Bagenørdens bønnefritter, grillet aubergine og fetadip med hvidløg

DSC_4310Bønnefritter? Hvad er det nu for noget?

Jeg har flere gange læst folk berette begejstret om bønnefritter, sunde “fritter” der skulle smage næsten som almindelige “fritter”, dog meget sundere. MEGET sundere.

Ahmen, jeg har jo været sådan bare LIDT skeptisk ikke? Jeg er helt vild med bønner, så jeg har ikke været sådan “yarrk, det vil jeg slet ikke prøve!” men altså, smage som rigtige pommes frites? Den hoppede jeg ikke på!DSC_4286

Nu er de prøvet. Bønnefrittterne. De smager ikke som pommes frites, som du kender dem, næh de smager som grillede bønner, ristet i olie og salt og det er, om muligt, ENDNU bedre end de fedtholdige kartoffelstave. Ja, det passer! 🙂

Dagens sunde tallerken bestod i dag også af grillede aubergine og fetadip. lavet af en rest feta. Fetadip har jeg også længe villet prøve at lave, og det er jo så let! Nedenfor kan du læse om alle tre retter. De er nemme hver for sig, og de kan sagtens laves på ingen tid, også en hverdags-dag.DSC_4308Sådan laver du bønnefritter: 

Køb en pose frosne bønner.
DSC_4253

Klip et hul i toppen af posen. Hæld 3-4 spsk. olie ned i posen og ryst/vend godt så olien fordeles overalt.

DSC_4255Vend bønnerne ud på en bageplade beklædt med bagepapir og drys med salt. DSC_4260 Bønnerne bages i ovnen v. 175 grader varmluft i 25-30 minutter. Vend nogle gange undervejs. Voila. Så er der sprøde bønnefritter. Det var nemt ikke? Ja hvorfor har jeg dog ikke gjort det noget før, når det nu er så let og bønnerne smager så lækkert?

DSC_4285DSC_4292

Hvad spiser man så til de bønnefritter?

De kan spises som tilbehør til alverdens retter eller også kan de spises som snack, dyppet i en lækker fetadip måske?DSC_4282

Nu skal du høre om dden hurtige, lette og lækre fetadip: 

Til fetadippen skal du bruge: 

100 gram feta. Helst blokfeta (puck-ost) (Jeg havde en fetarest, måske du også har en rest? Det behøver ikke være 100 gram præcist)

4-5 spsk skyr eller creme fraiche (jeg brugte skyr)

1 spsk tørret hvidløg eller 1 presset hvidløgsfed

Salt/hvidløgspeber.

Sådan laver du fetadip: 

Mos fetaosten og rør skyr/creme fraiche i. Smag til med hvidløg og krydderier. Voila. Det var det. Nemt ikke?

DSC_4273 DSC_4278DSC_4275Så er der fetadip!

Jeg har endnu til gode at prøve fetadip i andre afskygninger. Jeg tænker den kan smages til med alt muligt? Avocado? Grillet peberfrugt? Rødløg? Har du nogle gode fiduser?

Dippen kan bruges som tilbehør til alt grønt tænker jeg, både gulerods- og agurkestave, bagte grøntsager, hjemmelavede pommes frites af kartofler, tilbehør til kold okstesteg sikkert også?DSC_4279Så mangler vi kun auberginerne. Skær en aubergine i skiver, med skræl, pensl med olie og drys med salt og hvidløgspeber (eller andre typer yndlingskrydderi)

Bag i ovnen et kvarter ved 175 grader varmluft. Så er der grillet aubergine. DSC_4298

Bønnerne krydres med ekstra salt om nødvendigt og hældes i en skål til servering.
DSC_4291 Så er der en fin grøn snack-tallerken.

Familien spiste millionbøf-rester fra i går, men jeg kunne fint nøjes med dagens lækre grønne retter. Vegetar for en dag?

Bon appetit. 🙂

DSC_4307

Mere inspiration

8
Skriv en kommentar

4 Kommentar tråde
4 Tråd svar
0 Følgere
 
Mest reagerede kommentar
Hotteste kommentar tråd
3 Kommentar forfattere
  Tilmeld mig notifikationer  
Nyeste Ældste Flest stemmer
Underret mig om
Mette

Ja – det smager godt. Bruger nu også tit masser af rigtigt hvidløg samtidig 😉
Kikkede kun i min lokale Super Brugs, hvor jeg handler mest – og der stod de og ventede på mig. 110 g står der på dåsen – fås de større??? Jeg har karry og paprika i endnu større bøtter – men de fås så sjældent.
Og selvfølgelig gider jeg skrive – din blog beriger også mig jo 🙂

Mette

Glemte helt – jeg dryssede godt med hvidløgspeber. TAK fordi du har vist mig vejen til det – det er FANTASTISK jo. Det gav god smag. Forsøger at skrue lidt ned for saltet og op for andre smage, og her var det rigtig godt!

Mette

Bønnefritter fik jeg prøvet i går – MUMF!
Forsøgte dog med ikke helt så meget olie og mindre salt – og de blev heller ikke vendt for det havde jeg glemt, at du havde skrevet.
Men de smagte – syntes både manden og jeg – fantastisk. Det er bestemt ikke sidste gang vi får ‘sprøde bønner i ovnen’, som jeg tror jeg vil kalde dem.
Tak for tippet 🙂

Karen

Fetadip med smeltet peberfrugt. (Skær peberfrugt i stave, lad dem simre under låg på helt lavt blus med lidt olie i mindst en halv time, giv dem en dråbe æbleeddike til sidst.) Det er superguf 🙂
vh/Karen

Vi anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse af websitet.  Se vores cookies- og privatlivspolitik. Jeg accepterer