•  
  •  
  •  
  •  
  •  

Hvor er det altså bare skønt at have ferie!

Vi nyder sommerferien i sommerhuset, hvor vi er så heldige at have et totalt forrygende sommervejr.

I tog vi på tur til Mols, Femmøller og Kalø Slotsruin. Jeg håber du har lyst til at komme med på tur? Du skal være så velkommen. 🙂

Driverlivet – og drivertilstanden – har allerede indfundet sig, selvom ferien først startede i går.

Intet vækkeur. Langsom morgenmad. Turplaner der dovent drøftes henover morgenkaffen. Alt er muligt og verden ligger for vores fødder eller i år nøjes vi bare med Danmark, men det er også fint og vi stornyder det allerede.

Vi tager på små afstikkere i det ganske danske land og besøger primært steder vi ikke har besøgt længe – eller kører nye ruter/veje hen til vores mål. Vi er vores egne herrer og hvor er det bare skønt!

I dag gik turen til Mols, så vi krydsede Djursland, fra Norddjurs til Syddjurs. Undervejs havde jeg researchet på gode spisesteder og ved et lykketræf fandt jeg Egil’s Café, der ligger lidt midt i Femmøller ved siden af den kendte restaurant Molskroen.
Mols og Kalø Slotsruin - vil du med på tur?
I Egil’s Cafe kan man få en masse lækkerier til frokost og kaffe.

Der er fokus på gode råvarer, økologi og hjemmelavet surdejsbrød og så har Egil sit eget kafferisteri. Man kan dufte den gode kaffe helt ud på vejen. Ægte kaffe-lokkemad 🙂Mols og Kalø Slotsruin - vil du med på tur?På caféen kan man sidde i det hyggelige lokale ud til vejen, men vi fandt nu i stedet ud til den hyggelige gårdhave, der ligger idyllisk bag bygningen, helt afskærmet fra vejen. Se lige hvor fint der er.Mols og Kalø Slotsruin - vil du med på tur?Imens vi ventede på maden, nød jeg en lækker italiensk sodavand. Min mand valgte en af sine yndlingsøl fra Ebeltoft Gårdbryggeri.

Tiden stod helt stille, der i baghaven. Vi havde intet vi skulle nå. Ideen til turen opstod helt spontant og vi droppede bare tilfældigt ind på Egils cafe. Et lille tirsdagseventyr og et åndehul der fik os i den helt rette feriestemning. Totalt afslappende. Mols og Kalø Slotsruin - vil du med på tur?Der er ikke vildt meget at vælge imellem på menukortet, men det er faktisk meget godt, for så stresser man ikke over at skulle beslutte sig over udvalget. Hvis der noget man ikke magter i ferien, så er det jo beslutninger og stillingtagen. Det skal bare være nemt og enkelt og det var det på dagens Egil-café. 🙂

Min mand valgte en lækker rugbrødssandwich med hjemmelavet surdejsbrød, lækker pølse, rød pesto, syltede rødløg og marinerede gulerødder.

En fin frokost, der faktisk var megabillig – kun lidt over  50 kr, så vidt jeg husker. Mols og Kalø Slotsruin - vil du med på tur?Jeg valgte en nybagt surdejsbolle med smør og lækker pølse og  halløj hvor den bolle bare smagte godt! Jeg tillod mig tandsmør i dagens anledning og for filan det smagte godt!

En perfekt og let frokost til en meget billig penge. En bolle med pølse kunne fås for under 40 kroner. Virkelig lækkert og vi blev ikke så propmætte at vi intet orkede bagefter. Nogen gange er frokoster så store, at man bliver helt slået omkuld, men dagens frokost var helt perfekt. Mols og Kalø Slotsruin - vil du med på tur?Nu da Egil havde sit eget kafferisteri, besluttede vi os for at blive hængende og snuppe kaffen med på caféen. Jeg valgte en lækker Café Latte og halløj hvor den smagte bare godt. Kaffen og omgivelserne var helt perfekte.  Mols og Kalø Slotsruin - vil du med på tur?Der var forskellige slags kager til kaffen, men i dagens anledning, hvor solen skinnede lystigt, så valgte vi is til kaffen. Det var den gode Skarø is der gemte sig i fryseren og se lige min ny yndlingsis: En saltkaramel-is <3 Ih hvor den smagte bare godt. Mols og Kalø Slotsruin - vil du med på tur?

Min mand valgte en lækker rabarbersorbet, men han var godt nok meget interesseret i at smage min karamel-is flere gange. Mon ikke også han vælger en Saltkaramel-is næste gang? Jeg tror det 🙂Mols og Kalø Slotsruin - vil du med på tur?Efter frokosten og kaffen købte vi brød-lækkerier med hjem – et nybagt surdejsrugbrød og surdejsboller. Brødet nød vi til en let aftentapas da vi kom hjem. Lækkert lige at kunne købe nybagt brød med hjem, på vej ud af caféen.

Solen skinnede varmt og lækkert og der var totalt sommerferiestemning i byen Femmøller. Der var mange turister og mange mennesker i byen, der nød livet ligesom os.Mols og Kalø Slotsruin - vil du med på tur?

Vi travede igennem byens små gader og beundrede de flotte huse og studerede Molskroens lækre menukort. Den kro må vi besøge engang. Molskroen fik en Michelinstjerne i 2018 og er en velrenommeret og meget anerkendt kro.

Femmøller ligger lige ned til vandet og byen ligger også på kanten til Mols Bjerge.

Vi gik en tur over på den lækre Femmøller strand og der var faktisk lækkert badevejr i dag, selvom vi nu nøjedes med at lade andre strandløver hoppe i bølgen blå.

Se lige hvor pænt der er på stranden i Femmøller. Himlen var så smuk i dag og i det fjerne kan man skimte Ebeltoft. Et lækkert sted og et populært ferie- og udflugtsmål.Mols og Kalø Slotsruin - vil du med på tur?Her ser du udsigten fra stranden og ind mod Femmøller by. Der ligger nogle meget lækre sommerhuse i 1. parket ned til vandet.  De sommerhuse er der nok rift om. 🙂Mols og Kalø Slotsruin - vil du med på tur?

Stemningen på stranden var afslappet og mild. Badegæsterne nød livet, smilede, grinede, pjaskede i vand, samlede sten på stranden og nød bare samværet med hinanden. Skønt at opleve. Mols og Kalø Slotsruin - vil du med på tur?

Hvor er der bare en helt særlig magisk stemning i sommerferien, hvor alle har god tid. Faktisk talte vi om at det jo egentlig bare var en ganske almindelig tirsdag, men at alt nu pludselig kunne lade sig gøre, bare fordi vi lige havde ferie og det gode sommervejr var med os. Feriefrihedsfølelsen er bare skøn!Mols og Kalø Slotsruin - vil du med på tur?

Vi er SÅ taknemmelige og mega heldige.

Timingen rent vejrmæssigt er perfekt. Augustsommervejret viser sig fra sin allerbedste side – og vejret står i skærende kontrast til den råkolde, blæsende og regnfulde juli. Sommeren 2020 er vist nødt til at tage revanche her i august, for ikke at blive husket for at være den koldeste og vådeste sommer i mands minde.

Os der holder ferie i august siger bare JA TAK, men jeg forstår godt hvis du ærgrer dig, dig der holdt ferie i juli!Mols og Kalø Slotsruin - vil du med på tur?

På stranden i Femmøller har man tænkt på badegæsterne og sat en flot ny badebro op og se lige hvor dejligt – der var også bænke! Her på bænken sad vi og nød livet og udsigten, imens badegæsterne fik et koldt gys i bølgen blå.

Der var tyst og stille og vi nød bare at sidde der uden at skulle nogen verdens ting. En skarv kom sejlende forbi lige under os, helt upåvirket af mennesker og hurlumhej. Måske den også havde sommerferie? Skræmt var den ikke og travlt havde den heller ikke. Skønt  🙂

Se lige en udsigt. Her kunne jeg sidde hele dagen tror jeg faktisk. Nej ikke “The old man and the sea” det må være “The old woman…..” 😉Mols og Kalø Slotsruin - vil du med på tur?Vi sad hyggeligt på bænken og snakkede om turens næste udflugtsmål.

Vi havde talt om en skovtur i Mols Bjerge, men vejret var så smukt, at vi hellere ville være ved vandet, nu det var så tæt på.

Vi besluttede os for at køre til Kalø Slotsruin, så vi lod bilen bugte sig i landskabet af den smalle vej langs kysten til Kalø. Der er så smukt dér, at det kan være svært at koncentrere sig som fører af bilen. Vandet drager, de åbne vidder, bakketoppene, skovstrækningerne og endeløs udsigt – udsigt – udsigt.

Mols er bare et smukt sted. Skulle du en dag komme på de kanter, så besøg også meget gerne Helgenæs og Sletterhage Fyr langt ude på spidsen. Jeg har skrevet om en dejlig dag, hvor vi besøgte det smukke sted. Bare klik her så kommer du til indlægget.

Mols og Kalø Slotsruin - vil du med på tur?

Vi valgte Kalø Slotsruin, fordi det var SÅ mange år siden vi havde besøgt det dejlige sted.

Gåturen derud er så fin, selvom man skal holde et vågent øje for ikke at snuble på stenene. Jeg mindes engang vi tog turen med klapvognen. Det var svært 🙂

På begge sider af vejen derud, står dovne køer og tygger drøv. De er helt rolige og uimponerede over alle de turister der spankulerer forbi. Turisterne har god tid, men det har køerne i den grad også. De nyder livet kan man se.
Mols og Kalø Slotsruin - vil du med på tur?Kan køer være badenymfer?

Har du nogensinde set en ko soppe? Det havde jeg ikke, ikke før i dag 🙂

Mols og Kalø Slotsruin - vil du med på tur?Selvom der altid er mange mennesker på vej ud til eller tilbage fra ruinen, så mærkes det ikke. Der er højt til himlen og plads til alle.

Vi kom sidst på dagen og måske det er bedst, i disse Corona-tider? Det var vi ihvertfald obs på.

Vi nåede ud til spidsen, hvor den gamle Slotsruin tronede så flot. Se lige en flot kulisse.Mols og Kalø Slotsruin - vil du med på tur?

Stedet emmer af historie og man kan mærke historiens vingesus. Gustav Vasa sad engang til fange her og fantasien får frit løb, når man går rundt på bakketoppene. Hvordan var det mon dengang? Hvordan kom man ud til ruinen dengang, hvor øen vel ikke var landfast?

Er du interesseret i at læse om Kalø Slotsruin og historien bag, så dyk ned i denne spændende artikel på Danmarkshistorien.dk her

Mols og Kalø Slotsruin - vil du med på tur?
Man føler sig lille helt derude på spidsen ved borg-ruinen og stedet drager både historisk interessede ogs naturinteresserede, der nyder smukke naturomgivelser, fred, ro og fugleliv.

Det er oplagt at tage termokanden med kaffe og skovturstæpppet med derud og nyde en god stund i det fri, men du kan også købe is, kaffe og mad på grillbaren eller restauranten inde på land, når du er retur fra gåturen.

Veteranbilstræf ved Kalø Slotsruin

Det var tirsdag vi besøgte Kalø og vi fik en ekstra oplevelse med i købet.

Det er om tirsdagen der er veteranbilstræf på Kalø, så efter vores gåtur, kunne vi gå rundt at beundre smukke, gamle, velholdte og nypolerede biler på rad og række. Veteranmotorcykler så vi også – ja faktisk var der ved 18-tiden tirsdag en masse flotte gamle køretøjer og en stor samling glade mennesker med benzin i blodet.

Er du interesseret i gamle biler, så stik du gerne forbi Kalø Slotsruin ved 17-tiden, så skal du se løjer. Jeg tog en masse billeder, som jeg sendte til vores søn Mikkel, der elsker biler. Der var virkelig mange flotte iblandt og man kunne tydeligt fornemme ejernes kærlighed til deres køretøjer. Så flot de var vedligeholdt. Bilerne strålede næsten om kap med solen. Mols og Kalø Slotsruin - vil du med på tur?

En perfekt afslutning på en dejlig dag.

På hjemturen valgte vi en ny rute henover Djursland. Vi kørte igennem Thorsager og Ryomgård og sikke da nogle flotte byer. De ligger bare så smukt og naturskønt i det bakkede landskab.

Danmarks landskab præsenterede sig fra sin allerflotteste side idag. Kornneg vejede så smukt i vinden – de tottede hvide skyer drev forbi på den blå himmel og træerne var flotte mørkegrønne. Solen har ikke varmet så meget, at afgrøderne er afbrændte. Faktisk ser kornet ud til stå helt perfekt i år – mon vi i år – for første gang – vil høre landmænd give udtryk for begejstring?

Lad os se. Foreløbigt nyder vi bare sommervejret. Vi nyder hver eneste sommerdag. Hvert eneste solskinsøjeblik. Jeg har dristet mig til at tjekke vejrudsigten for den næste uge….og den ser bare god ud! Jamen er det ikke bare fantastisk? 25 grader og ikke en dråbe regn så langt øjet rækker. Hvor er vi altså bare mega-heldige!Jordbærkompot til skyr og dessert nem opskrift

Perfekt sommerferievejr, til os der holder sen sommerferie. Er du startet på job igen, så kan jeg godt forstå du er lidt bitter, men heldigvis så ser det ud til at du kan glæde dig til at have en skøn sommerlig weekend i udsigt 🙂

Dagens feriedagbog fra en dejlig dag på Mols.

Dejligt du havde lyst til at læse med. Mange hilsner feriebarnet Gitte 🙂

Jeg planlægger drypvis at skrive flere ferieberetninger her på bloggen, hvor du kan læse anbefalinger fra vores småture ud i det danske landskab. Jeg håber du har lyst til at komme med på ferietur? Du skal være så velkommen 🙂


  •  
  •  
  •  
  •  
  •