•  
  •  
  •  
  •  
  •  

Nougatbrud - hasselnødder med blød nougatEr du klar over, at du kan lave lækre nougatbrud kun med sølle 2 ingredienser? Den nemmeste julekonfekt du kan lave.

Herlighederne kan laves på 2 minutter og efter afkøling er det blot at skære hasselnøddebruddet med en savtakket kniv. Voila. Så kan der serveres godter i luksusklassen. Rene nougatdrømme.

Det er ret dyre godter, men så lækre at du ikke tror de kan være hjemmelavede. Du scorer kegler, hvis du byder disse nougatdrømme for dine gæster.

Nougatbrud – hasselnødder med blød nougat

Konfekt, karameller & slik de bedste opskrifter
Nougatnøddedrømme - knas med nougat og ristede hasselnødder
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
Samlet tid: 20 minutter
Ret: knas og lækre godter, Slik
Kategori: Jul hos Bagenørden
Keyword: hasselnødder med nougat, nougatbrud
Portioner: 20 stk.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 200 gram nougat
  • 100-150 gram hasselnøddekerner Købes færdig ristede eller rist hasselnødderne i ovnen v. 150 grader i ca. 10 minutter eller indtil skallen kan nulres af nødderne.

Sådan gør du

  • Smelt nougat'en i mikrobølgeovnen 30 sekunder ved fuld effekt, herefter omrøring.
  • Giv nougat'en 15 sekunder af gangen herefter, indtil den er smeltet.
  • Vend hasselnødderne i nougat'en
    Nougatbrud - hasselnødder med blød nougat
  • Hæld hasselnødde-nougat'en i en lille flad form (jeg brugte en plasticbeholder på ca. 12x20 cm) Beklæd formen med madpapir. Jeg synes ½ cm er passende størrelse i højden, Hvis du ønsker dem knap så høje, finder du bare en større form og breder massen mere ud.
    Nougatbrud - hasselnødder med blød nougat
  • Stil nougatdrømmene i køleskabet i mindst et par timer. Herefter kan der skæres hasselnøddebrud
    Nougatbrud - hasselnødder med blød nougat
  • Brug en savtakket kniv og vær hurtig, da nougat'en hurtigt smelter. Opbevares på køl i tætsluttende beholder
    Nougatbrud - hasselnødder med blød nougat

Noter

Købes færdig ristede eller rist dine egne hasselnødder i ovnen v. 150 grader i ca. 10-15 minutter eller indtil skallen kan nulres af nødderne. Hold godt øje med nødderne.
Nougatbruddene opbevares på køl til de skal serveres. Kan holde sig 3-5 dage på køl, men de er spist længe før. 
Du kan blande rosiner i også.
Hasselnødder kan erstattes af smuttede mandelsplitter
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Nougatbrud med hassenødder og nougat – de lækreste julegodter

DSC_0733Normalt, når man skal bruge hasselnødder, skal de ovnristes 10 minutter på 150 grader eller indtil skallen kan nulres af nødderne.

Jeg kom nemmere over hasselnødderne. Jeg købte færdige Piemonte-hasselnødder og de er super lækre. De kan spises som snacks.

Kan du ikke lige opdrive dem, så rist gerne dine egne hasselnødder i ovnen. Det er ret nemt men hold øje med at de ikke brænder af. DSC_0721Vores luksus hasselnøddekerner er på ration her i huset. Vi vil uden problemer kunne snack-spise hele posen, men den bliver hurtigt pakket væk og gemt til særlige formål; helt særlige kager og godtelækkerier til jul.

Julen er et helt særlig anledning, så nu er nougatbruddene at finde på julens godtefad.
Lækre ristede hasselnødder. Klar til brug og klar til at hapse!

Sådan laver du nougatbrud med hasselnødder og nougat – se billederne her:DSC_0730

Vend hasselnødderne rundt i den smeltede nougat.

Hæld hasselnødde-nougat’en i en lille flad plasticbeholder, beklædt med madpapir. DSC_0737 Stil nougatdrømmene i køleskabet i mindst et par timer. Herefter kan der skæres nougatbrud med hasselnødderDSC_0760 Brug en savtakket kniv og vær hurtig, da nougat’en hurtigt smelter. Nogle af stykkerne “smuldrer”, men det er fint, for så kan du prøvesmage 😉DSC_0761 Stykkerne kan pakkes ind i cellofan, eller sættes tilbage i plasticbøtten som de er. Husk at sætte dem til afkøling til de skal serveres.

Servér nougatbruddene eller nougatdrømmene for dine allerbedste gæster, for din yndlingsmand, eller for dig selv når du skal forkæles? Det er virkelig kræs.

Glædelig jul til dig fortsat.

Disse nougatdrømme er anbefalelsesværdige – også udenfor julemåneden og de er FARLIGT nemme og hurtige at lave. Bare spring på 🙂

P.S.: Har du nougat og nødder til overs fra julen, er nougatbruddene SÅ oplagte at lave. Uhm <3Nougatbrud - hasselnødder med blød nougat

0 0 vote
Article Rating

  •  
  •  
  •  
  •  
  •