•  
  •  
  •  
  •  
  •  

Forloren hare med baconKlassisk forloren hare – saftigt og lækkert og med skøn flødesauce? Kig med her.

Oldschool, som mormor lavede/laver den. Fast i konsistensen, smagfuld og med rigeligt mad til et par dage eller flere. Der bliver den lækreste brune sauce, som helst skal smages til med ribsgele eller tyttebærsyltetøj.

Uhm – mormormad af allerbedste slags

Lav denne menu og så er du altså rigtigt godt kørende!  Du vil blive populær i din familie og menuen er en sikker succes. Forloren hare med baconJeg iler med at bringe dig opskriften. Retten er nem, både at tilberede og købe ind til.

Forloren hare – opskrift på lækkert farsbrød med bacon

Lækker forloren hare med bacon
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 1 time
Samlet tid: 1 time 20 minutter
Ret: Billig hverdagsmad
Kategori: Mad til to dage
Keyword: bacon, farsbrød, forloren hare
Portioner: 4 pers. i 2 dage
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 1 kilo hakket svinekød
  • 2 løg fintrevet
  • 4 æg
  • 10 spsk rasp
  • 10 spsk havregryn
  • ½-1 dl mælk
  • 1 spsk dijonsennep
  • Salt/peber
  • 1 pakke bacon i skiver
  • MInimum ½ liter vand til stegning

Skysauce

  • dl fløde piskefløde eller kaffefløde
  • Tilbehør: kogte eller hasselbackkartofler
  • 2-3 spsk tyttebærsyltetøj kan erstattes af ribsgele

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 175 grader varmluft
  • Riv løgene på et rivejern og rør godt med farsen
  • Rør æggene i farsen ét af gangen.
  • Tilsæt krydderier, mælk og dijonsennep. Gem lidt af mælken, til du ser hvor fast farsen bliver.
  • Rør rasp og havregryn i.
  • Føles farsen for fast, så tilsæt evt. lidt mere mælk eller et ekstra æg.
  • Form en aflang "hare" af farsen i et ildfast fad
  • Læg baconskiver henover, og stop enderne godt indunder "haren".
  • Hæld vand ved og sæt fadet i ovnen v. 175 grader varmluft i ca. 45-60 minutter.
  • Haren er færdig, når den er sprød og gylden.
  • Tilsæt gerne ekstra vand ved undervejs, "haren" må ikke stege tør. Der skal være rigeligt stegesky til sauce også.
  • Hæld stegesky over "haren" undervejs med en ske, så den ikke bliver tør.
  • Sauce:
  • Når "haren" har fået nok sies stegeskyen fra i en gryde.
  • Hæld fløde ved og tilsæt jævning.
  • Smag til med salt/peber og tyttebærsyltetøj
  • Servér

Noter

Portionen rækker til 4 personer i to dage. 
Dagen efter kan den forlorne hare spises kold eller skæres i skiver og steges på en pande. 
Tyttebær i saucen giver saucen  den karakteristiske "vildt" smag.
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

En nem og lækker hverdagsret – og en meget populær ret at servere til aftensmad

“Haren” smager rigtigt godt dagen efter også. Skær gerne skiver og steg på en pande, det smager rigtigt lækkert.

Efter min smag, smager forloren hare bedst med hasselbackkartofler til, men måske mest fordi jeg ikke er så vild med de kogte. En ægte “mormor” ville jo nok servere rigtige kogte kartofler, så gør du endelig bare det, hvis du er vild med dem. 🙂

Hvis du er mest til hasseback kartofler lige som jeg, så kan du finde en lækker opskrift på dem lige her. De kan fint laves i ovnen sammen med den forlorne hare. Så smart og energi-venligt også 🙂

Sådan laver du forloren hare – se processen i billeder fra start til slut:

Forloren hare er populært mormor-mad

Vi har nok alle en opskrift vi bruger? Måske du har én der er gået i arv, fra din mor eller din mormor?

Mig? Jeg prøver gerne én ny opskrift af hver gang.  Helst 🙂

Mormormad – Forloren hare med sauce og hasselback-kartofler

En af mine store forloren-hare-favoritter er stadigvæk denne med revet kartoffel i.

Det giver en superlækker og ekstra saftig “hare” – den opskrift skulle du da næsten også kigge forbi. De andre opskrifter på forloren hare kommer du direkte til ved at klikke her

Har du en familie-opskrift du gerne vil dele med dig/os, så skriv gerne en hilsen i kommentarsporet her nedenunder. Dejligt hvis vi kan inspirere hinanden.  Som altid 🙂
Forloren hare med bacon

0 0 vote
Article Rating

  •  
  •  
  •  
  •  
  •