Jordbærsovs til is og desserter. Her får du opskriften på en nem lækker jordbærsauce du kan bruge til risalamande, fløderand, vaniljeis?

Jordbærsovs - nem frugtsovs til is & dessert

Tænk, at noget der smager så godt, kan være så nemt at lave?

Vi havde en rest daggamle jordbær i køleskabet, der var lidt for bløde at bruge til fine kager. Perfekt! Så var der jo lige jordbær nok til en hurtig jordbærsovs til vaniljeisen! Jordbærsovs - nem frugtsovs til is & dessert

Sådan en portion bærsovs eller frugtsovs kan du koge med alle slags bær. Jeg har blendet denne sovs, så det er en fin puré. Du kan også lave den lidt grovere, med større stykker jordbær i.

Hvad er forskellen på jordbærpure, jordbærsovs og jordbærgrød?

En jordbærpuré / jordbærcoulis laver jeg som regel af blendede ukogte bær, uden vand.

Jordbærsovs er faktisk som tynd jordbærgrød, der kan laves med blendede bær. Forskellen ligger i konsistensen og den mængde vand du tilsætter.Jordbærsovs - nem frugtsovs til is & dessert

Hvad kan man bruge jordbærsovs til?

Vi nød jordbærsovsen til vaniljeis. Jordbærsaucen kan serveres både varm og kold.

Min mand og jeg blev enige om, at den helt sikkert også vil smage bedre på risalamande end kirsebærsovs. Mon jeg tør tage chancen til jul?

Jordbærsoven vil være et hit til alle flødedesserter tænker jeg. Fløderand, vaniljefromage, panna cotta?

Prøv den også på morgenmad: grød, skyr, ymer. Et hit til brunch og sådan en skål vil pynte så fint på morgenmadsbordet.

Jordbærsovs - nem frugtsovs til is & dessert

Jeg lavede bare en lille portion. Den kan fint holde sig i køleskabet i en uges tid eller mere men den kan også  fryses.

Opskriften er rigtig nem og du får den lige her:

Jordbærsovs – få en god nem opskrift på frugtsovs til is & dessert her

Jordbærsovs - nem frugtsovs til is & dessert
Nem jordbærsauce til desserter og kager
Print opskrift Del på Pinterest