Tanker om livslykke – fra bunden af et klædeskab

  • Livslykke og ligegyldige tanker om bikinikroppe

Det er sommer –  i hvert fald på papiret. Juli nærmer sig. Sommerhøjtid, med solskin og badevejr måske? Måske skal kufferten pakkes til en tur sydpå?

Sommertøjet findes frem. Garderoben fra sidste og forrige år tjekkes ud og det helt gamle yndlingstøj graves frem. De smarte bukser, de stramme kjoler med slids.

Livslykke og ligegyldige tanker om bikinikroppe

Åh suk. Gensynsglæde og gensynssuk?

I weekenden tog jeg mig sammen til at sortere tøjet i mit klædeskab.Et projekt af de helt store, jeg altid lige skal tage tilløb til. Det tager mig som regel et års tid, at tage mig sammen. Mit skab er propfuldt og kan knap lukkes. Jeg køber ikke meget nyt tøj, men er god til at finde gode kup, billige tilbud og genbrugsguld. Min mand ville sige, at mit skab “sander til” og at jeg har MEGA meget tøj.

NÅ men under weekendens tøjraid i klædeskabet, oplevede jeg mit liv passere revy. Kender du det? Jeg fik lige flyttet lidt grænser og rokket lidt ved mit selvbillede. Igen.

Frisk, glad og begejstret kastede jeg mig ud i opgaven. Kæk og kæphøj og med stor entusiasme. Stor var min glæde, da jeg fandt mine PULZ yndlingsjeans, som har været væk så længe. De var af en eller anden grund proppet langt ind i bunden af skabet. Hvorfor mon?

“Åh her er I, skønne jeans! Hvor har jeg dog savnet jer! Lad mig straks prøve jer på igen, det er jo så længe siden. Hvor bliver det FEDT at føle sig smækker og lækker med jer, labre jeans på igen?”

………….

Asen, masen, slid og sved på læben. Hiv ohøj for en kamp. Mange tanker fløj igennem mit hoved.

“Hvad sker der for de bukser? Er det en børnemodel der er blevet lagt forkert ind i mit skab? Jeg har da aldrig kunnet passe så lille en størrelse? Sig mig hvor små er de egentlig?? En størrelse 36?? Jamen det er der da ingen voksne mennesker der kan passe?”

Livslykke og ligegyldige tanker om bikinikroppe

Pludselig gik det op for mig hvorfor bukserne lå inde i bunden af skabet. I virkeligheden repræsenterer et drømmescenarie?

ENGANG, for snart længe siden, har jeg præsteret at tabe mig vildt meget. 25 kilo 

Jeg lovede dengang mig selv, at jeg aldrig skulle tage kiloene på igen. En max-grænse for hvor langt nålen på vægtskålen måtte komme op.

Jeg har følt mig tynd og slank lige siden jeg vejede de 58 kilo, men når jeg så billeder af mig selv fra dengang, synes jeg næsten, at jeg så for tynd ud? Den helt tynde livsstil krævede enormt meget fokus – konstant. Der var ingen slinger i valsen. Intet sødt bagværk. Ingen karameller om aftenen. Virkelig mange grøntsager. jordbærJeg elskede det, var mega god til det, var stolt, mådeholdende og fulgte den smalle sti. Jeg var ekstremt disciplineret og belønnede mig selv med et par lækre PULZ jeans i størrelse mini og slim. Jeg passede dem. Dengang. De smuttede lige på, uden anstrengelser.

Jeg fik tusind tanker denne weekend, da jeg fandt de små PULZ-jeans igen. Bag ved de små jeans, lå nemlig nogle MEGET større jeans, som jeg efter kuren frasorterede fordi de var blevet ALT for store. Dem skulle jeg da lige prøve igen – huskede hvor store de var dengang. Den følelse og den succesoplevelse gad jeg da godt lige have igen.

Livslykke og ligegyldige tanker om bikinikroppe

……..

Det lader vi lige stå et øjeblik.

De mega store bukser kunne jeg nemlig næsten godt passe igen og minijeansene kunne jeg knap få op til over knæene.

Mit selvbillede krakelerede lidt lige der. Altså, indrømmet, jeg ved jo godt, at jeg har taget lidt på siden vægttabet – en 7-8-10 kilo, men altså fra mini til maxi ligefrem?

NÅ men jeg fortsatte min grovsortering. Tog jeg det som et nederlag? Fik jeg et hak i tuden? Et strejf af sorg og skuffelse?

Næh – jeg tog beslutningen om at kassere de helt “små” Pulz-jeans i størrelse mini. Jeg gemte dog et par som minde. Som den ældre livskloge, der kigger tilbage og mindes en svunden ungdom. En uopnåelig ungdommelig fase, en tid der var og som aldrig kommer igen. En drøm. En hallucination.

Livslykke og ligegyldige tanker om bikinikroppe

Jeg sluttede helt fred med det. Jeg spurgte nemlig mig selv, om jeg er GLAD nu og om jeg var GLAD før, da jeg var en størrelse mini.

Jeg var mega glad og stolt over at jeg mestrede det giga vægttab – det var nok den sejr, der gjorde mig allermest glad Jeg så da også brandgodt ud, men det var alligevel min selvfølelse der var vigtigst. Omgivelsernes syn betød knap så meget.  Det var strengt at leve så disciplineret, som at bevæge sig på dydens smalle sti konstant. Det var anstrengende, men det gav resultater, så jeg fortsatte, og jagtede vægttabet som en ekstra gulerod.

I dag er jeg glad. Jeg føler mig langt mere som herre i min egen krop nu. Det er mig der bestemmer og ikke vægtskålen. Har jeg lyst til en udskejelse, skejer jeg ud og nyder jeg det fuldt ud, også selvom det betyder, at jeg nu må passe en større størrelse. Jeg siger bare NEJ et par gange, når jeg har sagt JA lidt for tit.

Jeg spørger mig selv nu: Hvad har jeg lyst til, hvor jeg før konsekvent sagde nej til alt. Alt med måde selvfølgelig og jeg har lovet mig selv, at jeg aldrig vil i XL-størrelse igen. Jeg er nødt til at sige nej engang imellem og det har jeg det fint med. Jeg vil aldrig blive laissez-faire igen.

Jeg spiser kun, når jeg er sulten og er jeg hamrende lækkersulten, giver jeg efter. Bare lidt.

Livslykke og ligegyldige tanker om en bikinikropMåske er jeg alligevel nødt til at indføre lidt kage- og chokoladerestriktion? Max. 1 stykke pr. aften. 1 stykke chokolade, 1 stykke kage, 1 plade Marabou (just joking 😉

Lige nu, tales der meget om at blive “bikini-klar” og om hvordan man hurtigst muligt får en “bikini-krop”. Vittige hunde siger, at hvis man ikke orker at kæmpe for en bikinikrop, så er det meget nemmere at bade nøgen. Kloge ord måske? 🙂Livslykke og ligegyldige tanker om bikinikroppe

Jeg behøver ingen forbilledlig bikinikrop. Kropsidealer interesserer mig ikke. Livslykken ligger jo et helt andet sted. Glæde, nærvær, taknemmelighed, kærlighed. Ro. Nu’et. Selve livet.

Jeg har sluttet fred mit udseende.  Jeg er glad.

De store bukser beholder jeg, men kun de smarte, fordi jeg er vild med dem og fordi de klæder mig. De andre ryger ud, også jeans’ene i størrelse mini. Måske jeg skulle holde en lille ceremoni for dem til afsked? 😉

Ærlige tanker – fra bunden af et klædeskab.

Sommerhilsner

fra Gitte

Mere inspiration

6 Kommentarer

  1. Lene 27. juni 2017 af 22:38- Svar

    Du har helt ret Gitte.. Vi skal blive meget bedre til at leve nu og her.. og ikke altid stræbe efter noget som gør livet surt ☺ god sommer til dig og din familie ☺
    Kh Lene

    • Gitte Hansen 28. juni 2017 af 21:05- Svar

      Hej Lene
      Dejligt du synes om at læse med og fandt inspiration i mine ord.:-)
      Rigtig god sommer til dig og din familie også 🙂
      Mange hilsner

  2. Ebba 27. juni 2017 af 09:24- Svar

    Flot at du har tabt 25 kg og kun taget 10 på igen. Tillykke med det.
    Men knap så flot at omtale bukser i “str. 68 kg” som mega store bukser. Når man vejer 68 kg, er man slank og ikke mega stor ! Jeg vejer meget, meget mere end 68 kg og bruger str 48/50 i bukser, så jeg bliver ærlig talt sur over din bemærkning. Det er at gøre grin med os, der er str. 48/50 eller mere og som kæmper for at komme ned i vægt som jeg gør.
    God sommer til dig

    • Gitte Hansen 27. juni 2017 af 20:28- Svar

      Hej Ebba

      Det var bestemt ikke min hensigt at nedgøre nogen, der kæmper med vægten.
      Jeg er klar over, at vi alle har forskelligt udgangspunkt. Jeg har vejet 82 kg som det højeste og tabte mig til 58 kilo. For mig er de bukser, jeg kunne kunne passe, da jeg vejede 82 kg meget større end de bukser, jeg kunne passe, da jeg vejede 58 kg.

      Vi har forskelligt udgangspunkt og hvis du nærlæser min blogartikel, vil du vide, at jeg netop appellerer til at man slutter fred med at være den man er, og at lykken måske skal findes et andet sted. Jeg er absolut ikke fordømmende, hvilket du også vil vide, hvis du er en trofast læser her på bloggen. Jeg har fuld respekt for den kamp du kæmper <3

      Jeg vil ønske dig en rigtig god sommer også og tak for din hilsen. Jeg er ked af at du blev stødt, det har bestemt ikke været min hensigt at støde nogen <3

      Kærlig hilsen
      Gitte

  3. Jeanette 27. juni 2017 af 06:15- Svar

    Tak for tanker – inspirerende at læse 🙂

    • Gitte Hansen 27. juni 2017 af 20:18- Svar

      Hej Jeanette

      Dejligt du havde lyst til at læse med 🙂

      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar