Mørbrad a la creme. Halløj en lækker ret du skal høre om i dag.
Mørbrad ala creme i flødesovs med champignon og løg – uhm så bliver det altså ikke meget bedre.
Retten spiste vi nytårsaften til lækre Pommes Anna kartofler og med en lækker bønnesalat til.
Er du vimmer hvor vi og vores gæster spiste! En enkel men alligevel utroligt lækker menu og perfekt at fløde er billigt efter jul!
Jeg er gået all in med retten og har brugt en masse, lækre champignons, en masse fløde og rigeligt smør til stegning.
Jeg lavede en kæmpe portion mørbrad a la creme af 5 svinemørbrad og så tilberedte jeg retten i min stegeso.
Nedenfor har jeg dog kun angivet en mindre portion til 4 personer, det passer nok bedst til en almindelig familie. Gang bare op hvis I er flere omkring middagsbordet.
Har du ikke en stegeso, så kan retten sagtens laves i en sautérpande. Du kan bruge et tildækket ildfast fad eller en støbejernsgryde, anvisninger får du også i opskriften nedenfor.
Vi spiste som sagt den lækre mørbrad a la creme til fornemme nytårskartofler.
Du kan sagtens bare servere ris til eller måske servere retten som lunt tilbehør til en frokostbuffet med rugbrød? En sikker vinder på julefrokost bordet.
Det vil også være et hit, men så skal flødesovsen jævnes og tyknes godt.
Mørbradbøfferne blev møre og flødesovsen var lækker og fyldt med smag.
Vil du gerne spare lidt på kalorierne, så kan du sagtens bruge madlavningsfløde eller kaffefløde med lavere fedtindhold.
Indrømmet – hemmeligheden bag en ægte god flødesovs er nu altså ægte piskefløde, hvis man spørger mig. Uhm mørbrad, løg, fløde og champignon er bare så gode sammen!
Få flere nemme lækre opskrifter med mørbrad nederst i dette indlæg.
Opskriften på den lækre mørbrad a la creme, får du lige her:
