Bag om Bagenørden – 10 ting du ikke vidste om mig
Ja hvem er hun egentlig hende Gitte, der står bag nogetiovnen.dk og som skriver alle opskrifterne?
Når jeg selv læser blogs, eller følger med på Instagram, er jeg selv mega nysgerrig på hvem det er der skriver. Måske du også er dét? Det tænker jeg 🙂
I dag kommer du med om bag Bagenørdens facade – håber du har lyst til at komme med?
Jeg elsker selv at komme med om bag facader. På den måde føles det som om jeg opbygger en relation til den der skriver. En relation der er vigtig for mig. Det gør, at jeg har lyst til at følge med i opslag og engagere mig i det jeg læser.
At komme med bagom personen opbygger troværdighed synes jeg. Jeg er vild med det menneskelige ansigt det giver, selvom det er ord man læser på skærmen eller billeder man ser på Instagram.
At der står et ægte menneske bag, med styrker og svagheder, gør at jeg bedre kan identificere mig med personen og relatere. Den menneskelige faktor. Det jeg læser bliver mere vedkommende for mig og jeg elsker det! 🙂
Dejligt at kunne fornemme hvem der gemmer sig dér bag skærmen. Jeg håber du har det på samme måde?
Om ikke andet, så er du velkommen til at læse med nedenfor, bare for at få tilfredsstilet din nysgerrighed 🙂
Det kan være du er ny læser her på bloggen og gerne vil vide lidt om hvem jeg er? Du skal være så velkommen til at læse med.
Del også meget gerne 10 ting om dig selv, hvis du altså har lyst, i en kommmentar til indlægget her.
Det kunne da være rigtigt sjovt – og hyggeligt – hvis vi på denne måde kunne komme tættere på hinanden? Både dig og mig og jer læsere imellem.
Bag om Bagenørden – 10 ting du ikke vidste om Gitte bag nogetiovnen.dk
1. Jeg er gift med Bo, som jeg har kendt i 100 år – helt siden 1991. Det var mig der inviterede i biffen første gang og mig der friede – han sagde heldigvis ja 🙂
Vi har snart sølvbryllup og går efter guldet! Vi er makkere og de bedste venner og har fulgt hinanden i tykt og tyndt, i medgang og modgang.
Dejligt at følges med en god ven i livet. En ven, der kender én ud og ind. Vi står sammen, når verden udenom bliver for vild. Vi følger med hinanden både i modvind og medvind og er de bedst til at give hinanden gode råd.
Vi har fået 2 børn sammen – tilfældigvis verdens bedste børn. Kærligheden er størst af alt og jeg er så taknemmelig <3
2. Jeg er vild med lakrids, men mit blodtryk er lidt for højt, så jeg må helst ikke spise det
Jeg elsker lakrids! Elsker både sød og salt lakrids og er især vild med Johan Bülow chokoladelakridskuglerne.
Mit blodtryk ligger desværre lidt i den høje ende – så hvis jeg vil undgå blodtrykspiller, skal jeg helst sige nej til lakrids.
Det er mega-svært! Jeg kan dog ikke helt klare en biltur uden en æske kørelakridser, gerne Gajol og helst de gule 🙂
3) Jeg har aldrig været ude at flyve og var derfor klima-neutral og klima-venlig, længe før det blev et hit.
Jeg må indrømme, at Corona-flyveforbud derfor ikke været det helt store problem for mig. Faktisk har jeg det bedst på landjorden, så det passede mig faktisk fint, at vi måtte holde sommerferie i vores sommerhus i 2020.
Jeg har aldrig haft stor trang til at sætte mig op i en flyver, får faktisk flyskræk bare ved tanken. Fly-hypnose-for-at-lære-at-flyve har jeg ejheller været motiveret til.
Min mand elsker at rejse, så han har fløjet på miniferier med vores børn og det har de nydt.
Sammen har vi været på mange ferier sammen, men med færge og bil. Det kan man godt! Læs f.eks. her om vores skønne tur til Toscana i 2019
Som ung var jeg på Interrail og jeg glæder mig til seniorrail, når jeg bliver pensionist. Togskinner på landjorden – ja tak.
4) Jeg er totalt vild med Norge! Elsker bare det smukke land!
Jeg elsker alt ved Norge. Naturen. Stilheden. Roen. Menneskene. Sproget, der er så enkelt og lige til og ja lige til et godt grineflip.
Vidste du mon at en slurpestang er et sugerør? En fjordknallert= en motorbåd? En rumpestøtte=en stol? En traskesnakker = en mobiltelefon? Fleskepress=korset? Kempetorsk=haj? I love it!
Vi har været i Norge mindst 10 gange og jeg bliver aldrig færdig med det smukke land.
Prøv de lækre lækre norske pandekager – de skønne sveler du kan finde opskriften på her eller verdens bedste Kvæfjordskakekake – der også stammer fra Norge.
5) Jeg er totalt bange for mus og edderkopper, men har lært at tackle min skræk mere voksent med årene
Hjemme hos os er det mig der dræber edderkopper med alt hvad der er indenfor rækkevidde, når katastrofen indtræffer: hårlak, støvsuger, fluesmækker?
Ja jeg ved det godt. Jeg indrømmer det gerne. Det er ikke særligt humant.
Min mand kigger vantro på mig og gør alt hvad han kan for at nå at redde edderkopperne. Han kan finde på at bære dem ud i det fri – MED HÆNDERNE!!. YUAKK!
Jeg har lært at opføre mig mere “voksent” når jeg ser en kæmpe edderkop.
I mine yngre dage skreg jeg højt og stillede mig op i sofaen og hoppede panisk, imens jeg ventede på at blive reddet.
Nu går jeg straks til angreb – selv! Er det ikke en flot udvikling jeg har gennemgået? Fra nedkæmpet til sejrsherre – fra defensiv til offensiv?
6) Jeg har en mega skæv scoliose ryg og den bliver desværre mere og mere skæv, jo ældre jeg bliver.
Jeg har scoliose – skæv ryg i svær grad og fik i 1985 sat en 28 cm lang metalstang ind i ryggen.
Jeg har klaret årene fint uden rygproblemer, men jo ældre jeg bliver, jo mere synker jeg sammen, og det er ikke altid så heldigt i rygsammenhæng.
Jeg kan holde rygsmerter væk ved at sidde på diverse specialstole, specialpuder og ved at sove på specialmadrasser og så længe jeg er smertefri, er jeg lykkelig.
Min skævhed er dog ved at være så markant, at den tydeligt kan ses på mig, når jeg går og står, men heldigvis plager udseendet mig ikke.
Min stang i ryggen gør at jeg ikke kan slå kolbøtter, lave planke-øvelser, hoppe på trampolin og gå på hænder – men heldigvis klarer jeg mig fint uden.
Jeg er taknemmelig for at jeg – lige nu – er smertefri og håber det fortsætter.
Jeg tænker eller ser aldrig på mig selv som syg og tænker på alt det jeg kan, i stedet for det jeg ikke kan. Jeg er taknemmelig for livet <3
7) Jeg elsker jeg at afprøve nyt og undersøge ting jeg ikke vidste noget om
Det gælder både mit arbejde på biblioteket og i blogsammenhæng. Jeg elsker at lære nyt og blive udfordret.
Hvis der er noget jeg ikke kan eller ved, undersøger jeg og researcher, til jeg har styr på det. Jeg afprøver og tester, for at finde ud af, om og hvad jeg kan bruge den nye viden til. Jeg bliver faktisk lidt drevet af en irritation, hvis der er noget jeg ikke ved.
Ej hvis andre kan, kan jeg jo også??
Jeg elsker at finde svar, løsninger og gå nye veje. Jeg er nok lidt en mini-pippi: “Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert”.
Det gør nogle gange, at jeg springer på dumdristige ting og vilde projekter. Det kan godt give stress og knubs, men det er lærerigt og gør mig altid gør mig klogere.
8. Som natur er jeg impulsiv og mega -god til at brainstorme – jeg er knap så god til at tænke i metoder, proces og Excel
Jeg har speederen i bund og er knap så god til at kigge mig tilbage. Det er jeg sikker på at mine kolleger vil sige ja til! 🙂
Jeg er god i opstartsfaser, hvor det handler om at få ideer på banen. Jeg er knap så god til at samle op og få detaljer, fakta og statistik med i f.eks. evalueringsituationer.
Nogle bloggere har planer for indhold det næste halve år frem. Jeg har planer for de næste time. Måske derfor jeg endnu ikke har fået kastet mig over at få produceret madplaner til jer. Måske det bunder i, at jeg ikke selv er så vild med at blive styret af en plan 😀
9. Jeg fik 13 i fransk i gymnasiet og kunne dengang diskutere end indviklet artikel på flydende fransk i en ½ time!
Det var en vild oplevelse! Jeg glemmer det aldrig – men det franske har jeg glemt – eller næsten! Jeg kan stadigvæk tælle til 100 på fransk og bestille morgenbrød i en fransk bagerbutik, så jeg vil nok godt kunne overleve i Frankrig, ihvertfald i nogle dage 🙂
Indimellem popper der pudsige franske ord op i min hukommelse, som jeg kan huske og mit franske kommer mig til gavn i f.eks. Bezzerwizzer. Gnæk, gnæk!
Jeg var engang på ferie hos en franskmand, hvor et selskab på 20 ville diskutere dansk kunst og kulturliv med mig til et aftenselskab. Er du vimmer, hvor jeg svedte her! Jeg var 22! Sikke en ilddåb 🙂
I gymnasiet var mit kælenavn “Shit”. På fransk udtales Gitte nemlig “shit!. Det synes mine sjove gymnasieveninder var super sjovt og det er det da også. 🙂
De gange jeg har været i Frankrig og er blevet spurgt om mit navn, har jeg sendt mine gymnasieveninder en kærlig tanke. “J’e m’apelle Sjiit” 😀
10. Jeg har aldrig været fan af janteloven og er ikke bange for at stille mig frem og sige “Ja, jeg kan!” eller på holdets vegne at sige – “Ja, vi kan!”
Jeg har tit sprunget ud på dybt vand og stillet mig frem på en scene, på en talerstol, på TV eller i radio og har i den sammenhæng aldrig været plaget af en manglende selvtillid.
Jeg har derimod været drevet af lysten til at opleve noget nyt og viderebringe mit budskab. Jeg tænker tit, at hvis ingen stiller sig frem og tør, så bliver verden til et ret kedeligt sted.
Jantelov har jeg aldrig været ramt af. Alles historier er vigtige – også min og jeg tror på det jeg kan eller det vi kan i kollegaflokken f.eks.
Jeg har ikke været drevet af “se mig” og for høje tanker om mig selv (synes jeg da selv) men mere drevet af at få mine budskaber og de gode historier ud.
Både mine egne historier og de erfaringer vi f.eks. har gjort os i arbejdsregi. Det er baggrunden for at jeg også glad og gerne skriver kronikker og artikler til fagblade og aviser.
Hvordan jeg tør stille mig frem?
Jeg har altid tænkt, at hvis jeg flopper i det jeg gør, f.eks. imens jeg står på en scene, så vil det jo også bare være et menneskeligt træk, som andre mennesker også vil kunne lære noget af.
Det gør ikke noget at vise hvem man er og at man bare er et helt almindeligt menneske, der f.eks. også kan blive nervøs eller lave ups’ere.
Måske det kan gøre at andre vil turde, hvis man viser at man ikke er et overmenneske?
Så kom vi i mål, med 10 nye sandheder og hemmeligheder om Bagenørden
Det var et langt synderegister 😀
Jeg håber du syntes det har været sjovt at læse med?
Jeg var meget begejstret for at skrive dagens indlæg. Det er altid sjovt og spændende at reflektere over hvem man egentlig er og jeg elsker at lade ordene flyde frit.
Del gerne hemmeligheder om dig, i en kommentar herunder. Det kunne da være sjovt 🙂
Hvis du ikke har fået nok efter at have læst med i dag, så har jeg også skrevet dette indlæg hvor jeg f.eks. afslører at jeg har flere kroniske sygdomme og hvilke værdier jeg sætter størst pris på, hos mine medmennesker. Klik her for at læse med.
Jeg blev blæst bagover, da jeg skrev indlægget om Bagenørdens sandheder og hemmeligheder – det kunne godt tyde på, at I er flere der synes om at komme med om bag facaden?
Håber også du syntes om at læse med i dag? Nu er der vist snart efterhånden ikke mange ting du ikke ved om mig 😀
Mange hilsner Gitte – dagens gæst i den varme stol
1. Jeg tog en ny uddannelse 3 år efter at have været ramt af stress og angst i forbindelse med en fyring. 2. Jeg taler om min stress og angst, fordi jeg gerne vil hjælpe andre til at opdage det i tide. 3. Jeg er begyndt at døje med vinterdepresion, men har opdaget at en tur sydpå hjælper. (Jeg tror det er tegn på begyndende overgangsalder) 4. Jeg har ikke bagt muffins, før jeg brugte en af dine opskifter. 5. Jeg bagte ikke i en længere periode, fordi jeg på et tidspunkt havde en kæreste, som ikke spiste mit hjemmebag.… Læs mere »
Og hybelkaniner = nullermænd. Norsk er fantastisk!
Kære Gitte. Jeg er ny følger, og allerede har jeg lært noget, nemlig at øve mig på at bage kager fejre dine anvisninger 😅 1. Jeg er Herre-dårlig til at bage kager. Men! Indenfor to uger har jeg med stor succes bagt både dine hindbær(jordbær)snitter og chokolade-bradepande-kagen 🙌🏻 2. Jeg er et madøre, og bruger halvdelen af mine vågne timer på at lave mad 😋 3. Jeg er så heldig at være uddannet indenfor området, men er desværre Coronafyret/vinter-hjemsendt fra mit dejlige job i en restaurant 😞 4. Jeg er mormor til 2 – Til april 3 – Absolut lækre… Læs mere »
God aften Gitte, 10 spændende nye oplysninger om dig bag din gode blog 🙂 Jeg er især glad for at Janteloven ikke går dig på 🙂 10 om mig: 1) Jeg har arbejdet med mennesker i ca. 40 år. 2) Jeg bor på en dejlig gård med familien og lever i naturen, med naturen og af naturen. 3) Jeg er social og glad for mennesker og dyr og naturen. 4) Jeg har et skævt bækken med benlængdeforskel, klarer mig ok med øvelser, men kan tænke hvordan du har det med din ryg, av! 5) Jeg elsker Malta, Norge er også… Læs mere »