Ramsløgsmayo. Uhm her får du en nem opskrift på hjemmelavet grøn mayonnaise med ramsløg.
Vi elsker bare ramsløg, her i familien! Efter vi har fået en “knold” ramsløg af min svigermor, har de vokset frodigt i sommerhushaven.
Perfekt – så er vi nemlig klar til nye ramsløgseventyr. På bloggen kan du f.eks. allerede nu finde opskriften på lækkert smør, salt og en dejlig pesto med ramsløg.
I dag får du opskriften en dejlig grøn mayo – nemlig hjemmelavet mayonnaise med ramsløg. Uhm hvor var den bare god.
Ramsløg smager lidt som en blanding af hvidløg og purløg. Det er perfekt at bruge til en frisk dressing eller en god krydderurtemayo?
Sådan en mayonnaise skal du høre om i dag. 
Det er nemt at lave hjemmelavet mayonnaise. Du kan også bare bruge en færdig mayonnaise, f.eks. en god mayo fra Hellmanns.
Hak nogle ramsløgblade og blend dem i. Smag til med salt, gerne hvidløgssalt. Voila!
Ramsløg har en karakteristisk hvidløgsagtig duft og smag.
Når det pludselig dufter af hvidløg i skoven, så ved du, at du har fundet et godt sted, hvor du kan plukke ramsløg.
Uhm ramsløgsmayo smager bare godt. Vi nød den som dip til lækre grillede hakkebøffer med bacon, grønne bønner og kartofler med skræl. Sikke en dejlig sommerlig menu.
Smag den gerne til med mere ramsløg og måske også hvidløg? Så bliver det til aioli (hvidløgsmayo) med ramsløg.
Det lækreste ramsløgsdip til gnavegrønt, til pommes frites, som mayo til en rejemad eller til koldrøget laks måske?
Opskriften er rigtig nem og du får den lige her: