•  
  •  
  •  
  •  
  •  

I dag har jeg bestemt mig for at sætte mig i den varme stol. Det har jeg aldrig prøvet før.

Hvorfor mon gøre det?

Tjo, jeg kan forestille mig, at du er akkurat lige så nysgerrig som jeg selv? Jeg ELSKER at læse småinterviews i aviser og magasiner og rubrikker som “Ting du ikke vidste” “Kom tæt på” “Kom bag ved” “Mine yndlings..”

Måske du er én af bloggens mest trofaste læsere? Hvis du kan nikke genkendende til det, forestiller jeg mig bare, at du måske er endnu mere interesseret?

Jeg ELSKER at komme med om bag facader, så nu vover jeg og drister mig til at udlevere hemmeligheder og ting du med garanti ikke vidste om mig.

Bagenørden. Mig der rører i kødgryderne, slår (for) store brød op her på bloggen, tager alle fotos og skriver alle ord.

Det er jo lidt modigt og lidt grænseoverskridende. Jeg overskrider grænsen mellem privat- og den professionelle sfære. Det er udbasunerende. Blotlæggende. Sårbart og personligt.

Jeg tager chancen. Det er vigtigt du kender mig der står bag bloggen her. Jeg har intet at skjule og måske du vil befinde dig endnu bedre i mit blogunivers, hvis du kender mere til mig – hele mig – eller bare lidt mere, end det du ved i forvejen?

 

Bagenørden i den varme stol. Sandheder, hemmeligheder og ting du ikke vidste: 

Vi kommer tæt på, men måske der også er plads til spas – hemmeligheder, lunefuldheder og et lille grin måske?

Sommersol, tur ud i det blå og dagens vinder i jordbærkage

  1. Det er altid mig, ser sidder bag rattet, når vi kører på stejle fjeld i Norge

En psykologi ville sige, at jeg har et kontrolproblem?

Når vi skal køre på mega-farlige steder, har jeg kun tillid til mig selv og – slet – ikke min mand. På stejle fjeld og smalle bjergveje, SKAL og VIL jeg være ved rattet, ellers er jeg kropumulig og bundhysterisk at have med som medpassager.

Det vildeste jeg har prøvet er at køre med et højt fjeld på højre side og en stejl fjeldskråning på venstre side. Gitte møder modkørende. Vi passerer hinanden med få centimeters mellemrum – med begge sidespejle klappet ind. Gittes puls 250, mange dobbelte hjerte-slag og sved på panden!

2. Jeg har flyskræk og har aldrig prøvet at flyve!

Måske en psykolog ville sige, at punkt 2 er direkte afledt af punkt 1 på min liste her? At jeg har et kontrolproblem? Når jeg bevæger mig ud på en farefuld færd, så er jeg mest tryg, når jeg selv fører rorpinden og det kan man jo ligesom ikke i en flyvemaskine, vel?

Jeg er SIKKER på at piloten både vil være fuld, syg og utilregnelig og at jeg er NØDT til at komme i cockpittet for at klare ærterne.  Jeg vil ikke være rolig, før der er fast grund under fødderne for alle mand igen.

Jeg har læst ALLE nyhedsartikler om ALLE flystyrt i verden og har set ALLE skrækfilm, med flyulykker som tema, også den om hvor de overlevende ender med at måtte spise hinanden. Jeg er sikker på at flyveren mangler både propel og landingshjul, og kun har en motor.

Min mand er rejselysten og drømmer om en tur til New Zealand, der “kun” vil inkludere et par døgns flyvetur.

For at få mig med, må han 1) Lægge mig i fuld narkose 2) Drikke mig sanseløst beruset 3) Slå piloten ned, så jeg kan overtage pladsen i cockpittet

Sommersol, tur ud i det blå og dagens vinder i jordbærkage

3. Jeg får det vildeste kick af at købe lækkert genbrugstøj:

Jeg ELSKER at gå i genbrugsbutikker og er ENORMT god til at spotte de lækre varer. Jeg blev fan af recycling, længe før det blev mondænt og køber MEGET genbrugstøj og forærer til gengæld også rigtigt meget retur den anden vej.

Der findes ikke noget federe end at gå ind i Genbrugen i Glesborg og finde en lækker Masai-trøje til 50 kroner. Jeg føler jeg har vundet dobbelt i forhold til at købe prisen fra ny. Jeg ejer SÅ mange lækre kjoler hvor over halvdelen er genbrugskup.

Jeg får både dopamin – og adrenalin-kick af de fede køb – som da jeg i dag fik 4 Jackpot-t-shirts og 1 par Inwear bukser + 2 par andre bukser for 20 kr til fødselsdagsudsalg i min lokale genbrug. Torsdags-win!

Jeg ELSKER genbrugstanken og smider selv ALDRIG noget ud – hverken tøj, madvarer, møbler eller andet.

4) Ting jeg elsker: 

Næstekærlighed, imødekommenhed, hjælpsomhed, venlighed, glade og omsorgsfulde medmennesker. Venligboerne. Røde Kors-medarbejdere. Læger uden Grænser. Hundehvalpe. Solnedgange. Min datter. Min søn. Min mand. Mennesker, der tror på det bedste i mennesket. Jordbær. Min mors benløse fugle. Hvide chokoladefrøer. Solskin. Mit sommerhus.

5) Ting jeg ikke kan udstå:

Egoisme, negative mennesker, fremmedfjendskhed, spritbilister, selvoptagethed, krig, ufred, ansjoser, insisterende brokhoveder, folk der smider skrald i naturen, blodpølse, sylte, oliven, mennesker der tror på det værste om sine medmennesker, når min mand kører som en vanvittig og når folk glemmer at sætte et nutids-r

Forårsfarver - forårsforelskelse -forårsfryd

6) Hvorfor blev jeg bibliotekar?

Fordi jeg kun nåede til “B” i “Hvad kan jeg blive”: Det var ALT for tyk en bog 😉

Nej der stod: “Kan du lide at læse bøger? Kan du lide at arbejde med mennesker? Er du interesseret i almen dannelse?” Ja tak til det hele!

Jeg gik i gang med uddannelsen lige efter gymnasiet og startede som 19-årig. Jeg var færdiguddannet i 1992 som 23-årig og har arbejdet som bibliotekar lige siden. Jeg har ikke fortrudt et eneste sekund!

Jobbet har  udviklet sig ENORMT på de 25 år. Da jeg blev uddannet var internettet vel nærmest ikke opfundet? Vildt nok! Kernen i jobbet er stadigvæk den samme og den jeg elsker allermest: At møde mennesker og guide i informationsjunglen og bringe lys, glæde og livskvalitet til mennesker ved at MØDE dem med ægte nærvær og anbefale gode bøger.

Sommerhus - et lille bitte eventyr med ind i hverdagen

7) Jeg har en jernstang på 28 cm i ryggen

Jeg blev opereret for en meget skæv ryg i 1984 og fik opereret en lang jernstang ind, er holder min ryg på plads. Det var en meget stor operation dengang og jeg var sengeliggende i 2 måneder. Alle mine benmuskler svandt ind og jeg måtte på vippebræt, med 5 graders hældning hver dag, til jeg igen kunne tåle at stå op.

Jeg gik med stift korset i 1 år efter operationen med store metalstivere til at holde hovedet. Jeg måtte kun køre bil sengeliggende i 1 år. Det var en vild omgang og godt jeg kun var 15 år og knap så bevidst, som jeg ville have været i dag.

Jeg ville være død af skræk, hvis mine egne børn skulle have været udsat for det samme. Gud ske tak og lov!

Jeg har stadigvæk en meget skæv ryg og får ondt i lænden, når jeg bøjer mig for meget forover. Ellers har jeg ingen problemer og har født 2 børn helt normalt. Nogen gange bruger jeg min ryg som ekstra god undskyldning for at lade ukrudtet vokse. 😉

Sommerglimt på en grå hverdag

8) Min blog er pæn, men min have ligner et vildnis: 

På bloggen går jeg op i æstetikken, farverne  og designet. Hvad du ikke kan se bagved er, at min have IRL ligner et vildnis. Bedene er dækket af vildtvoksende buske og bunddækkeplanter. Det har jeg det så fint med. Får absolut ingen stress af havevildnisset.

Både i huset og i sommerhuset kører vi “have-laissez-faire-stilen” og når vi siger at vi har “været i haven” betyder det at vi enten: 1) har siddet på terrassen elller 2) slået græsset.

Sommersol og driversøndag i sommerhuset

9) Jeg er en tudemarie ved barnedåb og når musik er særligt smuk:

Jeg er let at bevæge og kan nemt fælde en tåre, når jeg ser:

genforeninger i “Sporløs”eller ser små børn komme til verden, jeg fælder en tåre, når jeg læser om børn der har mistet deres forældre eller selv er alvorligt syge. Jeg græder, når jeg er til barnedåb, hører orgelet spille i kirken eller hører klassisk musik, på en særligt sensibel dag. Jeg bliver berørt, når ægte mennesker fortæller mig deres historie, om sorg, krise eller ulykker.

Sommersol, tur ud i det blå og dagens vinder i jordbærkage

10) Jeg har flere kroniske sygdomme 

Som jeg har lært at leve med og som alle er velbehandlet og velmedicineret. Jeg har lavt stofskifte, endometriose (underlivssygdom), en lille knude i hypofysen, der producerer for meget mælkehormon (prolaktin – det hormon man har i kroppen, når man ammer)

Jeg kan passe mit fuldtidsjob, sygdommene til trods, men jeg har dage, hvor min hjerne er grød, hvor jeg har svært ved at finde ord og hvor der kun er tåge i min hjerne. Når man ammer, siger man at man kan have “ammehjerne” og derfor glemmer alt. Det må være sådan jeg har det. Nogle dage.

Langt de fleste dage lever jeg et helt almindeligt liv. Det er vigtigt for mig, at jeg er MIG! Jeg holder fast i, at det er mig GITTE der styrer mit liv, at det er mig der er direktøren og ikke mine sygdomme.

På sløje dage holder jeg mig igang, dog med sløvere tempo, men kæmper alligevel. Jeg er ikke meget for at tage en sygedag. Nogen ville kalde mig dumstædig. Min far er 72 år og arbejder stadigvæk fuldtid som murer med både en iskias og diskusprolaps. Han vil ikke give op og hengive sig til at pleje sine sygdomme. Han er en sej kæmper og holder sig i gang, alt det han kan. Jeg tror jeg minder lidt om ham <3

11) Jeg er født og opvokset i Grenå:

Jeg har en storesøster der bor i Ebeltoft og en lillesøster der bor i Grenå. Jeg er så heldig at have begge mine forældre endnu – selvom de er ved at være svækkede.

Jeg har haft en skøn barndom i en lille landsby, med mange gode legekammerater. Vi legede på vejen sammen om aftenen og jeg mindes de lange lyse sommeraftener med glæde. Vi spillede antonius, rundbold, cyklede og stod på rulleskøjter. Jeg husker min første barndomskæreste. Vi byggede huler af halmballer og cyklede til stranden og badede i timevis og vi overlevede også selvom vores forældre ikke anede hvor vi var – eller overhovedet tænkte, at de burde vide det.

Sommersol og driversøndag i sommerhuset

12) Min bedstefar var sønderjyde og stod vagt ved den danske grænse, da tyskerne invaderede landet

Det er ikke noget vi snakker meget om i min familie, men min bedstefar var tyskervenlig og sad efter krigen to år i Frøslevlejren, som straf for, at han havde hjulpet med at holde vagt, så tyskerne kunne invadere landet.

Når vi så billeder fra koncentrationslejre sammen med min bedstefar fornægtede han alt og sagde at det var de “verdammten russen” der manipulerede.

Mange af mændene, i den by mine bedsteforældre boede i, var tyskervenlige. Sådan var det 5 km fra den tyske grænse. Det prøver jeg at forstå, selvom jeg ikke kan. Jeg kan ikke acceptere det og ved ikke hvordan jeg ville have tacklet en alvorssnak med min bedstefar, hvis han havde levet i dag.

Sommersol og driversøndag i sommerhuset

13) Jeg har det svært med mandschauvinister, bedrevidenhed og bliver udfordret, når folk tror jeg ikke kan:

Da jeg tog kørekort, var min kørelærer ret mandschauvinistisk. Han sagde få dage før min køreprøve: “Ved du hvad, jeg tror at Tommy har en større chance for at bestå end dig. Jeg synes vi skal give ham din køreprøvetid”

Jeg blev flintrende arrig! Trodsig! Sur! Det skulle da blive løgn skulle det! Fandme nej! Jeg ville bestå, selvom Tommy klart var en bedre bilist end mig.

Jeg bestod, i en snestorm og var sejrssikker som ingen anden. Jeg skulle dy mig for ikke at blive hoverende. Siden dengang, har jeg følt mig udfordret, når nogen antyder :”Det kan du nok ikke” Jo for fanden da!

Sommersol og driversøndag i sommerhuset

Den varme stol har sluppet sit tag i mig for i dag. Måske jeg sætter mig i stolen en anden gang? Ej hvor var det sjovt! Håber også du synes det har været sjovt at læse med?

Mange hilsner

Gitte – Bagenørd – fuld af hemmeligheder og sandheder 🙂


  •  
  •  
  •  
  •  
  •