Norske klejner. Uhm hér får du opskriften på de populære gærklejner med citronglasur. Bondeklejner kogt i palmin – de bedste klejner til jul.
Klejner hører altså bare julen til. Nogle er til de traditionelle danske sprøde klejner, men så er der jo også lige de gode norske. Dem der er både saftige, bløde men alligevel sprøde udenpå.
De dejlige norske klejner er bløde klejner kogt i svinefedt, olie eller palmin og med den karakteristiske citronglasur. Uhm hvor er de altså bare lækre. 
Klejnerne bagte jeg med min søde datter Amanda og nedenfor får du opskriften. Perfekte julekager.
Jeg kan slet ikke bestemme mig for, om jeg synes om den ene eller den anden type klejner? Måske jeg lige så godt kan indrømme, at jeg er fan af begge slags? I hvert fald kan jeg ikke vælge.
Traditionelle danske klejner er mere sprøde i det, medmindre man laver dem små og tykke. De norske er mere luftige i konsistensen, fordi der er brugt gær i dejen.
De hæver op, bliver større og lidt blødere. Næsten som en donut. Dejen er også næsten den samme.
Formen er også anderledes. De danske klejner er skåret ud i rombeform, og de norske gærklejner i rektangler. Dette er også en af forskellene.
Både smag, form og konsistens er forskellig, men begge slags er altså bare mega lækre. 
Kardemomme og citronskal kan tilsættes begge slags klejner, men det kan sagtens også udelades. Du og dine smagsløg bestemmer. De smager også ganske fint, bare med vaniljesukker. 
I dag handler det om gærklejner. Du får opskriften på de klejner Amanda og jeg lavede lige her: