Kartoffeltærte med butterdej. Her får du en god, nem opskrift på butterdejstærte med kartofler, ost og rosmarin.

Tænk, at man kan lave så lækker en madtærte med kartofler så nemt og hurtigt!

Butterdejstærte med kartofler - nem opskrift

Jeps, med en rulle butterdej fra supermarkedet, er denne kartoffeltærte virkelig en af de rigtigt nemme retter. Sikke godt, den smagte! Sprød bund og med fyld af oliestegte kartofler med rosmarin. Haps!

Vi har – næsten – altid butterdej i køleskabet, så jeg altid har nogle ruller klar til nye eksperimenter.

Denne butterdejstærte med kartofler fik jeg idé til, fordi jeg lige havde snittet en masse kartofler fint til disse chips.Kartoflerne snittes meget fint

Jeg havde lige nogle kartoffelskiver i overskud og voila! Så var der styr på fyldet til dagens tærte. Fluks kunne jeg sætte en kartoffeltærte i ovnen.

Butterdejstærten kan du servere som let aftensmad eller som tilbehør til andre retter.

Du kan også servere den som frokostret eller som ret til buffet og tapas. Den er også et hit, hvis du er vegetar, eller bare gerne vil snuppe en kødfri dag.

Butterdejstærte med kartofler - nem opskrift

Tærten er en lækkerbisken, kan du tro, og man tror jo næsten, det er lyv, at den kan laves med så få ingredienser.

Butterdej kan man bruge til så mange lækre ting. Få mere inspiration og flere opskrifter med butterdej til det salte køkken nederst i dette indlæg.

Butterdejstærte med kartofler – nem opskrift

Butterdejstærte med kartofler - nem opskrift
Nem kartoffeltærte med butterdej
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 25 minutter
Samlet tid: 35 minutter
Ret: Butterdejstærte med kartofler - nem opskrift
Portioner: 4 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 1 rulle butterdej
  • 1 æg til pensling
  • 2-3 spsk sesam
  • 100 gram flødeost naturel ricotta, mascarpone el. lign. kan også bruges
  • 3-4 kartofler snittet meget fint
  • olie til pensling
  • salt og peber til både top og bund
  • 50 gram smuldret feta mozzarella eller anden ost. (kan udelades)
  • 1-2 tsk tørret rosmarin frisk rosmarin kan også bruges

Sådan gør du

  • Rul butterdejen ud på en bageplade med bagepapir. Prik dejen med en gaffel. Rids et lille snit på ca. 1-1½ cm rundt i kanten hele vejen rundt. Pensl kanten med æg og drys med sesam. Smør flødeosten på bunden og drys med salt og peber.
    1 rulle butterdej, 1 æg, 2-3 spsk sesam, 100 gram flødeost naturel, salt og peber
    Butterdejen rulles ud og smøres med flødeost. Kanten laves.
  • Vask kartoflerne godt og snit dem så tyndt som muligt. Brug gerne mandolinjern, hvis du har. Dup kartoflerne tørre.
    3-4 kartofler, olie til pensling
    Kartoflerne snittes meget fint
  • Fordel kartoffelskiverne oven på bunden med flødeosten. De må helst ikke ligge i lag. Pensl kartoffelskiverne med olie, så bliver de sprødest. Drys med salt, peber og rosmarin. Fordel evt. lidt feta eller frisk mozzarella på toppen.
    50 gram smuldret feta, 1-2 tsk tørret rosmarin
    Kartoffelskiverne lægges på buttersbunden - pensles med olie og feta fordeles på toppen
  • Bag tærten ca. 25-30 minutter ved 175 grader varmluft (200 gr. alm. ovn) eller til butterdejen er sprød og kartoflerne er møre, gyldenbrune og sprøde i kanten.
    Butterdejstærte med kartofler - nem opskrift

Noter

Flødeost kan erstattes med revet ost, hvis du foretrækker det.
Kan også laves med færdig pizzadej.
Tærten er bedst lun og nybagt, men rester kan lunes kort i ovn eller airfryer dagen efter.
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Butterdejstærte med kartofler - nem opskrift

Kartoffeltærte med butterdej, flødeost og rosmarin

Skøn tærte! Hvis du er vild med smagen af kartoffelpizza, vil du elske denne tærte! Kartoffelskiverne bliver bare endnu sprødere på denne tærte, da bunden skal bage længere tid end en pizza.

Faktisk, så er tærten jo næsten også en slags kartoffelpizza med butterdej eller en hvid pizza a la denne tarte flambee? Du bestemmer selv, hvad du vil kalde denne skønne tærte med kartofler.

I vil elske den hjemme hos dig, er jeg sikker på.

Butterdejstærte med kartofler - nem opskrift

Hvad kan man servere til butterdejstærte med kartofler?

Servér tærten til:

  • grøn salat
  • tomatsalat
  • kylling
  • laks
  • frikadeller
  • grillmad
  • tapas
  • buffet
  • suppe
  • frokost eller som tilbehør til aftensmaden

Tro mig, denne tærte vil hurtigt forsvinde fra middagsbordet, hvis du serverer den lun og nybagt, hvor den er ekstra god.

Butterdejen rulles ud og smøres med flødeost. Kanten laves.

Tips og variationer til opskriften på butterdejstærte med kartofler:
  • Tilsæt evt. tynde skiver rødløg oven på kartoflerne
  • Feta kan erstattes med et drys revet parmesan eller Vesterhavsost. Den salte smag klæder tærten godt.
  • Rosmarin kan udelades eller erstattes med timian, hvis du foretrækker det.
  • Smør et tyndt lag pesto på butterdejen under flødeosten. Det giver en god smag.
  • Søde kartofler i skiver kan også bruges i stedet for eller sammen med almindelige kartofler.
  • Læg små stykker bacon, skinke eller parmaskinke på toppen de sidste 10 minutter af bagetiden.
  • Lav små butterdejstærter ved at skære dejen i firkanter før bagning. Gode til tapas og buffet.
  • Top gerne den færdigbagte tærte med frisk rucola.

Butterdejstærte med kartofler - nem opskrift

 

Hvis du er vild med nemme butterdejstærter, så prøv også  disse med løg, med asparges, med champignon eller med laks.

Rigtig god fornøjelse med kartoffeltærten til dig. Vi var vilde med den herhjemme hos os. 🙂

Få flere opskrifter med butterdej her:

1.

Butterdejstærte med svampe - sprød butterdej med champignon
Nemme små tærter med butterdej og svampestuvning
Se opskriften her
Butterdejstærte med svampe - sprød butterdej med champignon

2.

Butterdejstærte med tomat og flødeost - nem
Nem sprød tærte med butterdej, tomater og flødeost
Se opskriften her
Butterdejstærte med tomater og flødeost - nem

3.

Butterdejstærte med asparges - nem tærte
Nem sprød tærte med butterdej og asparges
Se opskriften her
Butterdejstærte med asparges - nem tærte

4.

Butterdejstærte med laks - nem opskrift
Nem tærte af butterdej, med fyld af laks og ramsløg el. spinat
Se opskriften her
Butterdejstærte med laks - nem opskrift

5.

Butterdejstærte med skinke og ramsløg - nem
Nem tærte af butterdej, med fyld af ramsløg og skinke
Se opskriften her
Butterdejstærte med skinke og ramsløg - nem

6.

Butterdejstærter med rejer - nem forret
Nemme små tærter med butterdej og rejer
Se opskriften her
Butterdejstærter med rejer - forret med butterdej

7.

Løgtærte med butterdej - nem opskrift med løg
Nem butterdejstærte med løg
Se opskriften her
Løgtærte med butterdej - nem opskrift med løg

8.

Butterdejspakker - nem opskrift med skinke og ost
Nemme butterdejspakker med og ost
Se opskriften her
Butterdejspakker - nem opskrift med skinke og ost

9.

Frøsnapper med pikantost - nem opskrift med butterdej
Sprøde butterdejs frøsnappere med pikant flødeost og frø
Se opskriften her
Frøsnapper med pikantost - nem opskrift med butterdej

10.

Pizza twister - nem opskrift på butterdejs twister med skinke
Sprøde butterdejs twister med pizzafyld og sesam
Se opskriften her
Pizza twister -nem opskrift på butterdejs twister med skinke

11.

Asparges i butterdej - sprøde butterdejspakker
Butterdejspakker med asparges
Se opskriften her
Asparges i butterdej - sprøde butterdejspakker


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens over 90.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3700 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.