Butterdejstærter med rejer. Her får du opskriften på den fineste forret med butterdej og rejer.
En meget nem forret med rejer, der vil pynte så fint på bordet, til forret, små appetizers, som frokost, buffet eller som tapas.
De vil være populære at servere en dag du får gæster. Prøv dem til nytår eller måske til påskefrokosten? 
Jeg er rigtigt begyndt at eksperimentere med butterdej. Altså ikke den hjemmelavede, men bare den nemme butterdej, man kan købe i en rulle, der bare skal rulles ud. Det er så nemt og det kan varieres på så mange måder.

Man kan jo bare lave så meget lækkert med butterdej. Prøv f.eks. den populære skinkestang, eller de lækre sprøde butterdejsstænger – f.eks. bacontwistere med bacon.
I dag har jeg eksperimenteret med butterdej med rejer.

Jeg fik lavet nogle små butterdejstærter, som jeg pyntede med persilledressing og rejer. De var så lækre og sikke nogle fine farver!
Dild er også perfekt at bruge. En dilddressing er nemlig så lækker med rejer. Vi havde kun persille hjemme, men det smagte også super godt.
Den krydderurte dressing kan du faktisk bruge til mange andre retter også, f.eks. bagte kartofler eller til andre retter med fisk f.eks. laks.

Kan man bruge andet fyld til butterdejstærterne?
Disse du ser hér, var meget enkle at lave. Jeg toppede dem kun med dressing og rejer. Du kan sagtens anrette dem med f.eks. avocado eller grønne asparges, når de er i sæson.
Man kan også pynte dem med citronskiver, frisk dild eller agurkeskiver? Jeg toppede med lidt forårsløg, som lige var dét vi havde på lager.

Rejer kan erstattes med f.eks. laks, asparges, kylling eller skinke f.eks. parmaskinke eller serranoskinke? Lækre butterdejstærter man kan lave med alskens fyld.
Man kan også lave butterdejstærter i en vegetar version. Prøv dem f.eks. med pesto, mozzarella, tynde tomatskiver, flødestuvet champignon, eller hvad med tynde skiver nye kartofler eller æg? 
Opskriften er rigtig nem og du får den lige her:
Butterdejstærter med rejer – opskrift på nem forret med butterdej og rejer