Opskrifter med hytteost – her får du en samling af opskrifter på nemme retter, brød og søde sager med hytteost.
Har du en bøtte hytteost i køleskabet og mangler du inspiration til, hvad du kan bruge den til?
Så får du her alle bloggens opskrifter med hytteost samlet et sted. Du kan nemlig bruge hytteost til meget mere end bare som pålæg på brød.
Jeg bruger hytteost i både brød, boller, pandekager, vafler, tærter, dip og æggeretter.
Hytteost kan bruges i både det søde og salte køkken.
Hytteost er proteinrig, har en meget mild ostesmag og den giver saftighed og en cremet konsistens. Perfekt for dig, som gerne vil have mere protein i maden.
Listen med hytteostopskrifter er inddelt på denne måde:
- Morgenmad og brunch med hytteost
- Brød, boller og bagværk med hytteost
- Dip, frokost og aftensmad – nem mad med hytteost
Morgenmad og brunch med hytteost – opskrifter
Her finder du både søde og salte idéer, fra røræg til pandekager og vafler.
Hytteosten gør røræggene cremede og giver ekstra fylde. Et hit til morgenmad og frokost.

De lækre vafler er gode både i en sød og en salt version.

Nemme proteinpandekager, hvor dejen blendes med havregryn, æg og hytteost. Kan bruges både som dessertpandekager og som madpandekager.

Små tykke pandekager med banan og havregryn. Bananen søder, så du behøver næsten ikke tilsætte ekstra sukker.

Brød, boller og bagværk med hytteost
Hytteost er godt at bruge i dej til brød og bagværk, fordi den giver saftighed og ekstra fylde til bagværket. Du kan bl.a. bage de lækreste saftige proteinboller og scones.
Nemme boller med hytteost og havregryn, helt uden gær, så du kan springe hævetiden over.

Hurtige scones med bagepulver, hytteost og havregryn. Gode til morgenmad, brunch eller når I bliver lækkersultne.

Et nemt fladbrød med kun få ingredienser. Dejen blendes og hældes ud på bagepapir og bages i ovnen. Kan bruges som wrap eller i stedet for tortilla. Et hit i madpakken.

Dip, frokost og aftensmad med hytteost
Blend hytteosten til en cremet dressing, eller brug den direkte i f.eks. tærter, salater og frikadeller.
Hytteosten blendes og bruges som cremet fyld i stedet for en klassisk dressing med meget mayonnaise. God på rugbrød eller i sandwich.

En hurtig dip med blendet hytteost, citron, hvidløg og krydderurter. God til grøntsager, kartofler eller grillmad. Også god som sandwichdressing.

En nem madtærte, hvor hytteosten blandes med æg og giver et cremet tærtefyld. En proteinrig tærte.

En kødfri tærte med spinat, løg, æg og hytteost. God både til frokost, madpakke og aftensmad.

Hvis du tilsætter hytteost til dine kyllingefrikadeller, så bliver de ekstra saftige og mætter bedre.

Hvad kan man bruge hytteost til?
Hytteost kan spises, som den er, men den kan også blendes og bruges i f.eks. dressing, dip, dej eller æggeretter.
Når du blender hytteosten, forsvinder de små runde “hytteostkugler”, og konsistensen bliver glat og cremet. Det er især smart til dip, dressing, pandekager, vafler og fladbrød, hvis du gerne vil have en helt jævn konsistens.
I bagværk giver hytteost fugt og fylde, og i pandekager og vafler kan den blendes direkte med de øvrige ingredienser.
Du kan også bruge hytteost i tærtefyld sammen med æg. Mine tærter med tomat og spinat er gode eksempler på det.
Jeg har efterhånden eksperimenteret en del med hytteost herhjemme. Tit starter det bare med en rest i køleskabet, der skal bruges. Sådan opstår de bedste køkkeneksperimenter jo tit. 🙂
Har du flere gode idéer til retter med hytteost? Så tip mig gerne.
Jeg fortsætter mine hytteosteksperimenter herhjemme, så mon ikke der kommer flere opskrifter til samlingen hen ad vejen. 🙂
Håber du kan bruge min inspiration, hvis du gerne vil bruge mere hytteost i dit køkken eller har en rest til overs, der trænger til at blive brugt.





