Pastinak fritter. I dag får du opskriften på sprøde og lækre rodfrugt frites, tilberedt som pommes frites i ovnen.
Halløj hvor er disse rodfrugtfritter altså bare en lækkerbisken!
Pastinak fritter smager så godt som en snack og man glemmer faktisk næsten helt at det er sunde pastinak man spiser.
Opskriften er meget nem og enkel. Faktisk er det bare pastinak der skal skæres i pommes frites stave, vendes i olie og drysses med salt eller andet favoritkrydderi. Det er nemt at lave pastinak i ovn. De lækre rodfrugt pommes frites kan spises som hovedtilbehøret til kødretter.
Prøv dem i stedet for kartofler eller andet – eller de kan spises som grøntsagstilbehør.
Pastinak er en sund rodfrugt. Der er gode fibre og vitaminer i og når de serveres som pastinak fritter, så kan man altså spise ustoppeligt meget af dem.
Jeg er sikker på, at dine børn også vil storspise fritterne også selvom de plejer at være “grøntsagsforskrækkede”.
Pastinak er en mild rodfrugt og den smager ikke stærkt og gennemtrængende som f.eks. selleri.Har du ikke prøvet at smage pastinak før, så bare spring på.
Tilberedt som pommes frites smager de ekstra skønt med aioli eller pesto til.
Jeg har glædet mig til at dele opskriften med dig og den kommer lige her:
Opskriften på de lækre pommes frites lavet af pastinak får du lige her:
Pastinak fritter – lækre rodfrugt pommes frites
Ingredienser
- 1-1½ kg pastinak
- ½ dl olie solsikke- eller rapsolie
- ½-1 tsk salt eller urtesalt
Sådan gør du
- Skræl pastinakkerne
- Skær dem i tynde stave
- Put pastinakkerne i en pose og hæld olien i. Ryst posen godt, så olien fordeles godt
- Fordel pastinakkerne på en bageplade beklædt med bagepapir eller et ildfast fad - gerne af støbejern, så fritterne kan blive godt sprøde på alle sider. Drys med salt. Jeg brugte urtesalt og det smagte godt
- Steg pastinakfritterne i ca. 50 minutter v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn). Vend dem et par gange undervejs. Fritterne er færdige, når de er gyldne og sprøde.
Noter
Sprøde lækre pommes frites lavet af pastinak – rodfrugtfritter er et hit!
Når du prøvesmager den første, lige efter de er kommet ud af ovnen, vil du forundres: er det virkelig rodfrugter jeg spiser?
Tænk at man kan trylle sådanne lækkerier bare ved at tilberede pastinak i ovnen!
Jeg har også lavet søde kartoffelfritter og selleri fritter på samme måde.
Servér gerne lækkert dip til:
1.
2.
3.
Vi spiste rodfrugtfritterne til denne lækre ret med kylling i paprika tomat flødesovs og det var en fornem servering, det smagte virkelig godt!
Jeg ELSKER pastinak og har efterhånden eksperimenteret en del med med pastinak.
Prøv stuvet pastinak eller pastinakker på panden med bacon.
Du finder en masse andre lækre opskrifter på bloggen. Kig f.eks. med her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Rigtig god fornøjelse med dine pastinakker – jeg håber I også bliver vilde med dem hjemme hos jer 🙂