Torskerognsfrikadeller. Her får du en god opskrift på nemme fiskefrikadeller med torskerogn.
Disse torskerognsfrikadeller er et hit som nem aftensmad til hverdag eller som let ret til frokost.
Du skal bruge få enkle ingredienser, hvor basisingrediensen er en helt almindelig dåse torskerogn.

Vi har altid torskerogn i køkkenskabet, så det er nemt at trylle en portion fiskefrikadeller, når sulten skulle melde sig.
Vi har også altid tun på dåse i køkkenskabet, ja faktisk så er det denne opskrift på tunfrikadeller, jeg har brugt. Jeg har bare erstattet tun med torskerogn sådan cirka.
Du kan også blande tun og torskerogn, det giver også de lækreste fiskefrikadeller. Bare lav dobbelt portion af opskriften nedenfor og brug 1 dåse tun og 1 dåse torskerogn.
Torskerognsfrikadellerne blev rigtigt lækre. Sprøde udenpå, bløde indeni og så er de sunde! Det er sundt at spise fisk jo. 🙂
Vi nød dem lune med denne remouladesovs til og de smager skønt både varme og kolde. Lav derfor endelig gerne en ekstra portion til madpakken eller til fryseren.
Server gerne torskerognsfrikadeller på en rugbrød med remoulade, med gulerodssalat, råkost eller pommes frites til.
Nederst i indlægget får du flere opskrifter med fisk, tun og torskerogn.
