Selleri fritter. Uhm her får du opskriften på sprøde fritter lavet af knoldselleri. Sprøde rodfrugt fritter der smager skønt!
Det er højsæson for rodfrugter og her i huset spiser vi dem lige nu i alle afskygninger. De ovnbagte rodfrugter er vi særligt vilde med, disse sennepsbagte rodfrugter er f.eks. vores favorit.
Rodfrugter kan have en kraftig smag, især selleri, men smagen mildnes meget, ved ovnbagningen. Konsistensen bliver også rigtig lækker – blød indeni og sprød udenpå.
Selleri rodfrugten og andre rodfrugter, er nemme at tilberede som “fritter”. De skal bare skrælles, skæres i stave, pensles med olie og drysses med krydderi.
Både pastinak, rødbeder, kartofler, gulerødder, persillerod og flere andre rodfrugter kan bruges. Få inspiration til flere opskrifter på bagte rodfrugter nederst i dette indlæg.
Rodfrugt fritter kan man spise virkeligt mange af og de er et godt alternativ til almindelige pommes frites. De er super sunde f.eks.
Opskriften på selleri-fritter du skal høre om i dag, er den nemmeste i verden.
Du skal kun bruge ganske få ingredienser. Drys gerne selleri stavene med sesam – det vil klæde fritterne. Sesam-sellerifritter vil kunne blive et lige så stort et hit som de bagte sesam gulerøddertror jeg.
Der er meget væde i fritterne. Dup dem godt tørre eller prøv også at drysse dem med rasp før de bages i ovnen.
Opskriften du får i dag er helt enkel og du får den lige her:
Selleri fritter af knoldselleri – få en god nem opskrift på rodfrugt fritter her

Ingredienser
- 1 stk knold-selleri (ca. 800-1 kg) kan erstattes med andre rodfrugter
- 3-4 spsk. olie
- Salt evt. urtesalt timian er også godt at drysse på
Sådan gør du
- Skræl selleri-hovedet og skær det ud i tynde pommes frites stave

- Hæld selleri-stavene i en pose og hæld olie ved og omryst godt, så olien fordeles på alle sider Du kan også pensle selleri-stavene.

- Drys godt med salt, gerne hvidløgssalt.

- Steg selleri-fritterne på en bageplade beklædt med bagepapir eller fordel dem i et stegefad.

- Steg fritterne minimum 45 minutter v. 175 grader varmluft ell. 200 grader alm. ovn. Kan også tilberedes i airfryer. Vend dem flere gange undervejs

- Fritterne er færdige, når de er gyldne og sprøde. Serveres straks, gerne med en portion aioli til
Noter
Knoldselleri fritter i ovn – smager så godt som en snack! Prøv dem med aioli til
Jeg har brugt hvidløgssalt til selleri-fritterne, og det smagte rigtigt godt. Timian vil også være godt krydderi at bruge.
Det er rigtigt nemt at lave selleri-fritterne og det er faktisk hurtigere, end at skrælle kartofler til almindelige pommes frites.
Sådan laver du selleri fritter af knoldselleri. Se billederne her:
Her i huset blev hele portionen spist op, og vi var kun 3 omkring middagsbordet. Det må siges at være en god anbefaling. 🙂
Servér gerne en lækker aioli til fritterne – det var et kæmpe hit her hos os.

Du kan finde en nem og lækker opskrift på hjemmelavet hvidløgs-mayo her.
Orker du ikke at lave mayonnaise selv, så kan du fint bare røre hvidløg med lidt god mayonnaise (Hellmanns f.eks.).

Så er der en portion selleri fritter klar til dig:
Nyd dem til retter, hvor du ellers plejer at servere almindelige pommes frites.
Jeg er sikker på at de vil blive et hit – også selv hos mindre børn. Selleri-fritter er milde i smagen. De bliver med garanti også populære hjemme hos dig 🙂
Hvis du er vild med selleri, så prøv også disse lækre selleribøffer. Få også mere inspiration nedenfor.

Få flere lækre opskrifter på bagte rodfrugter her:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.






