Livet som selvstændig madblogger – status

Livet som selvstændig madblogger – hvordan er det?

Det er nu ½ år siden jeg “sprang ud” som fuldtids madblogger på nogetiovnen.dk.

Tænk at jeg er selvstændig nu. Det er stadig rimeligt vildt for mig at tænke på. Wow så turde jeg alligevel “springe ud” i en alder af 54 år!?

Her lige en status på, hvordan det går. Er jeg glad? Trives jeg med at arbejde solo? Kan jeg leve af det Er jeg samlet set glad for min beslutning? Hvad er fedt og hvad er knap så fedt?

Indrømmet, det tog mig et par år at beslutte mig for at sige mit faste job som bibliotekar op.

Jeg har arbejdet 30 år som bibliotekar, så det var slet ikke været nogen nem beslutning. Det er jo en æra, der slutter for mig og én af de tunge døre at lukke i. Ville døren smække i for altid?

Det er svært at sige farvel til så langt et arbejdsliv.

Bibliotekarjobbet har altid været mit kald og min faglige bibliotekaridentitet er/var stærk, i alle årene. Jeg har haft så gange gode oplevelser som bibliotekar, både med alle de søde bibliotekslånere, jeg har mødt og alle de skønne kolleger jeg har haft.

Spændende faglige udfordringer, projekter, udvikling, samarbejder lokalt og nationalt og al den gode litteratur, jeg har haft hænderne i, ikke mindst.

Bøgerne har jeg ikke sluppet, men døgnets timer kan jeg nu bruge helt anderledes.

Den største forandring for mig er, at min arbejdsdag – og mit hverdagsliv – nu ser helt anderledes ud.

Jeg behøver ikke længere suse ud af døren tidligt om morgenen. Det er jeg begyndt at sætte meget stor pris på, især når jeg slipper for en lang cykeltur i mørket i silende regn.

Mit vækkeur har jeg også pakket væk. Det er en kæmpe frihed, at kunne sove til jeg vågner. Det sætter jeg stor pris på, især fordi mine nætter med mange overgangsalder-hedeture ikke altid er helt så sjove.

Indrømmet. Nogle gange savner jeg mit “gamle liv”. Især når kollegerne mødes til sociale arrangementer, nu uden mig, eller når de vender tilbage efter en ferie, og kan gense hinanden på kontoret. Når de starter nye spændende projekter op, jeg ikke længere er en del af. Her kan jeg godt føle mig lidt “Palle alene i verden”.

Mit sociale behov er nemlig stadig stort, men nu kræver det en aktiv indsats, at få sociale aktiviteter i kalenderen. Det er nemlig vigtigt for mig at komme ud af min lille “boble” hjemme ved PC’en.

Kolleger savner jeg også, når jeg vil fejre successer, eller når noget er svært.

Det er altid rart at have nogen at dele både sorger og glæder med. Affødt af dette savn, er jeg nu kommet med i div. netværk for selvstændige. Det er jeg glad for. Det er nemlig så vigtigt og givtigt for mig at have nogle af sparre med.

Jeg “vokser” og får god energi, af at være sammen med søde, dygtige mennesker med “drive” og engagement.

Heldigvis har jeg mange skønne mennesker i min nærhed. Kontakten med mange af mine gamle kolleger har jeg heldigvis også bevaret. Den kontakt sætter jeg stor pris på.

Jeg prøver at gøre status efter det første halve år som selvstændig madblogger.

Hvad jeg har vundet, hvad jeg har mistet og de erfaringer, jeg har gjort mig, til nu.

Måske du også går med tanker om at blive selvstændig? Så kan det jo være at min lille liste kan inspirere dig?

Intet er rosenrødt, hverken i livet som solo-selvstændig eller som lønmodtager.

Livet som selvstændig – hvad jeg sætter stor pris på:

• At mine dage nu starter uden vækkeur! Ikke at jeg sover længe, men  at jeg kan sove, til jeg vågner af mig selv, sætter jeg stor pris på. Det er virkelig priviligeret!
• Er jeg godt i gang med arbejdet om aftenen, behøver jeg ikke gå tidligt i seng, for at være frisk, til at stå tidligt op dagen efter.
• Jeg kan give den gas, når jeg vil, uden at skulle notere afspadseringstimer, føre flex-regnskab eller spørge en chef om lov.
• Frihed, til at gå i gang med lige dét jeg har lyst til, når jeg har lyst. At jeg kan udvikle og finde på spontant og gå i gang med det samme. Spontanitet og impulsivitet i arbejdsdagen sætter jeg stor pris på.
• Jeg kan BAGE og gå i køkkenet nu, når jeg vil, og tage fotos imens der er dagslys (og når strømmen er billig). SÅ fedt!
• At jeg kan køre i sommerhus, når solen skinner og arbejde til havudsigt og fuglefløjt. At jeg kan arbejde NÅR jeg vil og HVOR jeg vil, er en kæmpe nyvunden frihed.
• Hverdagene kan jeg nu pludselig bruge til f.eks. at tage på udflugter og/eller besøge familie og venner, i dagtimerne. Flexibiliteten sætter jeg stor pris på – nu kan jeg f.eks. bare arbejde om aftenen i stedet for.
• Frihed til at tilpasse min arbejdsdag min dagsform. At kunne arbejde med de sværere ting, når jeg er frisk og de knap så hjernekrævende ting, når jeg er knap så skarp. Kæmpe frihed.
• Min krop og mit helbred kan jeg nu derfor bedre tage hensyn til. Jeg har flere kroniske sygdomme, og min krop har godt af, at jeg nu kan lytte til kroppens signaler og arbejde lidt langsommere, de dage helbredet trænger til det. Det er godt for mig, kan jeg mærke.
• Apropos: Min hælspore er næsten forsvundet, fordi jeg ikke længere skal gå og stå så meget. Juhuu!
• Mere rum for fordybelse og koncentreret arbejde uden afbrydelser. Min arbejdsdag er mere fokuseret, og uden mange tidskrævende møder f.eks.
• Når noget er en succes, er det ene og alene min egen fortjeneste og det er nu faktisk en ret fed følelse!
• At kunne gå en tur, når solen skinner, midt på dagen. Det nyder jeg virkelig, især i de mørke vintermåneder. At kunne arbejde, og f.eks. spise frokost i det fri, når vejret tillader det, er ren lykke! Jeg kan tage madpakken med til stranden og spise frokost dér, i arbejdstiden, hvis jeg vil, helt uden at spørge nogen om lov! Wow! 🙂
• At kunne høre min yndlingsmusik til arbejdet OG kan synge med, uden at genere stakkels kolleger på storrumskontoret 😀
• At jeg slipper for madpakker, men kan lune lækre rester fra aftenen før eller tilberede en hurtig lækker frokost, jeg kan nyde straks.
• Min mand er også en “fri fugl” og er stoppet med at arbejde. Vi får set meget mere til hinanden nu og kan tage på ture og være sammen i det daglige. Vi er friske sammen i dagtimerne nu. Før så vi mest hinanden om aftenen, hvor vi var trætte begge to.  Måske vi fremover vil tage udenlands nogle måneder af året? Jeg kan jo arbejde hvorfra jeg vil nu og min mand har ALTID rejsefeber. 🙂
• Kallehunden kan jeg også klappe og gå tur med, når jeg vil. Det er bare så hyggeligt og det sætter både to- og firbenede stor pris på.

Livet som solo-selvstændig – hvad der er knap så fedt – listen:

• Manglen på kolleger! Jeg savner kolleger at sparre og videndele med. Jeg savner også at kunne følge med i mine kollegers liv!
• Jeg savner bibliotekets lånere! Det var bare så dejligt at møde alle mulige forskellige slags mennesker og hjælpe dem videre, med deres forespørgsler. Mødet med mennesker savner jeg klart <3
• Manglen på faglige udfordringer. Som bibliotekar blev jeg tit udfordret af spændende svære spørgsmål, som gjorde mig klogere. Nu skal jeg selv opsøge de “sværere” udfordringer, for at udvikle mig fagligt, forny min viden og holde hjernen igang.
• Når motivationen er væk, kan det være svært at hive motivationen frem i sig selv hele tiden. Her har skønne kolleger altid været en hjælp for mig. Gejst har jeg nemlig altid fået i selskab med gæve, dygtige, inspirerende kolleger.
• Jeg skal selv aktivt gøre noget for at opsøge netværk/gode mennesker at videndele og sparre med. Ensom kan man hurtigt blive, når man arbejder alene på hjemmekontoret.
• Det er svært at prioritere at holde fri. Jeg har konstant følelsen af, at tiden går fra drift og udvikling af min lille virksomhed. Tit ender det med at jeg kun prioriterer aktiviteter, der kan udvikle min “business”. Det er et indsatsområde for mig at få flere kreative, kulturelle aktiviteter ind i min hverdag. Der skal nemlig “benzin” på min motor og jeg skal tvinges lidt væk fra PC’en. Måske jeg skulle begynde at gå til kor igen?
• Jeg glemmer at holde fyraften! Når man arbejder hjemmefra, skrider grænserne for fri/fyraften. Jeg arbejder nu al min vågne tid og får f.eks. læst alt for få bøger.  Jeg er en rimelig hård chef, overfor mig selv. Håber “Gitte-chefen” bliver mildere og blidere med tiden!
• Jeg skal aktivt gøre noget for at udvikle mig fagligt, få nye kompetencer og komme på de rigtige kurser. Ansvaret for at udvikle min virksomhed, i den retning, der er behov for, er jeg 100% alene om. Jeg er alene om at sætte kursen og det kan være svært!
• Som solo selvstændig har jeg alle kasketter på. Det kan være svært at prioritere, hvad der er vigtigst at bruge tid på, for at udvikle og fremtidssikre min virksomhed. Bruger jeg tiden rigtigt? Har jeg de rette kompetencer og hvis ikke, hvad gør jeg så?
• Når noget er en succes, er der ingen at fejre successerne med. En kæmpe yes-arm på kontoret, ser ingen nu. Det er svært at give sig selv en high-five!
• Indtjeningen svinger fra måned til måned. Det er en stor forskel fra mit tidligere faste job, hvor jeg havde en stabil månedsindtægt. Når der er nedgang i indtægten, er det ikke altid så sjovt! Det økonomiske sikkerhedsnet er væk uden det faste job. Det kræver tilvænning, is i maven og en god opsparing.
• “Man ved først, om man egner sig til at være selvstændig, når man har prøvet modgang”. Af natur, er jeg en forsigtigper, så jeg er udfordret, når indtjeningen f.eks. dykker, når hjemmesiden crasher eller når/hvis Google/Facebook/Instagram laver om på algoritmer, der  kan betyde fald i trafikken til nogetiovnen.dk og mine sociale profiler. Så føles det lidt som om den gren man sidder på, bliver savet over. Det er ikke rart! En “det går nok altsammen” type er jeg ikke altid i modgang.  🙂
• Jeg får ikke gået nok skridt! Som bibliotekar kom jeg tit op over de 10.000 skridt. Det er sværere nu, så mere motion i hverdagen, er klart et indsatsområde for mig.

Sikke en masse refleksionspunkter og jeg kunne blive ved.

Det er vist gået op for dig, at jeg er den reflekterende type. Jeg funderer meget over tingene, og gør hele tiden status/evaluerer livet og tilværelsen.

Er jeg glad, er jeg lykkelig, får jeg det bedste ud af min tilværelse? Vi har kun ét liv og bruger jeg mit liv rigtigt? Vi skulle jo gerne have fuld valuta, imens vi er her, for livet kan ikke gøres om.

Nu er det første halve år som selvstændig madblogger gået, og jeg er mange erfaringer rigere.

Biblioteket og mine kolleger savner jeg stadig. Jeg har “tabt/mistet” en masse, men også vundet en masse: både mere frihed, flexibilitet og selvstændighed.

Hver eneste dag vågner jeg glad op og glæder mig til at komme i gang med dagen. Motivationen er i top og jeg nyder mine blogger-arbejdsdage, hver og én. Alle de muligheder, mit nye arbejdsliv nu rummer! Nu skal jeg bare turde gribe dem alle.

Når jeg har det sådan, så tænker jeg, at min beslutning er den rette, ihvertfald lige nu. Intet er dog uigenkaldeligt. Hvem ved om jeg får lyst til at blive en glad bibliotekar Gitte igen?

Kan jeg leve af bloggen? Hvordan går det økonomisk?

Jeg kan fint leve af min bloggervirksomhed, så heldigvis ingen stress og søvnløse nætter i den sammenhæng, ihvertfald ikke endnu. 🙂

Januar er altid en stille måned, både mht. trafik og indtjening, men det ved jeg af erfaring. Kunsten er at spare op i månederne med høj indtjening og heldigvis var efterårsmånederne rigtigt gode.

Mit nye bloggerliv rummer stadig mange spændende nye muligheder, og trafikken til nogetiovnen.dk er stigende. Sidste år var der 12 mio sidevisninger på nogetiovnen.dk. – 1½ mio. flere end året før. Det er da meget godt, sagt på godt jysk! 🙂

Tallene viser en klar vækst. Det kan ses, at jeg det sidste halve år har kunnet dedikere 100% af min arbejdstid på bloggen.

Når man vander og gøder en plante, spirer og vokser den. Skønt at opleve! Spændende at se, hvor stor “planten” vil vokse sig med tiden.

Nogetiovnen.dk rummer snart 3000 opskrifter og indlæg og hvert år kommer der flere hundrede nye til. Jeg har en masse nye opskrifter i ærmet på vej til dig, der læser med.

Det var en god proces for mig, at reflektere og skrive dette indlæg om mit liv som solo selvstændig, det første halve år.

TAK til dig der læste med. Flot hvis du nåede helt til bunds.:-)

Har du spørgsmål, til mit nye selvstændige liv, du ikke fik svar på hér, så skriv gerne en kommentar herunder. Måske du er nysgerrig på noget jeg ikke har været omkring?

Tak også til dig der bruger løs af bloggens opskrifter og kommenterer så flittigt, på Bagenørdens Instagramprofil og på bloggens Facebook side, der nu snart rummer 50.000 følgere. Vildt!

Glade bloggerhilsner fra Gitte – solo-direktør på nogetiovnen.dk – og nu ex-bibliotekar.