Glædesbobler & lykke – værn mod ondskab & had

Svømmer over af glæde, krudt, energi og begejstring disse dage. Kan slet ikke få armene ned.

Novembermørket har sænket sig, men der er lys i mit sind, humøret er i top, hver eneste celle i min krop skriger på mere af det hele, mere af det gode og mere af livet. Hvad sker der mon lige?  Det var jo nu at vinterdepressionen burde sætte massivt og intensivt ind?

Glædesbobler & lykke – værn mod ondskab & had

Måske det er fordi at jeg efter et par uger på nødblus i den grad trænger til at leve livet igen? Jeg skal love for at jeg har speederen i bund, og fuld blus på alle glædeskanaler. “Kan du nu holde til det??” Ja, jeg kan megameget holde til det og jeg vil bare have MERE!

Jeg har så meget krudt, at jeg slet ikke kan blive stillet nok ved at skrive en opskrift til dig i dag. Der skal mere kød på. Der skal mere indhold til. Vi er nødt til at komme et spadestik dybere.

Jeg reflekterer, funderer og bobler over. Ordene pibler ud og jeg sidder alt for uroligt i stolen til at kunne skrive en opskrift. Jeg hopper som en sæk glædeslopper og bruser over. Glæden må ud – og nu går det så ud over dig. Håber du kan holde mig ud? Jeg må da være pisseirriterende at høre på. Overfriske typer, hvis man selv er energiforladt, er bare det allerværste i hele verden. Kan du bære over med mig? Slap bare af i sofaen og lad mig sidde her og hoppe uroligt lidt.

Kan du klare mit glædesbrus, så hæng på. Hvis ikke, så spring bare af mit glædestog i fuld fart, og spring på i morgen igen, når der serveres en lidt mere jordnær opskrift igen. Måske. Det er nu du har chancen for at vælge.I dag vil jeg gerne fortælle om lykke og alt gode i livet, men inden da, er vi nødt til at perspektivere. 

Nyhederne er fyldt med onde ting.

Grumme ting. Vejrprofeterne taler om alvorlige klimaforandringer. Is der smelter, tørke der udpiner. Udenfor er lyset væk i mørke. Uskyldige rammes af bomber og skyderier og gidsler tages som aldrig før. Bombesprængte fly styrter til jorden.

Angsten lurer.

Flygtninge sover med små børn under små tæpper udenfor indhegninger til velmagtslandene. Politikere skærer penge væk fra de svageste og giver dem til de rige, vi skærer på ulandsbistanden, men får i stedet råd til at købe endnu dyrere biler. Imens sørger nogen allermest over at svensken vandt over os i fodbold.

Jeg prøver at have et værn mod omverden.

Prøver at sige til mig selv, og mine børn, at selvom jeg/vi frustreres og deprimeres over alle verdens elendigheder, gør det ikke verden til et bedre sted.

Jeg støtter, donerer, rasler selv og putter penge i andres raslebøsser, men terror i verden kan jeg intet stille noget op overfor.

Lille mig.

Jeg er venlig.Rækker hånden ud.Tror på det bedste i menneskene, men føler mig svigtet, når terrorister plaffer løs. Ikke alle er gode, men vil jeg virkelig vide det? Kald mig naiv. Jeg vil gerne forblive sådan. Godtroende. Jeg har ikke lyst til at få slået min tro og tiltro på menneskeden – og livet –  i stykker.Gid jeg kunne ordne verdensfreden og sprede lys og kærlighed dér hvor der er ondskab. Hvis bare jeg kunne løse kræftens gåde, udrydde dødelige sygdomme og forlænge liv. Ja gid jeg kunne give vand til dem der tørster og varme til dem der fryser. Gid jeg kunne bringe lykke og fred på jord.

Jeg kommer til at tænke på Halfdan Rasmussens “Noget om helte”. Den blev skrevet i 76′, men er vist desværre blevet evigt aktuel.

Læs teksten og skim den ikke kun. Nyn den gerne indeni eller syng den højt indeni eller udenpå.

Halfdan Rasmussen – tak for endnu en genistreg. 

“Noget om helte” Halfdan Rasmussen, 1976

Livet er en morgengave.
Sjælen er et pilgrimskor.
Der står krokus i min have.
Der står øller på mit bord.
Under himlen hænger lærken
som et fjernt bevinget frø,
for en lærke tænker hverken
på at kæmpe eller dø.

Her er fredeligt og stille.
Her er ingen larm og støj.
Jeg har sået kruspersille
og et brev med pure løg.
Lad al verden slå for panden
og bekæmpe spe med spot.
Jeg vil enes med hinanden
og mig selv og ha’ det godt.

Samson gik og styrted templer.
Peter Freuchen knak sit ben.
Ak, mod disse to eksempler
er min dåd en sølle en.
Jeg har aldrig dræbt filistre
eller kæmpet med en haj.
Og når stærke mænd bli’r bistre,
syn’s jeg, det er synd for mig.

Der er nok, som går og sysler
med at sprænge kloden væk.
Jeg vil ikke ha’ skærmydsler
og kanoner bag min hæk.
Mens de andre går og sveder
for at gi’ hinanden lak,
vil jeg pusle med rødbeder,
selleri og pastinak.

Jeg vil ikke slås med bisser.
Jeg vil så og ikke slå.
Selv de rødeste radiser
kan man roligt lide på.
Der er nok af danske helte,
som er danske hele da’n
og går rundt og spænder bælte,
mens de råber: fy for fa’n!

Tiden går og tiden hverver
store mænd til mandig dåd.
Jeg, reserven blandt reserver,
bryder ofte ud i gråd.
Jeg får nerver og migræne,
blot jeg skær mig på en dolk
og vil hel’re slå min plæne
end slå løs på pæne folk.

Livet er en dejlig gave.
Jorden er en herlig jord.
Der er øller i min mave.
Der står krokus på mit bord.
Når reserverne skal stille
for at splitte kloden ad,
skriver jeg med kruspersille
verdens mindste heltekvad.

Halfdan Rasmussen “Noget om helte” 1976

Det er sådan jeg har det lige nu. Livet er en morgengave. 

Hvordan kan man være så glad, når der er så mange ulykker ude i verden?

Jeg prøver at værne. Prøver at trodse. Jeg prøver at poppe op, i stedet for at synke ned. Jeg prøver at finde lys – der hvor der er mørke. Det lykkes faktisk, selvom det er minefyldt farvand at navigere i.

Jeg må indrømme, at jeg nogen gange slukker for TV-avisen og faktisk bliver jeg gladere af det. Billederne er for voldsomme. Jeg kan intet stille op.

Jeg prøver at elske og sætte pris på det nære – de mennesker og omgivelser jeg kan nå.  Verden bliver til et bedre sted, der hvor jeg er, hvis jeg lader min hverdagsglæde bruse. Det kan jeg mærke og jeg får meget lykkeligvis lige så meget retur.Jeg giver kærlighed og krammere til dem der vil og har lyst til det. Altid.

Jeg trives som en fisk i vandet, med det jeg laver.  Erh en eldig kartoffel – har en god familie – tryghed i det nære – tillid – glæde og fundament. Kan sagtens dele – både krammere og glæde, har rigeligt at dele ud af. Har mit indre lykkebarometer indstillet på uendeligt.

Jeg har verdens bedste job – og der går ikke en time uden jeg tænker på det.

Udfordringer, stimulans, tilfredsstillelse, nødder der knækkes og mål der nås.  Timerne smutter på forunderligste vis. Verdens bedste kolleger, der både elsker at fagnørde, spise småkager og grine så vi græder.

Verdens bedste bibliotekslånere, der taknemmeligt roser når man folder sig ud og giver “guldservicen”. En herre sagde til mig: “Tænk, at det kan lade sig gøre at få sådan en god betjening i dagens offentlige Danmark, hvor man ellers så sjældent kan møde et levende menneske der vil hjælpe”.

Jeg er heldig. Får så meget tilbage.

Har gejst og engagement og flyder over af det. Er umulig og uudholdelig og man kan nemt få nok, men stop mig ej, for glædesbølgen rider jeg på, og den er et værn for mig.

Bliver jeg glad af at være i det jeg laver, vil jeg bare gøre det endnu mere. Livet og tilværelsen er fyldt med alskens ulykker, men fylder man den med lykke, ser billedet jo pludselig anderledes nu. Sådan en verden vil jeg gerne have. I stedet for. Det er mit liv og jeg bestemmer.Det er som om, at der alligevel hersker en jantelov også på lykkeområdet. “Ej skru lige lidt ned for det dér, hva’? Nu er du altså lidt for meget?” Det er sådan jeg har det med TV-avisen lige nu.

Næh du – jeg giver den fuld gas, og kører på glædesenergi. Jeg er nemlig blevet klogere. Jeg ved at der pludselig kan komme sten på vejen og eller uventede grimme sving, hvor alt går galt. Pludselig stopper turen uventet – men så længe det varer, er jeg ustoppelig.

Livet er en dejlig gave.
Jorden er en herlig jord.

Vi må ikke lade os kyse, skræmme og spolere. Den barnlige tro på verden, og vores medmennesker, må vi genfinde, selvom vi nu ved og burde vide bedre. Sådan vælger jeg lige nu – for at værne, overleve og holde ud.

Nu er jeg faldet ned og er landet roligt i stolen igen. Tak fordi du læste med til sidste ord. <3 <3

Kærlige lykkelige hverdagshilsner fra mig til dig / Gitte

Gitte Hansen

Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens over 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3600 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.

Se Gittes opskrifter her

Opskriftudvikler Digital formidling Sociale medier Bibliotekar