Sostrup Slot. I dag kommer du på tur til det gamle nonnekloster på Djursland. Vil du med?Sostrup Slot - frokosttapas, solskin og historiens vingesusBøgen er sprunget ud. Der er anemoner i skovbunden. Himlen var blå, græsset grønt, solen skinnede og vi tog på udflugt fra sommerhuset.

I byen Gjerrild – tæt på Fjellerup, som er vores sommerhusby – ligger Sostrup Slot. Det gamle historiske slot kan spores tilbage til år 1300 og det har en spændende fortid bag sig. Mest kendt er det nok for tiden som nonnekloster fra 1960 og måske er det også kendt for at have været i “Den Vilde Greve” Jørgen Scheels besiddelse.Sostrup Slot - frokosttapas, solskin og historiens vingesusSlottet har en spændende historie og man mærker tydeligt historiens vingesus, når man vandrer rundt på slottet og i slotsparken. Rammerne er SÅ smukke. Stedet er flot renoveret og vedligeholdt. En perle.

Nonnerne fik i 90’erne opført en flot kirke, som det efter sigende er populært at blive gift i. Maria hjerte kirken. Vi kom tilfældigvis forbi og hørte den smukkeste skønsang fra kirken. Det viste sig at være den dygtige sangerinde Sara Grabow, der havde generalprøve før sin koncert. Sostrup Slot - frokosttapas, solskin og historiens vingesusSostrup Slot bliver i dag også brugt som kulturelt kraftcenter og konferencested. Der er kunstudstillinger, samtalearrangementer, meditation, vandringer og musikalske oplevelser. Ejeren Kirsten Bundgaard Swift udtaler at hun, da hun købte Sostrup Slot i 2013, havde en ambition om at skabe et holistisk center for refleksion og kunst, healing og skabelse.  Vi fornemmer, at det er hun lykkedes ganske godt med.Sostrup Slot - frokosttapas, solskin og historiens vingesusPå Sostrup Slot er der en lækker restaurant og man kan leje festlokaler, hvis man har lyst til at holde bryllup, fødselsdag eller guldbryllup i ekstra smukke rammer. Ring gerne og bestil bord, så er du sikker, på at der er plads til dig/jer, hvis I skulle have lyst til at kigge forbi.

Man bliver budt fint velkommen, på Sostrup Slot.

Sostrup Slot – frokost og historiens vingesus

Sostrup Slot - frokosttapas, solskin og historiens vingesusVi fik et bord i en af de fine slotstuer. En af de tidligere ejere Benzon var en ivrig jæger, så der hænger illustrative opstatser rundt omkring. Bemærk lysekronen lavet af dyre-opsatser. Der er meget at kigge på. Sostrup Slot - frokosttapas, solskin og historiens vingesusDer er kræset for alle detaljer på Sostrup Slot og uanset hvor man vender sig hen, er der smukke ting at kigge på. Solen skinnede smukt ind af vinduerne og atmosfæren var intens. Et slot i solskin. Fred. Stilhed. Harmoni. Jeg må have boet på et slot i et tidligere liv måske? Jeg befinder mig bare SÅ godt i disse rammer. Åh <3 Sostrup Slot - frokosttapas, solskin og historiens vingesusHvis du en dag kommer på besøg på Sostrup, skal du huske at kigge op. Prøv lige at se loftet her i restauranten. Et sandt mesterværk! Sostrup Slot - frokosttapas, solskin og historiens vingesusVi ankom storsultne kl. 13.3o til en sen frokost og der var dækket fint op. Jeg har fået en ny mobil, måske du kan se det på billeder? Det håber jeg. Jeg kan 😉På Sostrup Slot kunne vi i menu-kortet læse, at man prioriterer gode, lokale råvarer. Den lokale øl der blev serveret, var også fra et mikrobryggeri på Norddjursland – en god, smagfuld og stærk øl, der passede fint til maden.
Vi have bestilt bord og tjekket menuen hjemmefra. Der var 5 frokostanretninger og en mulighed for at få et mini-mix af dem alle på en frokostanretning. Sådan én bestilte vi. Sostrup Slot - frokosttapas, solskin og historiens vingesusDet var lækkerbiskener, der blev serveret og jeg blev madudfordret og godt for det. Hvo intet vover, intet vinder. Vi vandt. 🙂

Frokostanretningen bestod af:
  • Perlebyg med soltørrede tomater og feta
  • Stegt sild i eddikelage med syltede rødløg og cremet æggeblomme
  • Glaseret svinebryst med grønne asparges og sesam
  • 2 slags oste med syltede nødder og saltede mandler
  • Vanilje pannacota med rabarbergelé og saltede mandler

Jeg blev madudfordret med den stegte sild med næsten rå æggeblomme, men jeg klarede den og det var virkelig en lækker fisk.

Det glaserede svinebryst med sesam, smagte SÅ lækkert og jeg tror bestemt det skal prøves, næste gang vi serverer stegt flæsk derhjemme, hvis jeg ellers kan finde ud af at gøre stedet kunsten efter?Sostrup Slot - frokosttapas, solskin og historiens vingesusSe lige hvor fin en anretning. Der blev serveret hjemmebagt brød til, med en blød og svampet krumme. Det mindede næsten om et Verdens Bedste Brød? Dog ikke med sprød skorpe, så hvad brødhemmeligheden er, skal jeg ikke kunne sige, men lækkert var det.
Sikke en smuk anretning. Lysindfaldet var smukt og maden præsenterede sig virkelig flot, på det hvide bord.

Der var 3 retter til hovedret og til dessert ventede ostetallerken og Panna Cotta til dessert.Sostrup Slot - frokosttapas, solskin og historiens vingesusUha – jeg var noget udfordret på den blåskimlede ost. Ostene var i gourmet-klassen og jeg tænker de er fra Arla Unika-sortimentet? Nu ved jeg, at jeg er STORVILD med gammelknas-osten men at den blåskimlede ost ikke lige er min kop te, men jeg prøvesmagte og det er jeg stolt af. 🙂