Spar penge på mad – og skær ned på udgifterne til dit madbudget.

I dette indlæg vil jeg dele mine sparetips, spareideer og gode stop madspilds opskrifter med dig.Lækker suppe med kylling, løg og asparges

Brændstof, opvarmning og fødevarepriserne stiger. I mange familier er vi nødt til at stoppe op og reflektere over vores forbrug.

Normalt er det januar, der er årets sparemåned.

  • Måske julemåneden har været lidt for dyr?
  • som del af et nytårsfortsæt, for at skære ned på jeres samlede forbrug i husstanden?
  • et ønske om at leve mere bæredygtigt, stoppe dit madspild og genbruge hvad du har i køkkenskabe, før du køber nyt?

Nu virker det til, at alle årets måneder, kommer til at blive sparemåneder.

Mange er, af nød, blevet opmærksomme på at bruge, hvad der er i skabe, skuffer og fryser, fremfor at købe ofte ind.

Vi laver oftere mad selv, istedet for at købe færdigproduceret mad, eller gå ud at spise på restaurant.

Mange er begyndt at bage brød selv, eller er måske fortsat traditionerne efter Corona-hjemsendelserne.

Corona var, i forbrugs-sammenhæng, på mange måder var en god “refleksionperiode”. Der var gode læringspointer vi kan tage med videre i livet, også efter Corona.

Både på det matrielle plan men også på det mellemmenneskelige plan, i forhold til relationer, samvær og arbejdsformer.
Knuste kartofler med ost & barbecue - opskrift

I dette indlæg får du tips og gode opskrifter, så du kan spare penge i det daglige på madlavningen.

Dette kan gøre at du og din familie kan få frigjort flere penge på husholdningsbudgettet.

Du får mine sparefiduser og de leveregler, jeg selv praktiserer.

For mig handler det ikke kun om penge.

Jeg er vild med genbrugstanken og elsker at give ingredienser, der ellers var dømt ude, et nyt liv. Tænk sig, man kan endda lave chips af sine kartoffelskræller?

Det er både sjovt og giver den allerbedste stop madspilds samvittighed.

Samtidig er det jo også både godt for pengepung, for bæredygtighed og for miljøet. Allernederst i dette indlæg, kan du læse mere om mine sparetanker og tanker om nøjsomhed.

Her får du lige først min liste med tips til hvordan du kan spare penge på madbudgettet.Bananvafler - vafler med banan og havregryn

Hvordan kan du spare penge på mad? Få gode sparefiduser og sparetips her:

  1. Skriv indkøbsseddel og planlæg dine indkøb. Hvis du handler spontant, og især hvis du er sulten, får du med stor sandsynlighed købt alt for mange ting du ikke har brug for.
  2. Tjek tilbudsaviser til dit/dine favoritsupermarkeder og køb stort ind, af varer der kan holde sig længe. Hvis du alligevel skal på indkøb, kan du lige så godt tjekke, hvad der er på tilbud i denne uge og så købe stort ind af de varer der kan holde sig længe: f.eks. ketchup, pasta, konserves, smør, flødeoste? Køb gerne store kødudskæringer og frys ned
  3. Køb stort ind og kun 1 gang om ugen. På den måde sparer du mange penge på impulskøb og du sparer SÅ meget tid.
  4. Tjek bonen i butikken. Man kan spare mange penge, ved at finde fejl på bonerne.
  5. Lav en madplan eller planlæg menuen flere dage frem: Gerne med afsæt i, hvad der er sæson for, og derfor billigt, eller hvad der er på tilbud i din butik eller hos din slagter/grønthandler. Se mine madplaner her
  6. Lav mad til 2 dage eller frys ned. Ofte er det billigere at købe store portioner f.eks. kød. Få inspiration til  retter til 2 dage – klik her
  7. Brug næse og øjne, når du tjekker holdbarhed på varer i dit køleskab. Mange fødevarer kan holde sig udover den anbefalede holdbarhedsdato, f.eks. ost, konserves, rugbrød, mælk? Brug næse og øjne, når du tjekker holdbarhed.
  8. Grøntsager kan bruges, selvom de er slatne og runkne. Æbler, gulerødder, løg? Indenunder de yderste blade er trist hvidkål, salat og løg friske indeni.
  9. Hav overblik over dit køleskab og vær obs på hvilke varer der skal bruges først. Pålæg, der er let fordærveligt, kan f.eks. bruges i æggekage eller pizza? En åben flødeost, kan bruges i stedet for fløde i en gryderet
  10. Indfør en fast rugbrødsdag, suppedag eller dag med restebuffet. Du kan spare mange penge på kødfrie dage
  11. Bag brød og kager selv – du kan spare mange penge på at bage rugbrød, morgenbrød, flutes eller kager selv.
  12. Tøm din fryser og hold styr på, hvad der gemmer sig i den
  13. Tænk kreativt, når du bruger opskrifter. Brug det du har som alternativer.
  14. Smid intet ud. Tænk altid på, om ingredienser kan genbruges på en ny måde: brug en rest rugbrød og put i bolledejen,  lav ymerdrys, rugbrødscroutoner eller lav øllebrød?
  15. Brug gerne billige udskæringer som tykkam og oksebov. Hvis du lader kødet simre længe i gryderetter eller stegeso, er det det fineste kød
  16. Overvej at lave madplaner, så I undgår impulsive takeaway-løsninger
  17. Brug gerne Too Good to go app’en – på den måde kan du være med til at stoppe butikkernes madspild og spare mange penge
  18. Tøm fryser, køkkenskabe og køleskab.  Faktisk gemmer der sig tit gode ting, så du slipper for nyindkøb

Nederst får du en lang stribe opskrifter på retter, du kan lave med dine madrester – retter jeg har tryllet nyt liv i af daggamle råvarer.

Prøv også at kigge inspiration i bloggens Stop spild af mad kategori – klik her

I bloggens kategori “Spar penge – billige madretter” vil der også være god inspiration at hente for dig. Klik her for at komme til opskrifterne

Tjek også dette indlæg, hvor du får gode til hvordan du kan spare på strømmen i køkkenet

Spar penge på strømmen ved at bruge din mikroovn til madlavning – læs mere og få opskrifter til mikroovn her.

Rugbrødschips med krydderi - sprøde og lækre

Spar penge på mad. Sådan kan du genbruge dine madrester – få opskrifter her

Få brugt dine brødrester. genbrug gammelt brød:

1.

Brødcroutoner med hvidløg - croutoner opskrift