Tærter med kylling. Uhm – i dag får du opskriften på nogle rigtigt lækre madtærter jeg bagte i weekenden. En tærte med kylling og peberfrugt og en tærte med løg og bacon.

2 forskellige meget lækre grove tærter. Fedtfattige, sprøde og med så lækkert fyld. Tærtebunden er grov og uden fedstof i dejen.Tærter med kylling & peberfrugt - løg & baconTærter er på mange måder geniale.

Du kan bruge al muligt andet fyld i disse tærter. Tøm gerne dine lagre af kød og grøntsager.

Tærterne hører  til i kategorien “Stop madspild”. De er oplagte at lave som “tøm køleskabet”-tærter

Tærterne er også rimeligt hurtige at lave og det er tidsbesparende, at lave 2 tærter på en gang.

Dejligt når der er nem mad til dag 2. Tærterne kan også fint fryses når de er bagt. Dejligt at kunne tage en tærte op af fryseren, på en travl dag. Tærter med kylling & peberfrugt -  løg & baconTil tærtebundene brugte jeg denne opskrift. Brug du den gerne som inspiration. Fyldet bestemmer du selv.

Tærter med kylling – peberfrugt, løg og bacon – få den nemme opskrift her

Tærter med kylling - peberfrugt & løg - bacon
Tærter med kylling/peberfrugt og løg/bacon
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 45 minutter
Samlet tid: 1 time 15 minutter
Ret: Brød, madbrød og tærter
Kategori: Mad til to dage
Portioner: 2 tærter
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

Tærtedej - til 2 tærter:

  • 200 g rugmel + ekstra til æltning
  • 200 g hvedemel
  • 3 dl. tykmælk eller andet surmælksprodukt Mælk eller vand kan også bruges
  • 1 tsk. salt
  • 2 tsk. bagepulver
  • lidt vand hvis nødvendigt

Fyld tærte 1 med løg og bacon:

  • 4 store løg i tern
  • 125 gram bacon klippet i smalle strimler

Fyld tærte 2 med kylling og peberfrugt

  • 3-400 gram kogt kyllingekød kød plukket fra en rest kyllingelår f.eks eller færdigkøbt kyllingekød i tern. Du kan også stege 2 kyllingebrystfilet
  • 1 peberfrugt i tern

Æggeblanding til 2 tærter:

  • 8 æg
  • 5 dl mælk /surmælksprodukt eller hytteost
  • 1 ½ tsk salt
  • 1 spsk paprika
  • 1 tsk allround eller barbecuekrydderi
  • 1 tsk. peber
  • 2 fed hvidløg friskpresset
  • Evt. revet ost.
  • Evt. 1 pakke bacon klippet i strimler
  • Tilbehør: Grøn salat

Sådan gør du

  • Bland de tørre ingredienser og hæld mælk/tykmælk i. Saml dejen med fingrene. Hvis tærtedejen bliver lidt for fast så suppler med lidt olie eller vand.
  • Dejen udrulles eller trykkes godt ud i tærteformene med fingrene. Vær obs på at få dejen godt op af siderne, lidt afhængigt af hvor meget fyld der skal puttes i. Mine tærtefade målte 28 cm. i diameter og har høje kanter
    Tærter med kylling - peberfrugt & løg - bacon
  • Tærtebunden forbages 10 min v. 150 grader alm. ovn. Imens gøres fyldet klar.

Tærte 1 med løg og bacon:

  • Klip bacon i småstykker og steg på en tør pande. Tilsæt løg og steg dem med.
  • Fyld løg/baconblandingen i én af tærtebundene.
    Tærter med kylling - peberfrugt & løg - bacon

Tærte 2 med kylling og peberfrugt

  • Klip bacon i små stykker og svits. Tilsæt herefter peberfrugt og kylling. Steg fyldet, til al væden er fordampet.
    Tærter med kylling - peberfrugt & løg - bacon
  • Tilsæt fyldet til tærte 2
    Tærter med kylling - peberfrugt & løg - bacon
  • Pisk æggeblandingen sammen. Hvor mange æg man skal bruge afhænger lidt af hvor høje tærtefadene er, hvor meget fyld der er, hvor store æggene er osv.
  • Hæld æggeblandingen over tærten/tærterne.
    vTærter med kylling - peberfrugt & løg - bacon
  • Du kan putte lidt ost over til sidst, men dette kan udelades.
    Tærter med kylling - peberfrugt & løg - bacon
  • Bag tærterne ca. 35-45 min. v. 175 grader varmluft. Bagetiden afhænger af hvor store og høje dine tærter er, hvor meget fyld der er i osv.
  • Hold øje med tærterne. De er færdige, når æggemassen er stivnet og tærterne er gyldne og sprøde.
    Tærter med kylling - peberfrugt & løg - bacon
  • Servér gerne med en grøn salat til
    Tærter med kylling - peberfrugt & løg - bacon

Noter

Fyldet kan sagtens udskiftes og varieres - tilsæt det kød og grønt du har på lager.
Tærterne kan fryses
Bliver tærtebunden for fast, så tilsæt evt. lidt olie eller vand
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Nemme fedtfattige grove madtærter med lækkert fyld – sund og fedtfattig bund

Jeg bruger min køkkenmaskine til at ælte dejen med.

Når dejen er fast, trykker jeg  den ud i høje tærteforme. Du kan også rulle dejen ud med kagerulle.

Det er faktisk nemt nok at trykke dejen ud i tærteformene, men du bestemmer om du vil bruge kagerulle.Tærter med kylling & peberfrugt -  løg & baconJeg brugte en kyllingerest til den ene af tærterne, men brug gerne andet kødfyld efter helt eget valg. En oksekødstærte smager rigtigt fint f.eks.Tærter med kylling & peberfrugt -  løg & baconKom fyldet i tærten og sikke smuk den da kom til at se ud!

Fin orange farve. Man kan da lige så godt vælge peberfrugt ud fra kriteriet : hvilken farve ser smukkest ud? 🙂Tærter med kylling & peberfrugt -  løg & bacon

Har du lavet for lidt æggeblanding kan du hurtigt røre lidt flere æg sammen.

Tærte med kylling, bacon og peberfrugt.Tærter med kylling & peberfrugt -  løg & bacon

Her ser du løg bacon tærten.
Tærter med kylling & peberfrugt -  løg & bacon

Tærterne bliver fine, gyldenbrune, når de har fået nok. Æggemassen skal være stivnet helt. Prik evt. i den med en gaffel.

Tærter med kylling & peberfrugt -  løg & baconMan kan lave en lækker salat imens tærterne bager. Få  inspiration her 

Servér tærterne med salat til frokost eller som aftensmad. En evt. rest er fine at spise til frokosten dagen efter, evt. til madpakke til skole eller job.

Tærter med kylling & peberfrugt - løg & bacon

Fantatisk lækkert og farverigt mad. Velbekomme 🙂

Tærter med kylling & peberfrugt - løg & bacon

Grønsagstærter med tomatsalat


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens over 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3600 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.