration.
jeg skal have tidligere kolleger til julefrokosthygge, og vil gerne lave risalamande kagen… mangler der ikke mandler(for smag) i risalamanden?
hvilken bund vil du anbefale? Så alle smag kan opleves
Tricks jeg plejer at bruge når jeg laver kager der ikke skal i ovn. Jeg bruger kun springformens kant (dvs uden bund) og sætter den direkte på det fad som kagen skal serveres fra. Bruger kagefolie langs kanten af formen og bygger så kagen op som havde det været i springformen. Når så kagen er færdig stivnet og klar til servering, så løsner jeg springformen og løfter den forsigtigt af og fjerner plastikfolien og kagen er klar til servering og man har ikke problematikken med bagepapiret i bunden?
Lyder helt vildt lækkert, forslag til hvad jeg gør, når jeg ikke har mikroovn?