Brownie med mandler. Uhm her får du opskriften på en nem lækker chokolade brownie med mandler.

Hvis du er vild med svampede chokoladekager, så kig med her.
Denne brownie er fyldt med lutter gode sager: smør, mandler og chokolade. En helt brownie; klæg, svampet og med intens chokoladesmag.
En brownie er en skøn dessertkage, du kan servere med vaniljeis, flødeskum og gerne lidt friske bær også.
Den vil også passe perfekt på ethvert kagebord. Skær den gerne ud i små firkanter inden, man kan nemlig kun spise små stykker.
Der bliver kage til mange i en brownie. Den “tætte” chokoladesmag, og rimeligt store mængde sukker, gør nemlig kagen sød og intens.
Kun de garvede, kan spise to stykker. Spiser du vaniljeis til kagen, kan to stykker dog sagtens glide ned. 
En brownie skal helst være klæg og svampet, så bag den endelig ikke for længe. Kagen har også godt af at sætte sig nogle timer før servering, og den kan sagtens bages dagen i forvejen.
Jeg brugte smuttede mandler på toppen, fordi vi havde nogle til overs fra julen.
Mandlerne kan også sagtens undværes. Du kan også hakke dem groft med skal og putte dem i dejen. De sprøde mandler er lækkert både i og på kagen.
Mandler, eller andre nødder, er bare så lækkert at bruge i en brownie. Prøv også denne lækre brownie med peanuts eller denne med nødder og karamel.
Glæd dig til den lækre brownie. Du får opskriften lige her:
