Kyllingefrikadeller med spinat. Uhm her får du opskriften på nemme lækre fedtfattige frikadeller med kylling, havregryn og spinat.
Sikke nogle lækre frikadeller du skal høre om i dag.
Frikadellerne af kyllingekød lavede jeg en dag jeg fik besøg i sommerhuset.
Vi spiste pastasalat til og det blev en dejlig sommerlig menu vi nød på terrassen. De er også et hit til kartoffelsalat.
Heldige mig. Jeg havde fundet kyllingekød på tilbud som datovare, så de var billige at lave.
Heldigvis så er hakket kyllingekød også tit rimeligt billigt at købe, ihvertfald sammenlignet med oksekød og svinekød.
Kyllingekød er fedtfattigt, så det er sundere og der er intet svind, så du får mange frikadeller ud af en portion.
Spinat i frikadellerne giver både smag, saftighed og en fin farve. De bliver også ekstra sunde og vitaminrige.
Kyllingefrikadellerne kan du selvfølgelig sagtens lave uden spinat også. Spinat kan også erstattes med andre grøntsager f.eks. revet squash, gulerødder, persille?
Jeg tilsatte også havregryn og det gav frikadellerne ekstra bid og gjorde dem mere fiberrige. Det blev også nogle sundere og mere mættende kyllingefrikadeller.
Smart! Havregryn kan sagtens erstattes med f.eks. hvedemel el. rasp.
Der blev 16 store kyllingefrikadeller ud af kun 450 gram kyllingekød. De var så lækre lune og nystegte, men de kan også nydes kolde i madpakken f.eks.
Kan forbrunes på panden og steges færdige i ovn. Du kan også tilberede dem i ovnen uden forbruning. Brug evt. denne opskrift til inspiration.
Kan man lave frikadellerne med andet kød?
Ja sagtens! Du kan fint bruge opskriften nedenfor til frikadeller med hakket svinekød eller oksekød.
Tilsæt også gerne feta, det smager så lækkert i kyllingefrikadeller. De bliver også ekstra saftige hvis du tilsætter f.eks. hytteost – tjek f.eks. denne opskrift. Der er rig mulighed for at eksperimentere med opskriften.
Du får den lige her:
Kyllingefrikadeller med spinat & havregryn – få en god nem opskrift her
Udstyr (reklamelink)
Ingredienser
- 4-500 gram hakket kyllingekød kan erstattes med hakket svinekød eller hakket oksekød
- 2 æg
- 1 løg revet
- 3-4 fed hvidløg
- 75 gram spinat (ca. du kan nøjes med mindre) jeg brugte frisk. Frossen optøet spinat kan også bruges. Kan udelades eller erstattes med f.eks. squash, gulerødder, persille
- 2 tsk salt
- 1 tsk paprika /røget paprika kan erstattes med ½ tsk chili
- ½ tsk peber
- 50 gram havregryn (jeg brugte finvalsede) kan erstattes med hvedemel el. rasp
- smør/olie til stegning
Sådan gør du
- Rør kyllingekødet med salt. Tilsæt revet løg og friskpressede hvidløg
- Skyl spinaten og ryst vandet af. Skær spinaten i små stykker/strimler. Vend det i farsen sammen med havregryn
- Rør æggene i et af gangen og tilsæt peber, paprika/chili og rør farsen godt.
- Smelt smør/olie på en pande og form små frikadeller med en spiseske. Steges ca. 5-7 minutter på hver side ved middel varme. Vendes når de har fået stegeskorpe. Brug en stegepande el. bradepande du kan bruge på komfur/ i ovn
Noter
Frikadellerne kan laves med hakket svinekød og hakket oksekød
Spinat kan erstattes med andre grøntsager. Tilsæt evt. feta til frikadellerne FryseegnedeLækre sunde saftige frikadeller med hakket kyllingekød, havregryn og spinat – nemme og hurtige at lave
Sikke nogle lækre kyllingefrikadeller. Haps! Vi havde fornøjelse af dem i nogle dage. Dagen efter nød vi dem i en dejlig frikadellesandwich.
Jeps det kan man nemlig også bruge frikadellerne til. 🙂
Efterhånden finder du flere opskrifter på kyllingefrikadeller på bloggen. Disse krydrede kyllingefrikadeller med peberfrugt og pesto er f.eks. et hit.
Prøv også disse “classic” kyllingefrikadeller serveret med en lækker tomatsovs til.
Hold øje med de gode tilbud på hakket kyllingekød, når du handler. Kødet kan man nemlig bruge til så mange lækre ting. Få inspiration til flere lækre opskrifter med kyllingekød nederst i dette indlæg.
Rigtig god fornøjelse med kyllingefrikadellerne. Lav gerne en stor portion og frys ned. Det er nemlig så lækkert – og nemt – at tage sådan en pose op af fryseren en dag I har travlt.
Skal du kun bruge en lille portion, så kan du også lave kyllingefrikadeller i airfryer. Så kan de laves helt uden fedtstof.
Bare spring på. 🙂
Få inspiration til flere lækre opskrifter med hakket kyllingekød her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.