Kartoffelfad med bacon, feta ost, peberfrugt og en lille smule fløde. Voila! Sådan laver du dette lækre fad kartofler i ovn.
I dag skal du høre om én af de populære One pan retter, hvor alt bliver færdigt i ét og samme fad.
En nem og lækker ret, hvor alle ingredienser giver god smag til hinanden. Et kæmpe hit herhjemme.
Dagens projekt, startede egentlig som et stop madspilds projekt.

Vi havde skrællet for mange kartofler. Tænke, tænke. Hvad kunne vi mon lave med dem?
I køleskabet gemte der sig en rød peberfrugt, en halv bøtte fetaost og en pakke bacon i skiver. Ja og så havde vi også lige lidt madlavningsfløde til overs.
Jeg elsker jo bare at finde på og kreere retter udfra det “forhåndenværende søms princip”.
Skønt at få brugt rester og herligt, når man kan få tømt ud i køleskabet.
Som regel går mine “kreative” stop madspilds projekter godt. Heldigvis er det kartoffelfad, du skal høre om i dag, ét meget vellykket Stop spild af mad projekt.
Få en god nem opskrift på kartofler i ovn her. Jeg har glædet mig til at dele den med dig.
Du skal bruge ganske få ingredienser og kartoffelfadet smager bare så godt. Servér retten som hovedret, eller som tilbehør til andre retter. 
Kan kartoffelfadet laves med andre ingredienser?
Jeps, måske du har andre ting på lager end jeg? Fetaost kan udelades eller erstattes med anden ost i tern. Erstat f.eks. peberfrugt med porrer, gulerødder eller broccoli måske?
Måske du har en ekstra peberfrugt og mere bacon til overs end jeg? Bacon kan også udelades eller erstattes med f.eks. skinke, oksekød, pølser svinekød i tern?

Bare spring på og brug opskriften nedenfor til inspiration. Få tips til flere opskrifter på kartoffelfade på nogetiovnen.dk nederst i dette indlæg.