Mornaysauce til lasagne er nemt og billigt at lave selv og så smager det meget bedre, end den mornay sovs du kan købe.
Her får du opskriften på en nem ostesovs, du kan bruge til lasagne og andre retter, hvor du gerne vil bruge bechamelsauce med ost.
En lækker spinatlasagne måske eller den gode klassiske lasagne med kød?
Hvad er Mornaysauce?
Faktisk er det bare bechamelsauce med ost.
Det er en hvid opbagt sauce – en mælkesauce, der er tilsat ost. Basisingredienserne er smør, mel, mælk og ost.
Vil du gøre ostesovsen ekstra cremet, så kan du bruge fløde. Den opbagte sovs bliver dog så ret “tung” og kalorieholdig.

Navnet er fransk og oprindeligt tilsatte man vist Gruyere ost til Mornaysauce.
I dag tror jeg ostesovsen kan laves med al slags ost, eller det gør jeg ihvertfald når jeg laver den.
Jeg bruger gerne cheddar eller mozzarella, men al slags ost kan bruges, også parmesan. Bare riv noget af den ost du har i køleskabet.
Mængden bestemmer du lidt selv. Jo mere ost jo bedre, synes jeg, men bare smag til.

Bechamelsauce smager jeg ofte til med muskatnød og det kan du også tilsætte til din mornaysauce.
Nederst i dette indlæg kan du få opskrifter på retter med Mornaysauce. Man kan f.eks. også bruge den til bagte grøntsager eller flødekartofler.
Opskriften er nem og du får den lige her: